Zeppelin logo

CAS Afgangsforestilling

En forestilling af Vesterbros nyuddannede skuespillere

Den danske skuespillerskole på Vesterbro, Copenhagen Acting School, afvikler traditionen tro 3. årselevernes afgangsforestilling på Teatret Zeppelin under teaterfestivalen Cph Stage i maj/juni. Kom og oplev de nyudklækkede danske skuespillere spille deres “sidste eksamen”.

Hvert år i forbindelse med Cph Stage først øver og sidenhen spiller Copenhagen Acting Schools dimitterende elevers deres afgangsforestilling på Teatret Zeppelin.

 

Mere info kommer snarest

Studenterrevyen 2027

Mere info kommer snarest

Fra gaden til Olympiaden 2026

Mere info kommer snarest

På sporet af julen 2026

Mere info kommer snarest

Fru Dingenots jul 2026

Mere info kommer snarest

Sikke mange klokken slår 2026

Mere info kommer snarest

Den Store Nisseprøve 2026

Mere info kommer snarest – salget starter ultimo april

Brødrene Løvehjerte

Alder: fra 7 år
Varighed: 75 min.
Af: Teatret Zeppelin

Spilletider på Teatret Zeppelin:

tir-tor 10:00 & 12:15 + fre 10:00 + lør 13:00 & 15:30

Klik her for at se spilletider og købe billet til forestillingen


Urpremiere på ny dramatisering af Astrid Lindgrens klassiker

Tvebak og Jonatan vågner i Nangijala – fortællingernes land – og må finde modet til at stå op mod Tengil og dragen Katla.

Teatret Zeppelin bringer eventyret tæt på med fire medvirkende, stor scenografi, lys, lyd og musik, der forvandler scenen fra Kirsebærdalens varme til Katlagrottens kulde. En episk og effektrig familiefortælling om søskendekærlighed, frihed og civilcourage – som fylder børn og voksne med håb, handlekraft og fællesskab.

Ny forestilling under udvikling i 2026

Det kunstneriske hold udtænker, opbygger og skaber denne nye udgave af Brødrene Løvehjerte i disse måneder. Forvent en flot, effektrig og dragende opsætning – helt i den zeppelinske ånd.

Følg med i tilblivelsen på vores Facebook, Instagram og TikTok

Mere info kommer snart!


Plakaten til forestillingen er tegnet og designet af Oliver Söderlund Schack


Kreditering

.

Skuespillere:
Rex Leonard
Hampus Egelund Ahlberg
Morten Burian
Mette Gregersen

Instruktør: Amanda Linnea Ginman
Scenograf: Veronica Fabon Lasquite Jacobsen
Lyddesigner & komponist: Rasmus C. Månsson
Lysdesigner: Malthe Haugaard
Dukkemager: Lauréline Gormsen Démonet
Kostumier: Hanne Mørup

Forlag: Nordiska ApS
– med tilladelse fra The Astrid Lindgren Company

 

ROD

ARKIV: Denne side er en del af vores arkiv over tidligere forestillinger på teatret. Forestillingen har tidligere været spillet, men kan i nogle tilfælde være aktuel igen — f.eks. ved genopsætninger. Hold derfor øje med vores repertoire for at se, om den spiller nu eller vender tilbage snart. For aktuelt program, se: www.zeppelin.dk/saeson – ROD på Teatret Zeppelin i 2027 – se her: www.zeppelin.dk/rod

ROD

En fortælling i børnehøjde om at have det svært, men finde en vej. En magisk udviklingsrejse om at stå på egne ben og finde sine vinger. Om tre børn, en forladt togvogn, og en verden af umuligheder for dem, der vil elskes, men som er svære at holde af…

I 2025 havde Teatret Zeppelin verdenspremiere på det nyskrevne værk ROD, som blev udviklet og skabt i den særlige auteur-metode (læs mere herom længere nede). Gratis medhørende undervisningsmateriale, flot trykt program og original plakat blev udleveret til gæster fra de besøgende skoler og privatpublikummer. Forestillingen spillede i marts måned for børn fra 7 år og deres voksne.
EKSTRA ROD: Kan du ikke få nok af ROD? Se vores side med en masse ekstra-materiale lige her.

Om forestillingen:

Rod føler sig fanget i en blindgyde – alt i livet føles som en kamp, intet synes at falde i hak. Efter at temperamentet til Rods store fortrydelse igen er løbet af med ham, søger han tilflugt i et forladt jernbaneterræn. Men alene er han ikke længe. Billie, en pige med lignende udfordringer i livet, dumper ned i Rods verden med bulder og brag. Midt i deres kaos dukker Lukas op, en spøjs dreng med et insekthotel og en dragende energi. Uden at vide det kommer Lukas til at hjælpe Rod og Billie. Insekterne giver dem idéen til at skabe en forvandlingspuppe – ligesom den visse insekter laver, når de forvandler sig fra larve til sommerfugl… Langsomt begynder de alle tre at se sig selv i et nyt lys. Grænserne mellem virkelighed og underfuld forvandling opløses, og børnene må finde mening i det hele, mens de umærkeligt forvandles… Ny fortælling i børnehøjde om at have det svært ROD er en helt ny, netop færdigudviklet forestilling. En fortælling i børnehøjde om at have det svært, men finde en vej. Forestillingen er en magisk udviklingsrejse om at stå på egne ben og finde sine vinger. Om tre børn, en forladt togvogn, og en verden af umuligheder for dem, der vil elskes, men som er svære at holde af…

TEMAER: Magisk realisme, trivsel/mistrivsel, personlig udvikling, metamorfose/transformation, resiliens, vrede & temperament, udenforskab & ensomhed, social stigmatisering, insekternes verden & naturens symbolik, fantasi, venskab & empati, håb & nye begyndelser, selvaccept & identitet.

Trailer

https://youtu.be/ILGSr0f0HLg
Trailerproduktion: Lasse Frank Musik: Rasmus Christner Månsson

Bag om forestillingen: hvorfor, hvad, hvordan

Unge-mistrivsel er et stort tema i samfundet i dag – derfor SKAL det præsenteres i børnehøjde Børn opsnapper brudstykker af de voksnes dagsordner og samtaleemner hver eneste dag. Børn bør ikke efterlades med kvarte historier og løsrevne detaljer, der oprindeligt var tiltænkt voksne. Store emner, uanset deres alvorlighed, fortjener derfor at blive skildret i øjenhøjde med børn. På et niveau, hvor man tager brodden af det barskeste, men stadig formidler alvoren, så børn forstår. Uden at skræmme, uden at dømme nogen. Det er en af de vigtige ting, vi vil med ROD. Empati. En fortælling, der nænsomt åbner døren til en verden, hvor alt ikke er sort-hvidt. Måske sidder der børn i teatersalen, som er vant til at føle sig misforstået, men som for første gang føler sig spejlet. Måske sidder der nogen, der pludselig forstår en klassekammerat lidt bedre. I researchen til forestillingen er et særligt citat fra en anonym bruger af Børnetelefonen blevet en fakkel: “Jeg ønsker mig en bog om en dreng, der bliver til noget, selvom han har haft det svært“. Vi vil vise håbet. Både for de børn, der føler sig udenfor og vedsiden af, og for de børn, der en dag vil møde nogen, eller allerede kender nogen, der kæmper. Vi gør det med magien i teaterkunsten: Med billeder, lys, musik og fantasi, der nænsomt men troværdigt rækker hånden ud og gør det svære håndgribeligt – og håbet endnu stærkere. For mere info om teatrets børnesyn og hensyn til målgruppen, se zeppelin.dk/omtanke

Hvorfor en forestilling med et fokus på bl.a. drengeliv? En drivkraft i forestillingen er unge-mistrivsel – uanset køn. I dagens samfund må vi dog også erkende, at vi ofte ser to fremherskende narrativer om drenge: enten bliver de opfattet som overlegne eller som tabere. I de senere år har vores syn på drenge ændret sig markant. Fra tidligere at have domineret mange områder, trives drenge ikke i bl.a. skolesystemet. Mange falder igennem, kæmper med misbrug og oplever ensomhed.

Drenge vokser som oftest op med magtfulde, stærke mænd som idealer. Det går ud over drenges tryghed ved at bede om hjælp og åbne op om egne følelser. Kvinder bliver stadig stærkere på flere fronter, så det er afgørende for mænd at genoverveje deres roller og finde plads i et samfund, som ikke længere glorificerer og ofte ej tolererer dominans, fysisk styrke, magt(misbrug) og råhed. Ændringerne må starte i åbne snakke, i fællesskaber og projekter, vi alle tager del i.

Hvad kan vi forvente? I vores forestilling mødes to drenge og en pige tilfældigt i en barsk udkant af et samfund på et forladt område. Umiddelbart er det eneste, de har til fælles, det, de ikke længere ønsker; flygtet fra det, de kom fra. De tre væsensforskellige typer bliver afhængige af og hjælper hinanden; de udvikler empati for hinanden. Håbet om forandring lever, og drømme levendegøres.

Magisk realisme som fortællemæssigt greb Magisk realisme vil løfte indhold og budskab i dette værk, hvor f.eks. en dreng kan være et insekt, og en pige kan bo i en æske, som er større indeni end udenpå. I genren magisk realisme er det magiske en integreret del af realismen. Der reflekteres ikke over, at handlingen kan krydse grænsen mellem magi og realisme. Alt vises/fortælles fra et realistisk synspunkt, men kombineret med fantastiske begivenheder, skrøner, drømme og andet fra de eventyrlige genrer.

.

Nyt auteurværk

Forestillingen skabes i auteurproces af Teatret Zeppelins kunstneriske leder Mie Brandt og det kunstneriske hold. Det er det tredje auteurværk i trilogien “Børn uden voksne”, som tæller de anmelderroste forestillinger Under Haadys Skjold og Mælkebøttereglementet. Om auteurmetoden ROD bliver til i en auteurproces. I auteurprocessen arbejder man ikke med et traditionelt manuskript, men med en skitse skabt ud fra en vision. Det betyder, at store dele af forestillingen, fx alle replikkerne, er blevet til på gulvet i workshops- og øveperioderne. Auteurprocessen er et fælles projekt. Alle, der er med i produktionen, sætter sit præg på forestillingen. Læs et interview med auteur Mie Brandt her. . Følg med i skabelsesprocessen på vores Instagram og Facebook. PLAKAT tegning af en skygge af et menneske, der spejles i vandoverfladen på en sø. Spejlbilledet viser, at mennesket også har store insektvinger. PROGRAM Vi synes jo egentlig, at du skal have det specielle program i hånden – så du kan åbne lågerne i det. Men her kan du se en online-version af det trykte program:

STØTTE

Tusind tak! ROD blev til med generøs fondsstøtte og økonomisk support fra: Hoffmann og Husmans Fond A.P. Møller Fonden Solar Fonden af 1978 Direktør Espen og hustru Tanja Neergaard Dinesen’s fond Knud Højgaards Fond Lemvigh-Müller Fonden Aage og Johanne Louis-Hansens Fond Louis Petersens Legat Overretssagfører L. Zeuthens Mindelegat BUPL .

CMTS SHOW CASE 2026

Central Musical Theatre School Showcase på Teatret Zeppelin

To aftener. Ét øjeblik, hvor alt det hårde arbejde eksploderer i ren sceneglæde.

Fredag 15. maj 2026 indtager Central Musical Theatre School scenen på Teatret Zeppelin med deres årlige showcase – et koncentrat af sang, dans og skuespil, leveret af kommende musical-performere, der har trænet benhårdt mod at blive audition-ready.

Spilletider: 17:30 og 19:30.

Billetter: info om billetsalg kommer snarest!

Kom og mærk energien, modet og magien, når talent bliver til live performance.

Om Central Musical Theatre School
Central arbejder målrettet med de tre kernefag sang, drama og dans og har fokus på at gøre eleverne klar til auditions og videre uddannelse. Læs mere.

Siden 2025 har skolen afholdt deres årlige store showcase på Teatret Zeppelin.

Lille Frø

Alder: fra 4-8 år
Varighed: 50 min.
Af: gæstespil af Teater Fantast

Spilletider på Teatret Zeppelin:
hverdage: tirs-tors kl. 10:00 og fre kl. 10:00 + 12:00 i uge 4 + man kl. 10:00 i uge 5
weekender: lør-søn kl. 10:00 + 12:00 + 14:00 i uge 4 og 5

Klik her for at se spilletider og købe billet til forestillingen

 


Gal eller genial? Slem frø eller succesfuld kunstner?

Imens to kustoder stiller op til en udstilling af Lille Frøs kunstværker, fortælles historien om hans liv. Om hvordan han kom fra rummet og landede i en meteor hos familien frø. Om hvordan der var et problem med, at det viste sig, at han nogle gange var meget slem.


Forestillingen er baseret på bogen Lille Frø af Jakob Martin Strid og er en co-produktion mellem Teater Fantast og Thy Teater.

Strids “Lille Frø” er en blanding af den klassiske dannelsesroman og en dramatisk roadmovie i form af en populær børnebog med typiske, skønne tegninger. Teater Fantast, der står bag den succesfulde dramatisering af Strids “Mustafas Kiosk”, sætter nu “Lille Frø” i scene med alle de frække og skøre påfund fra den lille forældreløse frø fra rummet. Udover en masse festlige narrestreger handler fortællingen om at rejse langt væk hjemmefra, men mest af alt om, at man er god nok, som man er og i virkeligheden er elsket, på trods af at man er en SLEM lille frø.

Bonus: Kom tæt på kunstværkerne efter hver forestilling!

 


 

Studenterrevyen 2026

Alder: Voksenforestilling
Af: Kongelig Mayestaits Acteurs
Varighed: ca. 2 timer inkl. pause

Spilletider på Teatret Zeppelin:
Forpremiere tirsdag den 14. april 2026 kl. 20:00
Premiere onsdag den 15. april. 2026 kl. 20:00
Herfra spilles frem til den 2. maj:
onsdage, torsdage og fredage kl. 20.00 + lørdage kl. 16.00

Klik her for at se spilletider og købe billet til forestillingen

.


OM STUDENTERREVYEN 2026

Studenterrevyen 2026 “GÅ ikke for STILLE MED DØRENE” er en larmende, kærlig omgang satire, friske sketches og nyskrevne sange om livets små og store absurditeter.

Forvent energiske optrin, sprudlende musikalske numre og overraskende indslag fra et utroligt talentfuldt ensemble, der ikke er bange for at gå all in.

Globalt skævt møder lokal lunhed i aktuelle numre — perfekt til alle med sans for grin (og dem, der tror, de ikke har det).

Tempoet skifter fra hylende hurtigt til hjerteligt langsomt, og publikum får garanti på medrivende øjeblikke hele vejen igennem.

 

Sæson 2025/26

Vi løfter nu sløret for programmet i 2025/26

Billetsalget til den kommende sæson er netop fløjtet i gang.

Se Teatret Zeppelins repertoire herunder – eller klik dig ind på oversigten her.

For billetkøb og mere info om forestillingerne: klik på et forestillingsbillede længere nede.
Eller klik dig ind via menuen foroven – tryk på FORESTILLINGER > SÆSON 2025/26
Få det fulde overblik over alle vores tilbud, events, workshops og aktiviteter her.

Se den trykte sæsonbrochure online

Vi synes jo egentlig, at du helst skal se vores nye sæsonbrochure i virkeligheden – mærke det silkebløde papir med det glinsende guld-folie (det kan en skærm ikke gengive). Men nu har du alligevel muligheden for at se den digitalt som pdf; klikbar og optimeret til online visning – klik her.

Kom og besøg Teatret Zeppelin i hjertet af Vesterbro – den oplagte klasseudflugt eller to do i familien

.

.

Gode grunde til at besøge Teatret Zeppelin

– Bus, tog og metro så godt som lige til døren
– Laveste pris for skoler og institutioner (kontakt os!)
– Gratis undervisningsmateriale til teatrets egne forestillinger
– Over 30 års erfaring med anmelderrost teater for børn/unge
– Et levende alternativ til skærmbrug; styrker empati og fantasi
– Mød skuespillerne efter teatrets egne forestillinger

.


Teatret Zeppelins egne forestillinger i sæson 2025/26

.

TOVE

30. AUG.-4. OKT. 2025
Fra 7 år
Af Teatret Zeppelin & Teatret Masken

TOVE Ditlevsen som barn (spillet af skuespiller Josefine Glæsel) liggende på scenegulvet, mens hun læser en bog. Fotografi fra forestillingen.

Den Reumert-nominerede og prisvindende forestilling om forfatter Tove Ditlevsens barndom. (læs mere)


DA JULEN KOM TIL MUMIDALEN

22. NOV.-21. DEC. 2025
Fra 4 år
Af Teatret Zeppelin

Den medvirkende i forestillingen, Mie Brandt, holder en Mumitrold-dukke i hver hånd. Den ene højt i luften foran det sneklædte Mumihus. Den anden på jorden, plantet i sneen på scenen.

Årets juleforestilling med de elskede mumitrolde, der for første gang oplever sne og jul. (læs mere)

………


Gæstespil på Teatret Zeppelin i sæson 2025/26

.

LILLE FRØ

14.-26. OKT. 2025
Fra 4-8 år
Gæstespil af Teater Fantast

Jakob Martin Strids børnebogsklassiker som teaterforestilling. (læs mere)


DEN LILLE PRINS

13.-18. JAN. 2026
Fra 6 år
Gæstespil af Teater Next

Glæd dig til en af verdenslitteraturens mest elskede klassikere. (læs mere)


DATA DATA 2.0

20.-25. JAN. 2026
Fra 8 år
Gæstespil af Teater Fantast

Computerens historie i en både tankevækkende og underholdende opsætning. (læs mere)


IVALUS FØRSTE SANG

3.-7. FEB. 2026
Fra 6 år
Gæstespil af De Røde Heste

Medrivende grønlandsk heltekvad om en pige, der redder sin familie. (læs mere)


VITELLO

1.-15. MAR. 2026
Fra 5 år
Gæstespil af Louise Schouw Teater

Kæk teaterkomik baseret på Kim Fupz Aakesons populære bøger med Vitello. (læs mere)


HERITAGE

17.-20. MAR. 2026
Fra 8 år
Gæstespil af Freestyle Phanatix

Global identitet mødes i hiphoppens elementer – sprog og musik smelter sammen. (læs mere)


STUDENTERREVYEN 2026

15. APRIL – 2. MAJ 2026
Gæstespil af Kongelig Mayestaits Acteurs

Mere information om forestillingen og billetsalget følger senere (læs mere)


THE HISTORY OF BEATBOX

5.-8. MAJ 2026
Fra 10 år
Gæstespil af Freestyle Phanatix

En intens rejse ind i menneskets mest rå instrument – stemmen! (læs mere)


AFGANGSFORESTILLING

CA. 29. MAJ-2. JUN. 2026
Fra min. 13 år (voksenforestilling)
Gæstespil af Copenhagen Acting School

3. årselevernes sidste eksamen – oplev DK’s nyudklækkede skuespillere! (læs mere)

.


Følg os på de sociale medier for nyheder, tilbud og indblik bagom og på scenen – @TeatretZeppelin på: Facebook –  InstagramTikTokYouTubeLinkedInnyhedsbrev

The History of Beatbox

Alder: fra 10 år
Varighed: 45 min.
Af: gæstespil af Freestyle Phanatix

Spilletider på Teatret Zeppelin:

tir-fre kl. 10:00 & 12:00

Klik her for at se spilletider og købe billet til forestillingen


Når kroppen bliver et orkester: Fra mund til musik

The History of Beatbox er en eksplosiv forestilling, der hylder det utrolige fænomen, hvor én krop – og især én stemme – bliver til et helt orkester. Gennem rytmer, lyde og beats skabt uden andet end mund og mikrofon, tager Freestyle Phanatix publikum med på en både historisk og sanselig rundtur i beatboxens fascinerende univers.

Forestillingen undersøger beatboxens rødder, dens udvikling og dens plads i den moderne hiphop-kultur. Med masser af energi, humor og teknisk virtuositet bliver scenen forvandlet til et levende lydlandskab, hvor stemmens muligheder presses til det yderste.

Det er både performance, undervisning og ren underholdning – og du kommer ikke til at høre på stemmen på samme måde igen!


NB! Det er ikke et must for at se forestillingen, men en fordel, hvis man kan forstå engelsk.


Heritage

Alder: fra 8 år
Varighed: 60 min.
Af: gæstespil af Freestyle Phanatix

Spilletider på Teatret Zeppelin:

tir-fre kl. 10:00 & 12:00

Klik her for at se spilletider og købe billet til forestillingen


En forestilling, du ikke kommer til at sidde stille til!

Hvilke udtryk og følelser vækkes, når et menneske og en kultur spejles i en anden – genkendelse, nysgerrighed eller noget endnu ubestemt? Globaliseringen ses ikke kun i forhold til de udfordringer, den bringer, men også som en mulighed for, at vi kan mødes. Forestillingen Heritage bringer gennem hiphoppen grønlandsk, ukrainsk, venezuelansk, svensk og dansk spejling sammen.

En energibombe af beats, moves og rå talent – du kommer ikke til at sidde stille!


Om Freestyle Phanatix

FREESTYLE PHANATIX er et skandinavisk hiphop-kompagni startet i 1993 — dedikeret til at udvikle hiphoppens fulde potentiale med breakdance, streetdance, beatbox og rap; gennem optrædener, workshops, battles, produktioner og fællesskabsdrevne projekter.
www.freestylephanatix.net

Ivalus Første Sang

Alder: fra 6 år
Varighed: 45 min.
Af: gæstespil af De Røde Heste

Spilletider på Teatret Zeppelin:

tir-fre kl. 10:00 & 12:00 + lør kl. 11:00 & 13:30

Klik her for at se spilletider og købe billet til forestillingen


“Åndedrættet går næsten helt i stå af spænding og glæde. At være medoplever af De Røde Hestes forestilling ”Ivalus første sang” er yderst opløftende”

Århus Stiftstidende


Hvordan opstår en sang? Og kan den redde liv?

Ivalus Første Sang er en rørende fortælling om en lille heltinde, der på forunderlig vis skaber sin allerførste sang – og i samme øjeblik redder sin familie. Forestillingen handler om mod, om de øjeblikke, hvor noget større tager over, og om at bryde reglerne, når det er allermest nødvendigt.

Inspireret af polarforsker Knud Rasmussens ord fra Den Store Slæderejse:
“Sange er tanker, der synges ud med åndedrættet, når menneskene lader sig bevæge af stor kraft og ikke længere kan nøjes med almindelig tale.”


 

CRY IT OUT

Alder: Voksenforestilling. Min. 13 år
Af: gæstespil af Copenhagen Acting School
Varighed: ca. 1 time og 30 min.
Genre: komedie

Spilletider på Teatret Zeppelin:

Endelig spilleperiode og spilletider offentliggøres i starten af 2026

Klik her for at se spilletider og købe billet til forestillingen


Copenhagen Acting School’s afgangselever 2026 spiller forestillingen

CRY IT OUT

To ægtepar mødes til middag, det ene hårdt presset på økonomien og kærligheden, det andet overskudsagtigt og velhavende. Relationer forskydes, idealer smuldrer, og komik kæmper med dødelige alvor…


Pris & spilletider

50 kr. pr. billet (ekskl. billetgebyr)

Torsdag 28. maj kl. 19:30 (premiere)
Fredag 29. maj kl. 19:30
Lørdag 30. maj kl. 19:30
Søndag 31. maj kl. 19:30
Mandag 1. juni kl. 13:00 & 19:30


En forestilling af Vesterbros nyuddannede skuespillere

Den danske skuespillerskole på Vesterbro, Copenhagen Acting School, afvikler traditionen tro 3. årselevernes afgangsforestilling på Teatret Zeppelin under teaterfestivalen Cph Stage i maj-juni. Kom og oplev de nyudklækkede danske skuespillere spille deres “sidste eksamen”.

Hvert år i forbindelse med Cph Stage først øver og sidenhen spiller Copenhagen Acting Schools dimitterende elevers deres afgangsforestilling på Teatret Zeppelin.

—–

ENGLISH DESCRIPTION:
Two couples at dinner: one struggling with finances and love life; the other radiating affluence and ease. During the night, alliances shift, ideals crumble, and comedy clashes with a deadly gravity

Data Data 2.0

VIGTIG INFORMATION:

OBS! FORESTILLINGEN ER AFLYST!

Teater Fantast er desværre nødt til at aflyse forestillingen DATA DATA, som skulle have spillet på Teatret Zeppelin i januar 2026. Teater Fantast har været udsat for et omfattende tyveri af teknikken til forestillingen og kan derfor ikke gennemføre de planlagte spilledage resten af sæsonen. Vi beklager mange gange for de gener, denne uforudsete tragedie resulterer i for dig/jer.

Refundering
Alle billetkøbere har modtaget en mail, der beskriver, hvad man skal gøre for at igangsætte tilbagebetalingen for de nu ugyldige billetter. Mener du, at du ikke har modtaget denne mail, selvom du burde, så tjek først om den skulle ligge i dit spam-filter, og hvis ikke det så kontakt os på billet@zeppelin.dk

Erstatningsforestilling
Teater Fantast er naturligvis berørte og meget kede af situationen. Teatret Zeppelin har indgået aftale med Teater Fantast om, at de i stedet spiller deres forestilling LILLE FRØ på Teatret Zeppelin i samme periode (20. januar-1. februar 2026). Du kan overveje at støtte Teater Fantast i denne svære situation ved at købe billet til LILLE FRØ (familieforestilling, fra 4-8 år).

.


Alder: fra 8 år
Varighed: 65 min.
Af: gæstespil af Teater Fantast

Spilletider på Teatret Zeppelin:

tir-fre kl. 10:00 & 12:30 + lør-søn kl. 11:00 & 14:00

 


forside-stjerner

“En af teatersæsonens mest ambitiøse familieforestillinger”

— CPHCULTURE

“…et brag af en forestilling, der går op i en højere original og meget seværdig enhed”

— Teateravisen


Om forestillingen

Den er der, lige meget hvor du vender dig hen; COMPUTEREN. Den har indtaget verden i løbet af få generationer. Og om du vil det eller ej, er du faktisk super afhængig af den. Men ved du i virkeligheden, hvad den er i stand til? Hvordan den opstod? Hvordan den fungerer? 

Bedstemor kan huske tiden inden. Far sukker nostalgisk, hvis nogen siger: “Commodore 64” og barnet er vokset op med sut -og Ipad. Computeren har i løbet af få generationer indtaget vores verden. Den er et uundværligt værktøj i den digitale virkelighed, vi befinder os i. Og vi er afhængige af den, både kollektivt og individuelt. Men forstår vi egentlig hvad den er for en? Denne super regnemaskine, som vi hele tiden bruger? 

Med vejledning fra computereksperter og -professorer har Teater Fantast skabt en en musikalsk, informativ og underholdende forestilling for hele familien. Tag med os på en rejse gennem computerens historie, hvor vi lover data, digitale dimser og dutter. Menneske, maskine og matematik. Grin, gråd og gigabyte. 

DATA DATA -computerens historie er støttet af Novo Nordisk fonden og er en co-produktion mellem Teater Fantast & Teater V. Og skabt i samarbejde med Science & Cocktails. 

DATA DATA er en forestilling for hele familien -både børn, teenagere og voksne. Ved Familieforestillinger er minimumsalder 6 år. Og som skoleforestilling anbefaler vi den fra 8 år og op. 

 


Skolemateriale og info om forestillingens vidensgrundlag

DATA DATA – computerens historie er støttet af Novo Nordisk Fonden som videnskabsformidling til børn og unge. Derfor vil der ved køb til skoler være et gratis skolemateriale. Det er er målrettet mellemtrinnet og udskolingen og skabt i samarbejde med forsker Sine Zambach.

Forestillingen gennemgår computerens udviklingshistorie. Helt fra tallets oprindelse og til nutidens igangværende revolution indenfor kunstig intelligens. 

Skolematerialet vil på samme måde bevæge sig kronologisk frem, med nedslag i 1600 tallet, 1800 tallet, 1940’erne, 1960’erne, 1980’erne. 

Fra internettes fremkomst vil det dække emner som; Sociale medier, AI & Algoritmer, Data & overvågning, Neurale netværk & bias’, Færdighedstab: gps, google. Fremtiden, trivsel og mennesket overfor maskinen. 

Computeren har for evigt revolutioneret menneskets måde at leve på. DATA DATA – computerens historie undersøger dette både via naturvidenskabelige og tekniske aspekter samt mere historiske, samfundsmæssige og filosofiske overvejelser. 

Forestillingen såvel som undervisningsmaterialet er baseret på viden og skabt i samarbejde med bl.a. professor i kunstig intelligens, Thomas Bolander, professor i teoretisk fysik, Jay Armas og lektor i kvantefysik ved Niels Bohr Instituttet, Morten Kjærgård

Materialet er baseret på forestillingen DATA DATA, men kan også bruges, selvom man ikke har set forestillingen.

Om Sine Zambach
Sine har arbejdet med kunstig intelligens og data science siden 2007 og er forsker ved CBS. Hun har skrevet bøgerne “AI i gymnasiet” (2023) og “Kvinde kend din kode” (2018) og deltager i forskningsprojektet Naturvidenskabelig almendannelse og teknologiforståelse i udskolingen. Derudover har hun i mange år været frivillig i Coding Pirates, der er en klub, der laver digital leg og programmering for børn og unge.

Download skolematerialet (gratis)

Original i fuldfarve: klik her
Printvenlig udgave uden så meget farve: klik her
Læs artikel om undervisningsmaterialet i Teateravisen: Klik her

.

AI i teatret, i skolen og i hverdagen

Den kunstige intelligens er godt i gang med at revolutionere vores samfund på godt og ondt. Teater Fantast har i forbindelse med deres forestilling ’DATA DATA – computerens historie’ fået produceret et omfangsrigt undervisningsmateriale om bl.a. dette emne i samarbejde med en forsker fra Copenhagen Business School…
(læs mere)

 

 


Trailer

Den Lille Prins

Alder: fra 6 år
Varighed: 50 min.
Af: gæstespil af Teater Next

Spilletider på Teatret Zeppelin:

tir-fre kl. 9:45 & 11:30 + lør-søn kl. 11:00 & 13:00

Klik her for at se spilletider og købe billet til forestillingen


MERE END 30.000 SOLGTE BILLETTER!

Med mere end 300 forestillinger og stor efterspørgsel på at se eller gense succesen, genopsætter Teater Next nu det forunderlige eventyr om den lille prins, der på sin dannelsesrejse rundt i universet lærer kærligheden og livet at kende. På turen møder han bl.a. den herskersyge konge, forretningsmanden, der er begærlig, og drankeren, der drikker for at glemme, at han er flov over at drikke. Han møder også en talende blomst og en ræv, der gerne vil være tam, og som lærer ham, at det kun er med hjertet, man kan se klart.

Tag hele familien i hænderne og se en af verdenslitteraturens mest elskede historier omsat til teater med masser af levende musik, sang og humor.

Billetsalget viser, at forestillingen også er et sikkert hit for mange voksne uden børn som ledsagere.

OBS: Uegnet for børn under 6 år.

Forestillingen er refusionsgodkendt af Statens Kunstfond.


 

Lille Frø

Alder: fra 4-8 år
Varighed: 50 min.
Af: gæstespil af Teater Fantast

Spilletider på Teatret Zeppelin:

14/10-19/10 (efterårsferien, uge 42): tir-tor kl. 11:00 & 14:00 & 16:00 + fre-søn kl. 11:00 & 14:00
21/10-26/10: tir-fre kl. 10:00 & 12:00 + lør-søn kl. 11:00 & 14:00 & 16:00

Klik her for at se spilletider og købe billet til forestillingen


Populær forestilling: udvides med ekstra visninger i efterårsferien

Vi udvider spilletiderne i uge 42, så Lille Frø nu spiller både kl. 11:00, 14:00 og 16:00.
Slå til nu, billetter sælger hurtigt.


Gal eller genial? Slem frø eller succesfuld kunstner?

Imens to kustoder stiller op til en udstilling af Lille Frøs kunstværker, fortælles historien om hans liv. Om hvordan han kom fra rummet og landede i en meteor hos familien frø. Om hvordan der var et problem med, at det viste sig, at han nogle gange var meget slem.


Forestillingen er baseret på bogen Lille Frø af Jakob Martin Strid og er en co-produktion mellem Teater Fantast og Thy Teater.

Strids “Lille Frø” er en blanding af den klassiske dannelsesroman og en dramatisk roadmovie i form af en populær børnebog med typiske, skønne tegninger. Teater Fantast, der står bag den succesfulde dramatisering af Strids “Mustafas Kiosk”, sætter nu “Lille Frø” i scene med alle de frække og skøre påfund fra den lille forældreløse frø fra rummet. Udover en masse festlige narrestreger handler fortællingen om at rejse langt væk hjemmefra, men mest af alt om, at man er god nok, som man er og i virkeligheden er elsket, på trods af at man er en SLEM lille frø.

Bonus: Kom tæt på kunstværkerne efter hver forestilling!