Kaféen
Teatret Zeppelins café hedder Kaféen. Den ligger på øverste sal i teaterbygningen. Kendetegnet er de mange søjler, der får lokalet til at minde om det indvendige af en zeppeliner. Kaféen bliver brugt som venteområde før forestillingerne starter. Baren er lukket i hverdagene i forbindelse med skoleforestillinger, men der serveres gratis kaffe til lærerne. I weekenden sælges der chokolade, slik, te, kaffe, cacao, øl, vin, vand og saft fra bardisken. Der kan betales med kontanter eller MobilePay (ikke dankort). Væggene er dekoreret med skiftende udstillinger fra lokale kunstnere. Lokalet kan rumme ca. 25-80 voksne personer, afhængigt af formålet. Indimellem bliver Kaféen brugt til mindre arrangementer som møder, workshops, receptioner og foredrag.
Kaféen blev i starten af 2018 isoleret med lyddæmpende materiale i loftet for bedre akustik og ro.