Som en del af sin uddannelse som serviceøkonom var Trine i andet halvår af 2020 i praktik på Teatret Zeppelin. Her deler hun sine erfaringer med forløbet og fortæller mere om sin uddannelse.

Af Trine Borgstrøm Hansen.

Praktikken som serviceøkonom på Teatret Zeppelin er noget af det bedste ved mit studie. Man kan se at alle de ansatte på teatret er erfarne i at lære fra sig og tage imod nye praktikanter. Netop det gør noget specielt for ens praktik.

Hvem er jeg?

Mit navn er Trine Hansen, og jeg 26 år. Kort om mig: Jeg har haft fem sabbatår, hvoraf jeg har taget kurser indenfor skuespilkunsten. I marts 2020 inden corona-lockdown blev jeg formand på et amatørteater i Roskilde. Samtidig er jeg ved at uddanne mig til Serviceøkonom på Copenhagen Business Academy.

Jeg har i mange år gerne villet være skuespiller, og det er stadig drømmen. Men jeg har også sagt til mig selv, at hvis jeg ikke kan gøre skuespil til en levevej, så skal jeg finde noget andet, som jeg kan være glad for at arbejde med resten af livet. Så når nu man kan lide det kreative felt, så er et teater eller en festival oplagt. Hvordan kunne jeg komme til at arbejde i det felt? Det ville jeg bl.a. kunne som Serviceøkonom.

Hvad er en serviceøkonom?

Uddannelsen er mange steder i hele landet. Den tager to år, og man lærer om mange ting. Man lærer om kundehåndtering. Man lærer om, hvordan man giver en god service og gode oplevelser for mennesker. Man bliver oplært i forretningsforståelse, samarbejde og relationer samt i forretningsudvikling og en smule økonomi. Uddannelsen er ikke styret af økonomidelen, selvom navnet kan tyde lidt på det. Det førnævnte fylder meget mere.

Der er fokus på både restaurations- og hotelbranchen og en smule på eventbranchen. Alle tre brancher kan man specialisere sig yderligere i ved at vælge dem som valgfag. Efter denne 2-årige uddannelse kan man blive konsulent, receptionist, event- og konferencekoordinator, selvstændig og restaurantmanager bare for at nævne nogle få.

Noget, som er obligatorisk på uddannelsen, er, at man SKAL i praktik. Men man vælger selv, hvilken virksomhed det skal være. Mit valg var Teatret Zeppelin, som heldigvis også ville mig!

Min praktik på Teatret Zepppelin

På Teatret Zeppelin har jeg følt mig velkommen og rigtig godt introduceret til arbejdsgangene. Jeg har lavet en masse forskellige ting. Det meste har været helt nyt for mig. Jeg synes, det har været fedt at blive sat ind i en masse nye ting. Nogle af arbejdsopgaverne har jeg prøvet et par gange før, som at være med til møder og arbejde med sociale medier.

Jeg har fået lov til virkelig at arbejde selvstændigt og vise, hvad jeg kan. Der bliver opfordret meget fra alle side, især Lasse Frank (teatrets administrative leder) til at vi kan tænke kreativt og komme med ideer til løsninger på eventuelle udfordringer. Det synes jeg er superfedt! Dog er det også rigtig dejligt, at det veksler mellem individuelt arbejde og samarbejde med andre på teatret.

Mine arbejdsopgaver på teatret

En af mine opgaver på teatret har været at være med til at byde en masse gæster velkommen og give dem ekstra tryghed, mens de har været på teatret, hvilket har været rigtig vigtigt for os i disse coronatider.

Derudover har jeg været med til flere møder. F.eks netværksmøde på Nørrebro Teater, som Applaus, Dansk Teater og Scenekunstens Kommunikation stod bag. Jeg har også deltaget i webinar om SEO (søgemaskineoptimering) afviklet af GENERAXION. Og så har jeg været til flere interne møder på teatret. Bl.a. omkring forestillingen Mio, min Mio, som spillede i efteråret.

Jeg har arbejdet en del med teatrets sociale platforme. Det lå fint i forlængelse af mit uddannelsesvalgfag ”Digital Marketing”. På teatrets sociale medier har jeg oprettet posts med nyheder, billeder og quizzer. Og jeg har planlagt og skabt vores julekalender for dette år.

Ydermere har jeg: Lavet et udkast til et budget. Lært om hvordan man booker billetkøbere ind i billetsystemet. Lavet en pressemeddelelse for dramaworkshoppen BRYD!. Og meget mere.

Med disse opgaver kan jeg se en sammenhæng mellem det, jeg lærer på uddannelsen, og det, vi laver på teatret.

Godt forberedt til praktisk arbejdserfaring

Jeg føler, at selvom jeg er under uddannelse, så kan jeg klare mange af opgaverne på teatret. Også selvom det var første gang, at jeg prøvede kræfter med nogen af opgaverne. Det føler jeg skyldes, at jeg er blevet sat rigtig godt ind i tingene af medarbejderne, jeg har kunnet stille spørgsmål, når jeg har haft brug for det, og haft teknikker fra studiet og formandskabet fra amatørteatret, som jeg har kunnet læne mig opad.

I snakke på teatret kan der f.eks. blive nævnt fagtermer, som jeg kender fra studiet. Som når vi har snakket reach, engagement og optimal posting time i forbindelse med digitale medier. I forbindelse med andre opgaver snakker vi om strategier for at tiltrække målgruppen. Eller vi har refereret til organisationens vision og mission i vores planlægningsarbejde. Alt sammen er noget, jeg har lært om på studiet, og som jeg har fået lov til at arbejde med i praksis under min praktik.

Min konklusion efter endt praktikophold på Teatret Zeppelin

Jeg har været sindssygt glad for at være i praktik på teatret! Det er en virkelig dejlig arbejdsplads med plads til alle!

Jeg har ikke bare lært en masse om, hvordan det her teater fungerer, men om hvordan jeg kan lide at arbejde, hvad der passer til mig af arbejdsgange. Og jeg har lært en masse om at arbejde på et teater. Alt dette kan jeg tage med videre, ikke kun på resten af min uddannelse som serviceøkonom, men også til mit formandskab på teatret i Roskilde samt mit videre arbejde i branchen og med mig selv.

.

Synes du, at uddannelsen som serviceøkonom lyder spændende? Læs mere om uddannelsen på Uddannelsesguiden.

.
.

Artikler om teater og teatret skrevet af ansatte fra teatret
Følg med på vores nyoprettede artikelside med indlæg af teatrets ledelse og medarbejdere; vidensdeling, debatindlæg om teater, kultur- og teaterpolitiske indspark, erfaringsudveksling m.m.
se her: www.zeppelin.dk/artikler

Kald det ’ungdomsteater’ og dø

Af Lasse Frank, Administrativ leder på Teatret Zeppelin

Forhippelsen på at tale til de unge

I fagbladet Journalisten blev der 10. februar 2021 bragt et debatindlæg af Alexander Rich Hemmingsen med titlen ’Kald dig selv for et ungdomsmedie og dø’. Her revser ARH de utallige mislykkede forsøg igennem tiden på at skabe ’ungdomsmedier’. Mediemastodonter med millioner i ryggen fra velmenende medienævns innovationspuljer har gjort forsøget. Og fejlet. Nyere ungdomsmedier med “hippe” navne som Radio Loud, Format, Spektrum, Oxy og Kiosk er blevet udtænkt og søsat af ’boomere’ på 50+ år, nævner ARH. Og er slet ikke blevet omfavnet af de unge. Selvom de jo er selvudråbte ungdomsmedier. Hvad går dog galt? Jeg kan varmt anbefale det glimrende debatindlæg.

Har unge egentlig selv brug for ustandseligt at blive kategoriseret som unge?

I teaterbranchen er vi bundet på kategorier. De skal gøre det nemt at overskue, hvilken målgruppe de enkelte forestillinger har. Det er praktisk nok. Men egentlig: Du skal vel ikke se en specifik teaterforestilling, fordi du er ung. Du skal se en teaterforestilling, fordi du er et menneske.

I de unges naturligt søgende selvidentitetsprojekt på vej ind i det reelle voksenliv, er det voksenting, der giver point. Her kan omgivelsernes henvisninger til, at man et eller andet sted stadig bare er et barn, virke provokerende. ”Du er ung. Kom og vær ung med os. Vi kan også være unge” virker afskrækkende mere end tillokkende. De unge har ikke brug for et prædefineret fællesskab. De er i gang med et stort og for dem altoverskyggende socialiseringsprojekt, hvor tydelig medbestemmelse over de sociale koder er afgørende. Derfor har de ikke brug for at blive talt ned til. Og de har ikke brug for en mærkbart tilstedeværende, omnipotent ældre generation til at fortælle dem, hvad de egentlig har brug for. Eller at fortælle dem, hvad man bør opsøge, når man er ung.

De unges foretrukne medier er ikke ungdomsmedier

Youtube, Snapchat, Instagram og TikTok er blandt de unges foretrukne medier – ikke fordi de excellerer i at promovere sig selv som medier for de unge. De promoverer sig som medier for alle. På overfladen kan det virke som om, at sjove ansigtsfiltre og skøre emojis er lavet for at shanghai’e børn. Faktum er bare, at alle generationer – også de ældre – lader til at omfavne de her ting. Generationerne bruger dem bare forskelligt. Intet boomer-opslag på de sociale medier uden flittig brug af klappe-/grædegrine-/thumbs up-emoticons. De unge har ikke brug for patent på (plat)formen. De har brug for patent på deres selvopdyrkede fællesskaber med egne interne sociale koder.

I debatindlægget i Journalisten fortæller ARH, at unge sagtens kan kapere ”voksenmedier”. At unge f.eks. kun kan læse nyheder, hvis de udkommer i et ungdommeligt sprog og kækt format, er igen en utilsigtet provokation af målgruppen. Når selvudråbte ungdomsmedier så samtidig er fulde af kopier af de unges sociale koder (observeret og forsøgt gengivet af 60’er-generationens journalister), så går det hårdt udover autenticiteten. Det samme gælder i teaterverdenen. Og alle andre brancher.

Auteurmetoden som en farbar vej – det bedste indhold for unge skabes af unge

I ’Refleksioner over teater for unge, del 1’ reflekterede jeg over, hvordan unge i dag er entreprenører på egen underholdning. Det tror jeg blandt andet, de er, fordi det giver dem autentiske oplevelser.

I teatrets verden er vores opgave at være autentiske for de unge, hvis vi vil de unge. Og her vil jeg gerne slå et slag for auteurmetoden. På Teatret Zeppelin har kunstnerisk leder Mie Brandt (uddannet auteur i 2013) indtil videre udviklet to anmelderroste auteurforestillinger. Under Haadys Skjold (2015) og Mælkebøttereglementet (2019). En auteurforestillings dynamik og dialoger udvikles i fællesskab med skuespillerne på scenen. Via dybdeborende øvelser fremdrages erfaringer og minder fra hver enkelt skuespillers egen barndom/ungdom, og disse bruges aktivt i replik- og situationsarbejdet m.m. Mælkebøttereglementet blev spillet af fire voksne unge, som var dybt investeret i forestillingen grundet det personlige præg. Og den slags kan mærkes på publikumsrækkerne.

’Ungdomsteater’ er en dårlig reklamemærkat

Når produktet er stærkt, behøver man ikke så tydeligt markere det som enten ungdomsteater eller voksenteater. Så kan forestillingen brandes på indholdet. Så ville det simpelthen være en fodfejl at promovere det som ’teater for unge’ (med ARH’s debatindlæg in mente). Show it, don’t tell it – som man siger på newspeak. “Fordi du er ung, skal du se det her” kan som nævnt komme til at virke som en utilsigtet provokation. Hvis de unge så klart fravælger medier, der skilter tydeligt med, at de er ungdomsmedier… vil de så ikke også fravælge teater, der skilter tydeligt med, at det er ‘teater for unge’?

.
.

Artikler om teater og teatret skrevet af ansatte fra teatret
Følg med på vores nyoprettede artikelside med indlæg af teatrets ledelse og medarbejdere; vidensdeling, debatindlæg om teater, kultur- og teaterpolitiske indspark, erfaringsudveksling m.m.
se her: www.zeppelin.dk/artikler

Hvad skal de unge bruge teatre til?

Af Lasse Frank, Administrativ leder på Teatret Zeppelin

Intens debat om teater for unge

Der er allerede sagt meget i debatten om ungdomsteater i kølvandet på Politikens interview med Jon Stephensen på forsiden af Politikens kultursektion 8. februar 2021. Mange i teaterbranchen har følt sig presset til tasterne over påstanden i interviewet om, at dansk teater på ingen måder har fokus på de unge som målgruppe. Facebook var rødglødende.

Det er rigtigt blevet nævnt af flere, at der bliver produceret ganske meget kvalitetsteater for unge og også med unge i Danmark. På Teatret Zeppelin har vi selv været en drivkraft ved også at inddrage nyuddannede skuespillere og skuespillerelever i auteur-processer omkring skabelsen af teater for børn og unge, senest med forestillingen Mælkebøttereglementet. Derfor kan jeg og nok andre i branchen blive bekymret for, om nogle politikere og beslutningstagere, som ikke er så godt inde i sagerne, ukritisk tager Jons ord på dette punkt for gode varer. For der ER fokus på unge som målgruppe i det danske teaterland. Eksemplerne væltede frem i kommentarsporene på den livlige debat.

Teater for unge børn kontra teater for unge voksne

Flere har i debatten nævnt April Festivalen – verdens største børneteaterfestival – og eksportsuccesen af dansk børneteater til øvrige dele af verden som argumenter for det omvendte af Jons pointe. Jon lader dog også til at skelne meget klart mellem børneteater og ungdomsteater. Og skelner sandsynligvis også mellem ungdomsteater for unge børn (ca. 11-16 år) og ungdomsteater for unge voksne (ca. 17-23 år). Og et sådant skel er vigtigt at have med, hvis vi skal have en konstruktiv debat om ungdomsteater. Hvorfor? Fordi købekraften, selvstændigheden og beslutningsgrundlaget er forskelligt i de nævnte målgrupper.

Nutidens unge er entreprenører på egen underholdning

En stor forskel på unge i dag og i min egen generation af børn/unge i midt-firserne til midt-halvfemserne er en art entreprenørskab på egen underholdning. Da jeg var ung, var underholdningsindustrien ofte præfabrikeret, færdigpakket og standardiseret. Der var ikke efterladt megen rum til egen fantasi. I dag er de unge i meget højere grad skabere af deres egne universer. Ikke mindst takket være YouTube, TikTok og Snapchat. De unge producerer egne film og udgiver dem på YouTube. Alt sammen uden voksen indblanding og blot med hjælp fra digitale værktøjer, der har gjort det nemt, men ellers er som relativt blanke stykker tegnepapir. I min generation producerede den kommercielle underholdningsindustri ungdommens helte. I dag er helt almindelige børn/unge pludselig blevet hinandens stjerner og idoler.

Tradition og institution kontra frihed og leg

Teatrene og andre klassiske institutioner kommer naturligt til at kæmpe hårdt for de unges opmærksomhed. For de unge er travlt optagede af egne kanaler og de universer, de selv skaber på, og som de selv er heltene i. Og hvor den voksne indblanding synes ekstremt (og for de unge belejligt) fraværende.

Hvis de unge opsøger institutioner, er det institutioner, hvor de kan fortsætte med at være heltene i egen virkelighed. Og her sakker teater ikke bagud. For skuespil nyder høj anerkendelse blandt mange unge. Det mærker vi på vores publikum, erhvervspraktikanter og følgere på de sociale medier.

En unik institution i dansk teaterliv som Eventyrteatret er lykkedes med en opskrift. Her lader man de unge fortsætte med at skabe selv på lige dele frie og bundne præmisser og introducerer dem samtidig subtilt til teaterbranchens traditionsbundne univers. Andre institutioner har ligeledes succes med lignende modeller.

Unge mennesker køber ikke ud af det blå en teaterbillet

Unge mennesker bliver ikke ud af det blå teaterforbrugere. De skal primes tidligt enten via den fænomenale børneteaterscene, som Danmark er verdenskendt for. Og/eller ved at stifte bekendtskab med skuespillets magi. F.eks. ved på egen hånd at gøre drama til en leg med de digitale hjælpemidler, der gør det ekstrasjovt for de digitale indfødte.

Jo, man kan godt lykkes med ret direkte at ramme de unges forbrugsmønster med en teaterforestilling. Som da Aveny-T opsatte trilogien SKAM. Man skal bare heller ikke glemme, at SKAM allerede var et heftigt populært og etableret brand i sig selv takket være den originale tv-serie, som opnåede kultstatus.

De unge er mest optagede af de fællesskaber, de allerede er en del af

De unge kan bruge teatret, hvis det bekræfter dem i eget identitetsprojekt, der er en uundgåelig del af den fase i livet. Her har den danske scenekunstbranche godt styr på temaer og form. Der produceres mesterligt ungdomsteater i det danske land – en del af det når også forbi Teatret Zeppelins gæstespilsscene. Den egentlige udfordring for teatrene er måske nærmere at blive et tilgængeligt alternativ til de unges hypertilgængelige egne og selvskabte, autonome universer.

.
.

Artikler om teater og teatret skrevet af ansatte fra teatret
Følg med på vores nyoprettede artikelside med indlæg af teatrets ledelse og medarbejdere; vidensdeling, debatindlæg om teater, kultur- og teaterpolitiske indspark, erfaringsudveksling m.m.
se her: www.zeppelin.dk/artikler

Af Katja Lotsberg Nilsen, administrativ medarbejder.

En akademisk feminist fik sig en overraskelse i mødet med børneteatret. På Teatret Zeppelin formidler man feminisme til børn og unge gennem fællesskabsfortællinger og stærke karakterer.

Da jeg blev ansat på Teatret Zeppelin i august 2020, kendte jeg ikke på forhånd meget til familieteatret på Vesterbro. Jeg var næsten frisk uddannet fra Teater- og performancestudier. Jeg havde netop afsluttet et speciale om feminisme og musikteater. Mit speciale handlede blandt andet om, hvordan vi i Danmark kan blive bedre til at repræsentere forskellige slags mennesker i musikteater og komme væk fra fortællingerne om det gode, hvide, heteroseksuelle liv som det eneste rigtige.

Jeg har ikke tidligere haft så meget med børne- og ungdomsteater at gøre. Jeg havde egentlig regnet med, at det ville være ret bagud i forhold til feminisme. Ligesom en del musikteater er det. Min fordom var, at begge genrer ofte behandles lidt kunstnerisk let og holdes meget tilgængeligt. Der blev jeg dog overrasket på Teatret Zeppelin – positivt overrasket! Teatrets egenproduktioner centrerer omkring børn eller unge mennesker, der på den ene eller anden måde er uden for samfundets normer. Og som alligevel finder styrke og fællesskab. Med et mål om at snakke op til børn og unge i stedet for ned lykkes det teatret at formidle feminismens budskaber i børnehøjde.

Hvad er feminisme?

Lad os starte med lige at opklare, hvad feminisme dækker over i dag. Tidligere handlede begrebet feminisme primært om hvide kvinder fra middelklassen. Men i dag taler man om intersektionel feminisme. Det betyder meget kort sagt, at feminismen nu handler om ulighed mellem alle køn, klasser, seksualiteter, etniciteter osv. Intersektionel feminisme vil gøre op med normerne – altså opfattelsen af, at der er nogle ”rigtige” måder at være på. Noget der er bedre end noget andet. Målet for den intersektionelle feminisme er, at alle skal behandles ligeværdigt og have de samme rettigheder. At ingen skal ekskluderes på baggrund af, hvem de er.

Intersektionel feminisme er normbevidsthed

Et eksempel er, at det er sværere for unge kvinder at få jobs end for unge mænd – og det er endnu sværere, hvis du har et udenlandsk navn – og endnu sværere, hvis du er tyk – og endnu sværere, hvis du kommer fra en fattig baggrund – og endnu sværere, hvis du er transkønnet – og så videre. Og det handler netop ikke om, at arbejdsgiverne diskriminerer med vilje. Det ligger i vores samfund, i vores normer, at nogle er ”mere rigtige” end andre. Derfor kommer man helt ubevidst til at handle ud fra det.

Intersektionel feminisme går altså først og fremmest ud på, at vi bliver bevidste om, at der findes de her normer i vores samfund. Dernæst skal vi stå sammen i fællesskab for at kunne bryde dem. Men hvordan bryder man dem? Og hvordan gør man det på en måde, så børn og unge også kan være med?

Fællesskab, fantasi og frihed – det er okay at være sig selv

Et rigtig godt sted at starte er i teatret. Og i bøger, film, tegneserier, reklamer osv. Alle steder, hvor børnene ser repræsentationer af mennesker, som de kan spejle sig i. Det er vigtigt at vise børn mennesker, der finder sammen i fællesskaber og bryder med normerne. Så de kan se, at det er helt i orden at være sig selv. Og at man kan opnå de ting, man gerne vil, lige meget hvem man er.

Eksempel: Mælkebøttereglementet

Et eksempel på et fællesskab uden for normerne ser man i Teatret Zeppelins seneste opsætning Mælkebøttereglementet. Her møder vi fire piger på et børnehjem, der på flere planer oplever modgang i livet: de er piger i 1950’erne; de har ingen sociale ressourcer i form af for eksempel forældre; de er fattige og ejer ingenting (det vil sige: det, de ejer, bliver taget af forstanderinden, når de ankommer). Kort sagt er de undertrykte af det system, der omgiver dem. Det eneste, de har for sig selv, er hinanden og deres interne regler. Og det bliver starten på et fællesskab. Det viser sig, at når de står sammen i stedet for at diskutere og toppes internt, kan de opnå utrolige ting og kæmpe imod systemet.

Det bliver et helt billede på feminismen i sig selv (et opgør mod undertrykkelse via sammenhold). Men vigtigst af alt viser det børn og unge, at man godt kan opnå noget, selvom man er en fattig pige uden forældre. Eller uden for normerne på andre måder. Det viser et unikt fællesskab og nogle stærke piger, der bryder med tankerne om, hvad de bør og ikke bør gøre – de gør det, og de sejrer.

Eksempel: Mio, min Mio

Et andet eksempel på en person uden for normerne er plejebarnet Bo Wilhelm Olsson i Astrid Lindgrens klassiker Mio, min Mio (som Teatret Zeppelin har opsat i flere udgaver, senest i efteråret 2020). Bo har hverken familie, penge eller status. Han har faktisk ingenting. Ved hjælp af sin fantasi og nysgerrighed opdager Bo dog, at han i virkeligheden hedder Prins Mio. Og at han er stærk og modig og fortjener både venner og kærlighed. Mio, min Mio præsenterer således endnu et eksempel på en person, der på trods af manglende ressourcer finder modet og indtager den plads i verden, han gerne vil have.

(Selv)bevidsthedsudvidelse som kunstnerisk projekt

Udover sine forestillinger – der også tæller flygtningehistorien Under Haadys Skjold og girlpower i Ronja Røverdatter – har Teatret Zeppelin en række dramaworkshops, hvor teaterpiloter tager ud i klasseværelserne og arbejder teaterpædagogisk med køn og normer. Målet er at gøre børn og unge bevidste om normer, og hvordan man finder friheden i at bryde dem.

Fremtidens feminisme

Teatret Zeppelin præsenterer således flere eksempler på, hvordan man kan formidle feminisme til børn og unge. Jeg er positivt overrasket over, at børne- og ungdomsteater allerede er så langt i forhold til intersektionel feminisme. Jeg kan kun håbe på at se endnu mere repræsentation i fremtiden – også gerne flere forskellige etniciteter og kropstyper.

Jeg er stolt over at arbejde et sted, der formår at tage børn og unge seriøst på denne måde. Jeg er ikke i tvivl om, at jeg skal hive både mit børnedramahold og mine nevøer med ind og se Teatret Zeppelins forestillinger fra nu af. Så jeg kan vise dem, at mulighederne er ubegrænsede – lige meget hvem du er!

——————–
Katja Lotsberg Nilsen er uddannet cand.mag. i Teater- og Performancestudier v/ Københavns Universitet og arbejder også som freelance dramaturg og dramalærer.

Den hidtil ledige bestyrelsespost på Teatret Zeppelin besættes nu af folketingsmedlem og kulturforkæmper Zenia Stampe fra Radikale Venstre.

På Teatret Zeppelin glæder man sig over den seneste tilføjelse til teatrets bestyrelse. Zenia vil bidrage med politisk tæft og stort kendskab til de politiske maskinrum, fortæller Administrativ leder Lasse Frank og uddyber: ”Zenia Stampe har mere end nogen anden politiker under coronakrisen kæmpet en utrættelig kamp for kulturlivets betingelser og overlevelse. Hun har vist forbilledligt engagement, egenhændigt indsamlet data til Kulturministeriet og i det hele taget lagt et nødvendigt pres på regeringen for at tage kulturens vilkår alvorligt.”

En passioneret kulturpolitikers drøm

Hos Teatret Zeppelin vil Zenia komme om på den anden side af bordet og ned i maskinrummet, som hun formulerer det: ”Jeg elsker at arbejde for kulturen fra Christiansborg. Men at få lov til at sidde med i maskinrummet tilføjer en ekstra dimension. Det er nørdens drøm – livslang læring – og et skud ren energidrik for en passioneret kulturpolitiker”.

Zenia Stampe indtræder som erstatning for tidligere bestyrelsesmedlem Sille Lindeberg (cand.soc. og lærer ved Tove Ditlevsen Skole), som i sommer valgte at udtræde. Zenias indtræden sker på baggrund af en uopfordret og politisk uafhængig henvendelse fra Teatret Zeppelins ledelse.

Teatrets ledelse består af Kunstnerisk leder Mie Brandt og Administrativ leder Lasse Frank.

Teatret Zeppelins øvrige bestyrelse

Christina Krøll (forperson) – MPA, Co-Founder af Teaterbilletter.dk/Scenit, Skuespiller, Producent
Hannah Karina Mikkelsen (næstforperson) – Teaterleder af Teatret Masken, Skuespiller og fakir
Johanne Eggert – Scenograf
Lene Povlsen – Leder af Service Centre, Switchboard og Administration i Nordea

FAKTA
Zenia Stampe (cand.scient.pol.) er folketingsmedlem for Radikale Venstre, hvor hun virker som kulturordfører, landbrugsordfører, miljøordfører og naturordfører.

Teatret Zeppelin har eksisteret siden 1994 og er beliggende på Vesterbro i København. Teatret er kendt for sine store og anmelderroste opsætninger af kendte børnebogsklassikere og nyskrevne værker i en stil med vægt på tekniske effekter og filosofisk dybde. Den primære målgruppe er børn og unge i skolealderen og deres voksne. Udover teaterforestillinger laver Teatret Zeppelin drama-workshops og driver et familiekor og et kvindekor for alle interesserede uanset sangerfaring.

________________________________________________________________________

For yderligere info, kontakt:
adm. leder Lasse Frank – lasse@zeppelin.dk / tlf. 22 30 19 64

Af Lasse Frank, Adm. leder.

Når man tvinges til at gentænke nedarvede mønstre for publikumsservice, indretning af huset og logistik, kan der opstå forandringer til det bedre.

Da Corona ramte i foråret 2020 og tvangslukkede teatret til slutningen af maj, brugte vi tiden på huset. Det blev til vedligehold, udvidelse af personaletekøkken og oprettelse af et værksted nummer to i et ubrugt rum. Da teatret kunne åbne for publikum igen, blev alle kræfter sat ind på at sikre en sikker, tryg oplevelse. Det krævede gentænkning af gamle vaner og systemer.

Nye systemer har udkonkurreret de gamle

Coronakrisen har tvunget os til at omgøre vores ellers fasttømrede rutiner for publikumshåndtering og husindretning. Det gode ved at blive tvunget til at tænke i nye baner – og så at sige ”opfinde løsninger fra bunden på ny” – er, at man kan ende med at opfinde systemer og løsninger, der udkonkurrerer de gamle. Og det må siges potentielt at være tilfældet hos os på Teatret Zeppelin.

Vi har succes med bl.a. at have rykket billetskranken ned i forhallen. Og at nummerere vores publikumsrækker og -sæder i salen for at seate publikum efter det. Det er bestemt i vores overvejelser at gøre de løsninger permanente. Det samme er løsningen med ekstra garderober på 3. sal og 0. sal. Også det, at vi kan lukke publikum ind i salen 15 minutter før start, gør meget for flowet i huset. Erfaringerne er, at børnene faktisk ikke har problemer med at vente, før der for alvor sker noget på scenen.

Bedre løsninger til glæde for publikum og personale

Med de løsninger minimerer vi årelange udfordringer med ”trafikpropper”, støj og forvirring under ind- og udluk af publikum. Om tiltagene vil virke, når vi har fuld kapacitet igen, skal selvfølgelig afprøves. Evt. med tilpassede justeringer. Men det at sprede publikum mere ud i huset og guide bedre har givet gode resultater her under corona.

Også i hvert fald minimum én håndspritstander i indgangen og i salen er nok kommet for at blive. Håndsprit kan være med til at nedbringe sygefravær blandt personalet. Forhuspersonalet tager årligt imod op mod 20.000 glade børn og deres voksne fra hele Sjælland.

Personalet har været inddraget i udviklingen af de fleste corona-tiltag. På den måde har vi fået flere aspekter med i planlægningen. En beslutning i 11. time på en premieredag om for første gang at nummerere alle pladser, satte dog personalet under gevaldigt pres! Den beslutning måtte jeg undskylde for i min premieretale. Men hvilken lettelse for alle det var at se, hvordan systemet gav den ønskede positive effekt. Så det blev startskuddet til en fast procedure om pladstildeling. Det har medført en betydelig lettelse af pres på forhuspersonalets skuldre i forbindelse med indluk af gæster.

Teatret Zeppelins coronaindsats er blevet rost

I forbindelse med spilleperioden på ‘Mio, min Mio‘ tikkede en anmeldelse af forestillingen ind fra CPHCulture. Udover at belønne forestillingen med fire flotte stjerner, var der plads til at rose teatrets coronaindsats:

“Man føler sig desuden helt tryg og godt tilpas i teatret – selv i en corona-tid, fordi der tages hensyn til alle på en venlig og ubesværet måde.”
– Michael Søby, CPHCulture

Fra både skole- og privatpublikum har vi også modtaget først og fremmest stor forståelse for, at vi har været nødt til at ændre på visse systemer. Dernæst har vi oplevet taknemmelighed for, at vi på vegne af publikum som en samlet enhed har truffet beslutning om, hvad der er sikrest i netop vores hus under en pandemi.

Derudover har sammenholdet blandt de danske teatre været enormt. Corona-spørgsmål og -svar er blevet delt flittigt i diverse fora under bl.a. Dansk Teater og Scenit.

Oversigt over forandringerne på baggrund af corona

En ikke udtømmende liste tæller tiltag som:

● Salskapaciteten er indsnævret 55 % fra de normale 170.

● Personale bærer visir og yder nu endnu bedre guidning af publikum.

● Skiltning med instrukser møder man allerede udenfor hoveddøren samt centrale steder på teatret.

● Sløjfning af stationære billetskranke på 1. sal for at skabe bedre plads til garderobe og ventezone. Den gamle, store skranke har vi solgt.

● Flytning af mobile billetskranke fra trapperepos til forhal. Kødannelser sker nu udenfor fremfor indenfor i trappeopgangen på for lidt plads.

● Opretning af yderligere to publikumsgarderober for bedre spredning af publikum. Garderober findes nu på 0., 1. og 3. sal.

● Nummerering af pladser i salen og manuel tildeling af faste pladser til alle gæster. Det sker ud fra et system, der sikrer minimum ét sædes afstand mellem grupper, der ikke normalt har kontakt.

● Udsending af mail til alle billetkøbere 1-3 dage før deres besøg. Mailen oplister på overskuelig vis regler og forventninger ifm. corona-situationen.

● Håndklæder på toiletterne er erstattet med engangspapirhåndklæder.

● Hurtigttørrende desinfektionsspray på alle toiletter til ‘hjælp-til-selvhjælp’, placeret i kurve opsat til formålet i hver toiletbås.

● Skolepublikum tildeles en ventezone hver med et særligt toiletkøsystem, der forhindrer lange kødannelser.

● Rengøring og udluftning er intensiveret. Stole i salen og andre kontaktflader som håndtag og trappegelænder sprittes af før alle forestillinger; der luftes grundigt ud i salen; toiletter rengøres flere gange dagligt mv.

● Håndspritstandere opstillet alle centrale steder på teatret på brandmyndighedstilladte steder.

● Publikum lukkes ind i teatersalen 15 min. før forestillingsstart. I god tid og i ro og mag kan man finde frem til sin tildelte plads.

Information om coronavirus til teatrets gæster

Læs meget mere om Teatret Zeppelins coronahåndtering og -regler her:
www.zeppelin.dk/coronavirus

En fantasirejse fra ensomhed til fællesskab

Teatret Zeppelin åbner op efter corona-nedlukningen med en stor nyopsætning af Astrid Lindgrens elskede klassiker Mio, min Mio. Forestillingen om den ensomme dreng Bo, der finder et fællesskab og et formål i Landet i Det Fjerne, taler ind i den virkelighed, som mange børn lever i lige nu.

Mio, min Mio spiller fra den 26. september til den 14. november 2020 på Teatret Zeppelin på Vesterbro i København. Forestillingen er for alle fra 7 år og spiller også i efterårsferien.

På Teatret Zeppelin har der været mange forberedelser til den længe ventede genåbning. Med bedre skiltning, udbredt adgang til håndsprit, ekstra rengøring og en række andre tiltag er teatret nu klar til at byde publikum trygt velkommen til Mio, min Mio.

Fra den grå hverdag til Landet i det fjerne

Bo bor hos sin onkel og tante i Stockholm, hvor han er meget ensom og ikke føler sig elsket. En nat forlader han sin grå hverdag og rejser til Landet i Det Fjerne, hvor han bliver Prins Mio og møder sin rigtige far Kongen. Med sin bedste ven Jum Jum og en række andre hjælpere ved sin side bliver han pålagt en vigtig mission – han skal redde landets børn fra den onde ridder Kato, som har forvandlet dem til sorgfugle. Mio må finde sit mod og ikke mindst en ven eller to for at besejre ondskaben.  

Særlig aktuel netop nu under coronakrisen

Historien om en drengs kamp mod usikkerhed og ensomhed vil nok vække genklang i mange af os – især i disse tider hvor coronakrisen stadig hærger. Netop denne fortællings evne til at vække genklang hos publikum er vigtig for kunstnerisk leder Mie Brandt: ”Publikum skal kunne genkende sig selv i værket, og det er netop nogle meget almenmenneskelige følelser, der er på spil i denne forestilling. Alle børn kan genkende de følelser af ensomhed og savn, som Bo har.”

Forestillingen behandler nogle grundlæggende spørgsmål om ensomhed, sorg, fantasi og venskab, og den gør det med en storslået scenografi, levende dukker og et sanseligt lydbillede, så børn og voksne uundgåeligt bliver draget ind i fortællingen.

Nordisk kulturarv for børn såvel som voksne

Astrid Lindgren har en unik evne til at tage børn alvorligt og skrive med dyb indlevelse og stor respekt. Hendes fortællinger er rodfæstet i den nordiske kulturarv, og temaerne bliver ved med at være relevante ikke bare for børn, men også for voksne og skabe grobund for givende samtaler mellem generationer.

FAKTA

Spilleperiode: 26. september – 14. november 2020
Sted: Teatret Zeppelin, Valdemarsgade 15, KBH V
Spilletider: Man, ons & fre kl. 10:00, tirs & tors kl. 9:45 & 12:15, lør kl. 13:00 & 15:30.

Spilletider i efterårsferien:  Man, ons & fre kl. 13:00, tirs & tors kl. 10:30 & 13:00, lør 13:00 & 15:30
Billetter: tlf. 33220478 eller billet@zeppelin.dk eller www.teaterbilletter.dk

Medvirkende: Laura Skjoldborg, Patrick A. Hansen, Anton Hjort Nielsen, Mie Brandt, Nis Bank-Mikkelsen
Instruktør: Amanda Linnea Ginman  |  Scenograf: Aleksandra Laura Lewon
Øvrige kunstneriske hold og mere info om forestillingen: se www.zeppelin.dk/forestilling/mio-2020

Forestillingen er støttet af:

Den A.P. Møllerske Støttefond | William Demant Fonden | Grete og Sigurd Pedersens Fond | Knud Højgaards Fond | Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorck’s Fond | Nordea Fonden |Københavns Scenekunstudvalg | BUPL’s Solidaritets- og Kulturpulje | Åben Skole KK

Mere info: Kontakt Adm. leder Lasse Frank, tlf. 22301964  /  lasse@zeppelin.dk

Pressefoto, fotograf: Zuhal Kocan – klik her

Billetsalget til den kommende sæson er skudt i gang!
Herunder kan du se Teatret Zeppelins repertoire for 2020-21, eller klik på forestillinger > sæson 20/21 i menuen.
Se vores sæsonvideo, og klik på forestillingerne for at læse mere.
Klik på knappen ‘køb billet’ under hver forestilling for at se spilletider eller for at bestille billetter.

NB. Skoler og bestilling til hele klasser: Køb ikke online, men ring til os! tlf. 33 22 04 78

.

Teatret Zeppelins egne forestillinger i sæson 20/21

MIO, MIN MIO
26. sep. – 14. nov. 2020
Teatret Zeppelins nyopsætning af Astrid Lindgrens store klassiker
Fra 7 år
.

.

FAR TIL VEJRS MED ALFONS ÅBERG
23. nov. – 3. dec. 2020
Co-produktion med svenske Comedy Art Theatre med herlige Alfons Åberg
Fra 2-9 år
.

.

MÆLKEBØTTEREGLEMENTET
16. jan. – 27. feb. 2021
Zeppelins anmelderroste værk om fire piger på et børnehjem, som finder sammen i modgang
Fra 7 år
.

.

Gæstespil på Teatret Zeppelin i sæson 20/21

NISSER TIL SØS
Gæstespil af Louise Schouw Teater
4.-10. dec. 2020
Fra 3-10 år
.

.

THE GAME
Gæstespil af Freestyle Phanatix
12.-17. dec. 2020
Fra 6 år
.

.

MUSTAFAS KIOSK
Gæstespil af Teater Fantast
6.-11. marts 2021
Fra 4-10 år
.

.

ROMEO OG JULIE
Gæstespil af Teater Refleksion
13.-18. marts 2021
Fra 8-12 år
.

.

SPEKTAKELVEN
Gæstespil af Gøje Rostrup
19.-22. marts 2021
Fra 3-8 år
.

.

VERDEN ER VÆLTET
Gæstespil af Liminal
23.-27. marts 2021
Fra 12 år
.

.

BEATBOX SENSATION
Gæstespil af Freestyle Phanatix
6.-10. april 2021
Fra 6 år
.

.

AT TÆLLE
Gæstespil af Hvid Støj Sceneproduktion
12.-17. april 2021
Fra 6-10 år
.

.

VITELLO
Gæstespil af Louise Schouw Teater
18.-29. april 2021
Fra 5 år
.

.

ZENOBIA
Gæstespil af AKUT360
3.-9. maj 2021
Fra 8 år

Indstil din favorit, og vind skønne præmier!

Børn i Byens årlige pris-show er skudt i gang. Nu kan du nominere dine favoritter i en eller flere af de 16 kategorier. Sidste år var Teatret Zeppelin sølle 14 stemmer fra at vinde prisen som årets børneteater. I år satser vi stærkt på at tage revanche! Men første skridt er at blive nomineret.

Så sus ind på afstemningen og skriv Teatret Zeppelin under kategorien ‘Bedste børneteater’.
Du behøver ikke at udfylde forslag i alle de 16 kategorier, men kan nøjes med fx ‘bedste børneteater’.

Nominér også gerne Vesterbro Teaterfestival i kategorien ‘Bedste børneevent’ – Teatret Zeppelin er medskaber af denne børneteaterfestival, som hvert år i marts præsenterer fem dage med gratis teateroplevelser på Vesterbro for børn, unge og deres voksne.

Du kan valgfrit angive din emailadresse til slut, og hvis du gør det, så deltager du i konkurrencen om en masse fede præmier fra Børn i Byens mange samarbejdspartnere.

Klik her for at nominere

NB. Kan du ikke komme ind på siden, er det fordi der allerede er stemt én gang fra din IP-adresse; prøv i så fald fra en anden computer/telefon.

Børn i Byen-prisen er et stort prisshow, hvor det bedste for børnefamilier kåres hvert år.

HVORFOR NOMINERE TEATRET ZEPPELIN?

Teatret Zeppelin er byens familieteater, hvor du kan opleve store værker med smæk på effekterne, men med intimiteten bevaret. Det er teater med kant og filosofisk dybde tilpasset målgruppen. Vi sår frø til dybe refleksioner og snakke om det vigtige i vores verden. 2018 bød på den nye, poetiske forestilling ‘Drengen der fik en hunds hjerte’ baseret på Louis Jensens roman af samme navn om en dreng, der rejser ud for at finde sin søster, der forsvandr den dag deres forældre blev skilt. En smuk og rørende fortælling, der høstede flotte anmeldelser. I efteråret 2018 opsætter vi Astrid Lindgrens mesterværk Ronja Røverdatter – en evigtgyldig fortælling om et venskab, der flytter bjerge. I løbet af 2018 åbner vi også dørene for en lang række gæsteforestillinger af højeste kvalitet for hele familien.

Julen på Teatret Zeppelin byder på tre juleforestillinger og Vesterbros hyggeligste teaterjulestue.

Det er ikke nogen hemmelighed, at det er rigtig hyggeligt at gå i teatret. Og ved juletid er det som om, at hyggen lige får et ekstra nøk. Når vi sidder der sammen i mørket, og julestemningen spreder sig fra scenen… dét er nu noget ganske særligt.

LØRDAG 2. DECEMBER: JULESTUE PÅ TEATRET

Jul på Teatret Zeppelin er altid brandhyggelig, men aldrig heeeelt som de fleste andre steder. Kom til en anderledes og skæg julestue på teatret, hvor tingene har fået et lille, teatralsk twist. Vi laver julepynt af genbrugsmaterialer – godt guidet af vores dygtige rekvisitør – og der er julegodter samt hyggelig oplæsning. Hos os er flettede julehjerter i pink og turkis tilladte, og stemningen er i top.

I år foregår julestuen i vores skønne og julepyntede kafé.

Gratis for alle, der har billet til dagens forestilling kl. 13:00. For øvrige koster det 50 kr. pr. person (børn under 3 år gratis).

Lørdag den 2. december kl. 13:45-16:00.
Læs mere her

JULEFORESTILLINGER PÅ TEATRET ZEPPELIN:

28.-30. nov. – Petruskas Julehjerte (2-8 år), af Faster Cool

Petruska i sit duftende bageri på Lille Juleaften

1.-5. dec. – Den Store Nisseprøve (4-10 år), af Louise Schouw Teater

Nis og Nisse Sisse på nisseskolebænken

7.-10. dec. En Rigtig Nisse (3-8 år), af Det Lille Verdens Teater

Midt i flytterodet dukker en grødglad nisse op

Boblberg.dk er nu kommet til København! Det er det nyeste tiltag for at hjælpe københavnerne ud og bruge byen mere aktivt sammen med andre. Med andre ord: en unik mulighed for at møde andre borgere, som deler netop dine interesser. Du kan søge og finde borgere, der har lyst til de samme ting som dig, og som også søger en aktivitetsmakker; uanset om det så gælder teaterbesøg, svømning, skak, shopping, koncerter eller noget helt andet. Det er dig og alle de andre brugere af Boblberg.dk, der kan oprette interessebobler, som alle interesserede brugere kan melde sig på – og på den måde komme i kontakt med andre, der også søger en at tage med under armen, til hvad det nu måtte være. Teatret Zeppelin bakker op om dén gode idé og er med til at sprede ordet.

Mere info
Info på København Kommunens hjemmeside
Indslag i TV2 Lorry
Boblbergs hjemmeside

I København er der i skrivende stund mere end 17.000 brugere af Boblberg.dk, og der kommer løbende flere til.

Teatret Zeppelin er nomineret til prisen Bedste Børneteater 2018 af Børn i Byen.

Her er vores argumenter for, hvorfor du skal stemme på os:

Teatret Zeppelin er stedet, hvor børn fra 7 år og deres familie kan opleve forestillinger i fuld størrelse – dvs. med store virkemidler, smæk på effekterne, relativt mange medvirkende og med stor scenografi. I forestillingerne tales der op til børnene, ikke ned; her har temaerne dybde og giver anledning til videre samtale og refleksioner over det at være menneske, i særdeleshed om udviklingen i overgangsfaserne fra barn til voksen.

I starten af 2018 havde vi verdenspremiere på Drengen der fik en hunds hjerte, som er bygget på den prisvindende forfatter Louis Jensens roman af samme navn. En poetisk forestilling, der med kærlig nænsomhed fik sat temaet ‘skilsmissebarn’ på dagsordenen i mange skoler og hjem. Forestillingen fik stor ros i pressen og blev set af over 7000 på otte uger. I efteråret 2018 spiller vi Astrid Lindgrens mesterlige klassiker Ronja Røverdatter. Fortællingen kan stadig henføre nostalgiske voksne og skabe nye fans blandt de unge, som oplever Ronjas betagende vildskab for første gang. Det er den frihedsfølelse, livsvilje og de stærke følelser, vi oplever i forestillingen, som stadig kan inspirere os alle her 37 år efter romanens udgivelse.

Aktiviteter der samler
Udover forestillinger har Teatret Zeppelin et dramaworkshop-program med bl.a. BRYD! – en dramaworkshop om køn og normer målrettet 6.-10. klasser og den nye Børn har ret – en workshop om børns rettigheder.
Den 11. sep. 2018 opstarter vi Familiekor på Vesterbro – en unik mulighed for at synge sammen børn og voksne imellem. Mie Brandt, Kunstnerisk leder på Teatret Zeppelin, fortæller: “”Ligesom med vores teaterforestillinger er målet at give børn og voksne en oplevelse, de kan være fælles om. I teatret er man tilskuer, i koret er man udøvende. Det er en aktivitet, der bringer barn og voksen tættere sammen, hvor de ser nye sider af hinanden og lærer hinanden bedre at kende. Jeg husker selv, hvordan jeg som barn elskede, når vi skulle ud og lave noget sammen i familien, især noget kreativt.”

Teatret Zeppelin fortsætter med at udforske og udfordre grænser for det betydningsfulde børne- og familieteater. I vores charmerende teaterbygning får alle – høj som lav – dybden med.

Teatret Zeppelin er endnu engang blevet nomineret i kategorien ‘Bedste børneteater’ i Børn i Byens årlige prisshow. Det er vi rigtig glade for, og vi håber på, at I vil bruge de 5 sekunder det tager at deltage i afstemningen. Klik her.

Hvorfor stemme på Teatret Zeppelin? Her er vores argumenter.
Alle der stemmer har mulighed for at vinde lækre præmier. Se mere her.

NB! Der kan kun stemmes én gang fra hver IP-adresse, dvs. du kan kun stemme fra din hjemmecomputer én gang, fra din arbejdscomputer én gang, fra din mobiltelefon én gang osv.

Teatret Zeppelin er nomineret til hele tre priser i CPHCultures kåring af sæson 2015-16’s bedste sceneoplevelser.
– Bedste danske dramatiker: Mie Brandt (“Under Haadys skjold”), Teater Zeppelin
– Bedste scenografi: Under Haadys Skjold (Teatret Zeppelin)
– Bedste børne/ungdoms-forestilling: Under Haadys skjold (Teatret Zeppelin)

Se alle nomineringerne her.

Der er stor ros til Teatret Zeppelin i Information d. 21/12, hvor teateranmelder Anne Middelboe Christensen udpeger året 2015’s bedste forestillinger og særligt fremhæver Zeppelins seneste nyproduktion:

“2015 var ikke kun det store, smertefulde flygtningeår rundt om i Europa og på togstationer og motorveje i Danmark. Det var også flygtningeår i teaterrepertoiret.

Børneteatret førte an. Stærkest var Under Haady’s Skjold på Teatret Zeppelin på Vesterbro. Her havde dramatikeren og instruktøren Mie Brandt skabt en historie om fem børn, der tilfældig mødes undervejs væk fra krigen.

Forestillingen spillede for de syv-14 årige, der blev stille på tilskuerrækkerne.

Og fordi forestillingen faktisk endte i et asylcenter ved Frøslevlejren, så kunne børnene også pludselig forstå, hvad vi skal være med til at give disse børn, som kommer så forfærdeligt alene. Hvis vi altså vil …”

Læs hele artiklen her.
Læs mere om forestillingen og få billetter her.

Se eller gense Under Haady’s Skjold på Teatret Zeppelin 29. jan.-18. marts 2016.

Børn i Byen uddeler hvert år en pris til det Bedste Børneteater. Byens Familieteater Teatret Zeppelin er blandt de fem nominerede til den prestigefyldte pris!

I 2015 fik Zeppelin sat det uundgåelige og hjerteskærende emne ‘børn på flugt’ på repertoiret – i børnehøjde – med den nyskrevne forestilling Under Haady’s Skjold, der blev Reumert-nomineret for sin stemningsfulde scenografi. I efteråret 2015 spiller vi Astrid Lindgrens mesterværk Ronja Røverdatter, hvor begreberne livsmod, vilje og kærlighed driver den hjertevarme historie. Vi elsker at få børn og voksne til at tale om livets vigtige emner og begivenheder, og vi er derfor enormt stolte af nomineringen. STEM PÅ OS!
Klik her for at stemme

Efter sommerferien tager vi hul på den nye teatersæson på Teatret Zeppelin. Vi har otte fantastiske forestillinger på programmet og overraskelser i løbet af sæsonen! Du kan allerede nu sikre dig billetter til sæsonens populære værker. Klik på FORESTILLINGER i menuen og vælg SÆSON 15/16 for at se repertoiret, læse mere samt for at bestille billetter. Vi ses på Zeppelin til en forrygende ny sæson!

Se billeder fra Zeppelins julestue d. 6. december – julehygge med et teatralsk twist for hele familien!

En dag med et anderledes klippe-klistre-værksted, skøn musikunderholdning og godter til maven.