Zeppelin logo

Afgangsforestilling 2024

Copenhagen Acting School afvikler traditionen tro 3. årselevernes afgangsforestilling på Teatret Zeppelin under teaterfestivalen Cph Stage i juni. Kom og oplev de nyudklækkede danske skuespillere!

De endelige datoer for afgangsforestillingen er ikke på plads endnu. Den oplyste spilleperiode er vejledende og med forbehold for ændringer.

Vi opdaterer siden her, når der er nyt om forestillingen.

Stay tuned!

Læs mere om Copenhagen Acting School her.

HAUT: How To Arrive After Landing

Kom og oplev værker i proces, når HAUT gæster Teatret Zeppelin med deres residensformat IN PROCESS, IN SEED og IN PRODUCTION flere gange i løbet af teatersæsonen.

Læs mere om ‘HAUT på Teatret Zeppelin’ her.

Den 27. august inviterer HAUT til åben arbejdsvisning (worksharing) som afslutning på Šárka Benedová, Atul Giri, Helene Düring Kjær, Victoria Heggelund and Martine Rubin Wollan arbejdsuge på Teatret Zeppelin.

Det sker fra kl. 14:00-16:00. Dørene åbner en halv time før.
Arrangementet er gratis, men kræver tilmelding ved at skrive til billet@hautscene.dk – skriv “How to arrive after landing” i emnefeltet.
Læs mere om arrangementet på HAUT’s hjemmeside her.

DESCRIPTION

Šárka Benedová, Atul Giri, Helene Düring Kjær, Victoria Heggelund and Martine Rubin Wollan have arrived at Teatret Zeppelin for their IN PROCESS-residency. They will dive into the research of their project How To Arrive After Landing, an artistic deep-dive into empty spaces, transitions between events, silences and disorientation. Follow their work as they’ll take over Instagram and share glimpses of their process.
The residency ends with a WORKSHARING where you are invited to come and take part this Sunday 2-4pm at Teatret Zeppelin.
A WORKSHARING creates a meeting between an artistic work-in-process and you, the audience. It is a chance to get a behind-the-scenes look into the artistic development work. The artists share physical material and experiences from their investigation, followed by a moderated feedback conversation with the audience.
It is free to attend, but sign up is required – write to billet@hautscene.dk
We look forward to spending the afternoon with you!

How To Arrive After Landing

– an artistic deep-dive into empty spaces, transitions between events, silences and disorientation.

Format: IN PROCESS
Genre: Contemporary dance/ live music 

The residency takes place at Teatret Zeppelin 
21.08-27.08.2023

WORKSHARING:
27.08.2023: kl. 14-16, Teatret Zeppelin

Signing up:
The tickets are free, but it requires signing up. You can do so by writing to billet@hautscene.dk. Write “How to arrive after landing” in the subject line.

Photo: Eduardo H. Scaramuzza

KRA_Anniversary_III_photography_by_@eduscaramuzza-20 (2)

The artistic research

This project is an interdisciplinary research anchored in contemporary dance, branching out to music and sound design, fashion and textile and other expressive means.

Šárka Benedová, Atul Giri, Helene Düring Kjær, Victoria Heggelund, and Martine Rubin Wollan research the discrepancy between the physical landing in a space and the arrival of one’s being. They are curious to question how we arrive together as individuals and as a group as we are filled with a lingering sense of summer. Can we integrate and acknowledge the places we just came from as part of our shared here and now?

The group are fascinated by empty spaces, transitions between events, silences and disorientation and ask: How can objects, sound and movement signify distances, departures and arrivals? Their approach is interdisciplinary and improvisational – they aspire to create scores that allow them to be creatively in flux with the current space, time, and inner world of each performer.

 

The artistic team

Šárka Benedová is a Czech performer based in Norway focusing on contemporary dance and saxophone – as separate entities as well as fluid partners in expression. Her artistic practice seeks to break barriers in perception and dissemination of art with an emphasis on accessibility. She is a co-leader of the Kunstgrillen Ensemble. Šárka’s professional background comes from the MUK Universität der Stadt Wien (AT), Escola Superior de Danca (PT) and University of Stavanger (NO)
Website / Vimeo

Helene Düring Kjær is a contemporary dance artist based in Stavanger, Norway and Aarhus, Denmark. Kjær works freelance as a dancer, choreographer, producer, and project leader. As a creator and performer, she has been engaged in her own productions, collaborations and as a dancer for choreographers. Kjær holds a BA in contemporary dance from UiS (NO). She is co-leading the Stavanger based Kunstgrillen Ensemble, which relies on interdisciplinary improvisation in public spaces.
Website / Vimeo

Atul Giri is a Stavanger based Indian ambient musician, field recording artist. Atul’s musical affinity lies in lyrical storytelling and expressions through creating diverse ambiences using voice, guitar and field recordings. He draws his inspiration from nature and raw human emotions. He has an advanced degree in Music Production & Recording Arts from UiS (NO) and is currently engaged in his music project Atúl and Field Recording project ‘Locator Project’.
Instagram

Victoria Heggelund is a Stavanger based artist working across the fields of dance and textile work. Heggelund works as a dancer/choreographer/producer/fashion- and costume designer and holds a BA in contemporary dance from the University of Stavanger (NO). One of the main focuses on her artistry is how textile/clothes/music and movement can work together in a complete symbiosis rather than mere ‘compliment’ to each other.
Website

Martine Rubin Wollan graduated from the BA contemporary dance from UiS (NO) in 2022, and now she is a contemporary dance artist based in Stavanger, Norway. In Wollan’s practice the imagination is the key to unlocking what the mind and the body are capable of doing, and all the hidden possibilities that lie within. This study focuses on the mind’s and the body’s availability and sensitivity to taking different input, and how the new input becomes the reality of the here and now, and makes the dancer fully present.
Instagram / Youtube

 

Se evt. også HAUT’s egen hjemmeside her.

Flowers Also Cry

Oplev en stærk fortælling om modige kvinder, der har kæmpet, ydet og ofret under krigstider – fortalt igennem moderne dans.
Al overskud fra billet- og cafésalg bliver doneret til velgørenhed for ofre for krigen i Ukraine.

.
For description of the show in English, please scroll down
.

.

Målgruppe: for alle fra min. 10 år
Genre: moderne dans
Temaer: krigshistorier, resiliens, styrke, kvinder under krig
Spillested: Teatret Zeppelin – se på kort
Spilletider: 28., 29. og 30. september kl. 19:00
Pris: fra 130 kr. pr. billet
Køb billet: via Billetto

NB. Dørene åbner kl. 18:00 på spilledage, hvor Kaféen på 3. sal er åben – caféindtægter doneres til velgørenhed til fordel for krigens ofre i Ukraine (læs mere under punktet ‘Støtte’ herunder).

.

Om danseforestillingen Flowers Also Cry

“Flowers Also Cry” betyder oversat til dansk “Blomster græder også”. Det er en stærk danseforestilling, der hylder de utallige historier om modige kvinder, der har tjent og ofret under krigstider. Denne bevægende og inspirerende optræden fejrer kvinders ukuelige ånd og modstandsdygtighed over for modgang.

Flowers Also Cry er en hjertefølt udforskning af menneskers oplevelser under krigstid. Gennem dansens sprog vil vi dykke ned i livene for dem, der har gennemgået fangenskab, har udholdt skader, traumer og smerter, og som har måtte forlade deres hjem. Men det er ikke kun en skildring af prøvelserne og lidelserne. Det er også en hyldest til styrken og beslutsomheden hos dem, der vendte tilbage til et godt liv. Og som er dedikerede til at forme en lysere fremtid.

Vores verden synes ofte bombarderet med tragiske nyhedsoverskrifter og tabeller over anonyme tabte menneskeliv. “Flowers Also Cry” sigter efter at sætte et menneskeligt ansigt på de hjerteskærende krigshistorier. Oplev den skønhed, der opstår selv i de mørkeste øjeblikke. Forestillingen fremviser håbets og modstandsdygtighedens essens. Og viser den urokkelige menneskelige ånd, der overstiger og overkommer voldsomme udfordringer. Alle odds til trods vil forestillingen også rumme øjeblikke af humor, der minder os om kraften i at smile, selv under de mest udfordrende omstændigheder.

Kreditering

Koreograf: Anastasia Krasnoshchoka i co-samarbejde med danserne
Dansere: Kim Strobel, Maria Solei Järvet, Anette Toiviainen, Natalie Cox, Anastasia Krasnoshchoka.
Lysdesigner: Igor Galicki
Lyddesigner: Karl Heding
Fotograf: Galyna Baz, Eva-Theresa J.Anker

Støtte

Hele overskuddet fra billetsalget samt fra cafésalget på teatret vil blive doneret til nonprofit-organisationen Faino, som arbejder på konstant højtryk for at dække de mest presserende behov i Ukraine under krigen i landet.

Forestillingen er generøst finansieret af Dansk Skuespillerforbund, Augustinus Fonden og William Demant Fonden,
samt støttet af Teatret Zeppelin, Faino, Marianne Kjær, Den Danske Helsinki-Komité for menneskerettigheder og Ørkenfortet (AFUK).

Om forestillingens skaber

Fotografi af koreograf Anastasiia Krasnoshchoka, siddende på gulvet i et sort rumAnastasia Krasnoshchoka er en udtryksfuld danser og fremadstormende koreograf, der har fået sin uddannelse på Copenhagen Contemporary Dance School. Hendes store kærlighed til dans har været tydelig i hele hendes liv, selvom hendes rejse mod en dansekarriere var præget af udfordringer og omveje. Anastasia begyndte sin danse-rejse i Ukraine i folkedansens verden.

Udover sin dedikation til dans forfulgte Anastasia også en akademisk vej og opnåede en ph.d. i laserdiode-belysning. Denne unikke kombination af ekspertise inden for både dans og den akademiske verden beriger hendes kunstneriske udtryk og antænder hendes kreativitet.

I Anastasias arbejde med dansen ynder hun at skabe fængslende atmosfærer og fremkalde kraftfulde følelser. Hun omfavner improvisation som en væsentlig del af sit arbejde, hvilket giver hende mulighed for at skabe spontane og autentiske bevægelser. Derudover tror hun fast på at bruge dansens sprog til at adressere vigtige sociale og politiske emner, og hun bruger sin kunst til at anspore tankevækkende samtaler.

Klik her for at se spilletider og købe billet til forestillingen

.

.

.

……………………………………..

Description in English

Flowers also cry” is powerful contemporary dance performance that pays tribute to the untold stories of courageous women who have served and sacrificed during times of war. This moving and inspiring production is a celebration of the unbreakable spirit and resilience of women in the face of adversity.

“Flowers also cry” is a heartfelt exploration of the human experience during wartime. Through the art of dance, we will delve into the lives of those who have endured captivity, faced harm, and had to abandon their homes. But it is not only a portrayal of the trials and tribulations; it’s also an ode to the strength and determination of those who came back and are dedicated to shaping a brighter future.

In a world often numbed by news headlines and statistics of loss, “Flowers also cry” aims to put a human face to the heart-wrenching stories of war. Witness the beauty that emerges from even the darkest moments. The performance showcases the essence of hope and resilience, demonstrating the unyielding human spirit that rises above challenges. Despite all odds, the show will also embrace moments of humor, reminding us of the power of smiling even in the most challenging circumstances.

Choreography: Anastasia Krasnoshchoka in co-creation with the dancers.
Dance: Kim Strobel, Maria Solei Järvet, Anette Toiviainen, Natalie Cox and Anastasia Krasnoshchoka.
Lighting: Igor Galicki
Sound: Karl Heding
Photo: Galyna Baz, Eva-Theresa J.Anker

The performance is recommended for the audiences from 10 years and older.

All profit from ticket sales will be donated to a non-profit organization Faino  in order to cover the most urgent needs in Ukraine 🇺🇦 

The creation is generously funded by Dansk Skuespillerforbund, Augustinus Foundation and William Demant Fonden, as well as supported by 
Teatret Zeppelin , Faino, Marianne Kjær, The Danish Helsinki Committee, Ørkenfortet.

 

Audience: minimum age is 10 years old
Genre: modern dance
Themes: war stories, resilience, inner strength, women during war time
Spillested: Teatret Zeppelin – click here for map
Show time: September 28, 29 and 30 @ 7 pm (19:00)
Price: from 130 DKK per ticket
Buy ticket: via Billetto

Zeppelinsk julestue

Første lørdag i december åbner Teatret Zeppelin traditionen tro dørene til byens herligste julestue i vores charmerende teaterhus.

Vi pynter op på zeppelinsk manér og indretter et spændende juleværksted. Få tips til, hvordan man laver anderledes julepynt af bl.a. genbrugsmaterialer og ting fra naturen – ved kyndig vejledning af dygtige teatermennesker. Vi juler med musik, sang, godter og højtlæsning, indtil sneen falder og kanens bjælder lyder.

Julestuen lørdag 2. december begynder kl. 14.00 og slutter kl. 16.00.

Se billeder fra sidste års julestue på Teatret Zeppelin: 2022


Pris:

50 kr. pr. person
Dog kun 20 kr. for alle, der har billet til dagens opførelse af juleforestillingen Da julen kom til Mumidalen kl. 13:00 (forestillingen varer ca. 45 min.).
Børn under 3 år kommer gratis med til julestue.
Betaling foregår enten kontant i døren eller med MobilePay til nr. 44090 (vi tager ikke Dankort).

Tilmelding nødvendig:

Skriv en mail til billet@zeppelin.dk med emnefeltet ‘Zeppelin julestue’ eller ring på 33220478.
Husk at angive, hvor mange personer I kommer.
Begrænset antal pladser, først-til-mølle.

Vi glæder os til at jule med jer!

 

Spiren

Et frø spirer og vokser… Livlig, musikalsk og forunderlig forestilling med dukker og skuespil. Planternes magiske verden rykker tættere på og publikum får jord under neglene.

…Mere info kommer snarest…

.

TOVE

En forestilling baseret frit på historien om forfatter Tove Ditlevsens barndom på Vesterbro

co-produktion mellem Teatret Zeppelin og Teatret Masken
Ny forestilling

Urpremiere på Teatret Masken den 18. nov. 2023.
Spilleperiode på Teatret Zeppelin 20. jan.-21. feb. 2024.

Fra 5 år

Klik her for at se spilletider og købe billet til forestillingen

 

 

Om forestillingen

Tove har hele tiden ord inde i hovedet. De er som stædige, levende væsner, legesyge og anmassende. De vil ud i verden! Både som smukke ord, triste ord, vrede ord, forbudte ord og alle mulige slags ord. For ord kan blive til sætninger, som åbner menneskers hjerter. Men det er slet ikke alle, der synes, Toves ord hører til i verden. Og det kan være ensomt at have en evne, som ingen støtter eller respekterer. Man kan miste troen på vigtigheden af sin evne…

Tove Ditlevsen opdagede allerede som barn, at hun kunne noget med ord. 22 år gammel udgav hun sin første digtsamling »Pigesind«.
I en arbejderklassebarndom på Vesterbro blev digtningen et frirum for Tove. Hun havde evnen og fandt sin vej.

En poetisk og smuk forestilling om at følge sin indre flamme og passion, også på trods af at nogle voksne synes, man bør gøre noget andet.

.

Ordglæde: Tove Ditlevsens store passion var ord

Hvordan kan børn i dag have glæde af at få indblik i Toves begejstring for ord?

Tove Ditlevsens kærlighed til ord viser, at sprog ikke behøver at være kedeligt eller formelt. Børn kan opdage glæden ved at lege med sproget, finde sjove rim og ordspil, og eksperimentere med forskellige måder at udtrykke sig på.

Tove brugte ord til at beskrive de ting, hun så, og de ting, hun følte. Det kan inspirere børn til at bruge sprog som en måde at forstå og bearbejde deres egne følelser og tanker. Det kan være en sund måde at håndtere følelsesmæssige udfordringer på – eller blot tjene som inspiration til nye og kreative måder at beskrive sine omgivelser på.

Tove arbejdede hårdt for at forfine sit sprog og udvikle sin skrivestil. Læringen i det er, at det at øve sig og forbedre sig stille og roligt over tid er en naturlig del af enhver kreativ proces. Tålmodighed og vedholdenhed, også når du oplever modgang, rykker dig fremad indenfor det, du holder af at gøre.

Kort sagt kan Tove Ditlevsens ordglæde inspirere børn til at udforske, elske og værdsætte sprog som en kilde til kreativitet, selvudtryk og personlig udvikling. Og Toves vedholdenhed – trods visse negative røster omkring hende – kan inspirere til at stå ved, dén man er, og holde fast i dét, der gør én glad – uanset hvad andre måtte tænke om det.

 

 

Spilletider og priser

Priser fra 40 kr. pr. billet – se alle spilletider, ledige billetter og priskategorier her.

Spilleperiode: 20. jan.-21. feb. 2024
Premiere: 20. jan. 2024 kl. 15:30

Mandage kl. 10:00
Tirsdage kl. 10:00
Onsdage kl. 10:00
Torsdage kl. 9:45 & 12:00
Fredage kl. 10:00
Lørdage kl. 11:00 & 13:00

BEMÆRK! ÆNDREDE SPILLETIDER I VINTERFERIEN (UGE 7):

MANDAG 12. FEBRUAR 2024 KL. 10:30
TIRSDAG 13. FEBRUAR 2024 KL. 10:30 & 13:00
ONSDAG 14. FEBRUAR 2024 KL. 10:30
TORSDAG 15. FEBRUAR 2024 KL. 10:30 & 13:00
FREDAG 16. FEBRUAR 2024 KL. 10:30
LØRDAG 17. FEBRUAR 2024 KL. 11:00 & 13:00

Undervisningsmateriale

Offentliggøres her på siden i slutningen af efteråret 2023

 

Forestillingen bliver til med generøs fondsstøtte fra:

Augustinus Fonden
Grete og Sigurd Pedersens Fond
Solar Fonden af 1978
Knud Højgaards Fond
Nordea Fonden
Lemvigh-Müller Fonden
Aage og Johanne Louis-Hansens Fond
Gangstedfonden

ZøvnZaun

Forestillingen tager udgangspunkt i søvnmangel som et symptom på det moderne samfund som kræver at vi er tilgængelige og produktive 24/7. Samtidig udforsker ZøvnZaun det at have kontrol og at give slip på kontrol i et ukontrollerbart kontrol-samfund. Med hjælp fra audiovisuelle og vibrerende elementer stiller forestillingen spørsmål til samfundets kapitalisering af sundhed.

SPILLETIDER

Tirsdag-onsdag: 10:30 & 13:30

Klik på KØB BILLET forneden for overblik over ledige spilletider.

USYNLIG

Maja lever i en verden af konstant frygt for, hvad der sker om et øjeblik. Fuld af skyld og skam over sin forælder der er ‘syg i hovedet’, forsøger hun med al magt at skjule det for omverdenen. En omverden, der kigger den anden vej og spiller med på ‘alt er okay’. ”Godt, din mor har dig”, siger hendes fortravlede lærer. Og da Maja står med sin meget syge mor, bliver de afvist i døren til psykiatrien med ordene: ”Desværre, du må tage din mor med hjem igen, vi har overbelægning.” Selv Majas bedste ven ved ikke, hvor svært det faktisk er..

USYNLIG handler om at være ung pårørende til en psykisk syg forælder. Om følelsen af at have en døgnåben alarmcentral placeret direkte i hjertet, maven og knoglerne. USYNLIG italesætter  med nænsomhed og omsorg den ensomme og isolerende oplevelse, det er at være pårørende til en usynligt syg forælder. Sådan at flere begynder at forstå, og flere bliver bedre forstået. Forestillingen er egnet fra 13 år.

USYNLIG er en del af hvid støjs undersøgelses- og udviklingsprojekter med fokus på mental sundhed blandt børn og unge, der bl.a. har resulteret i forestillingerne ”Spil Død” om angst blandt børn og unge og ”CUT//” om cutting særligt blandt unge piger.

SPILLETIDER

Tirsdag-fredag: 10:00 & 12:30
Lørdag: 13:00 & 15:30

Klik på KØB BILLET forneden for overblik over ledige spilletider.

Mustafas Kiosk

Kom med indenfor i Mustafas Kiosk til en fræk og flabet hyldest til mangfoldighed, fantasi, påhitsomhed og anarki.

Teater Fantast inviterer de 4 -10 årige og deres forældre med ind i kiosken og præsenterer digtene fra Jakob Martin Strids moderne børnebogsklassiker, som en ægte rodebutik af forskellige små historier fortalt med skuespil, dukker, sang og musik.

Forestillingen er baseret på børnebogen ‘Mustafas Kiosk’ af Jakob Martin Strid. Den havde premiere i  2012 og har turneret lige siden. Til dato har Mustafas Kiosk spillet for over 50.000 publikummer i hele Danmark, og under COVID-19 i april livestreamede Teater Fantast Mustafas Kiosk for mere end 30.000 publikummer online.

SPILLETIDER

Tirsdag-søndag: 10:00 & 12:30

Klik på KØB BILLET forneden for overblik over ledige spilletider.

Vitello

OBS! Grundet stor efterspørgsel efter billetter til denne forestilling har vi udvidet spilleperioden med to opførelser i efterårsferien tirsdag den 17. okt. kl. 13:00 & 15:30. Forestillingen spiller i øvrigt hver dag fra 30. okt.-3. nov. kl. 10:00 & 12:30. Billetter kan bestilles nu.

.

Kim Fupz Aakesons ”Vitello”-bøger er nogle af landets mest populære børnebøger. Bøgerne bruges flittigt i de første klasser i Folkeskolen – ligesom de er rigtig populære børnebøger på biblioteket og som højtlæsning hjemme.

I teaterforestillingen “Vitello” leder Vitello efter en far han kan vise frem til sine irriterende venner, tvillingerne Max og Hasse og møgungen William. I sin søgen får han både en klam kæreste, møder en tunghør pølsemand og Gud. Og er det i orden at have en papfar med en rød sportsvogn, når ens rigtige far er en superengel?

Man kan sige meget om Vitello, men kedeligt bliver det aldrig. Vitello er nemlig ikke ret god til at kede sig, så han skal nok finde på noget – enten sammen med de irriterende tvillinger Max og Hasse eller sammen med møgungen William eller også bare sammen med sig selv.

.

SPILLETIDER

17/10: (tirsdag i efterårsferien uge 42) kl. 13:00 & 15:30
30/10-3/11: Mandag-fredag kl. 10:00 & 12:30

Klik på KØB BILLET forneden for overblik over ledige spilletider.

Sallys far

I forestillingen møder vi Sally, hendes spøjse lillebror, Eddie, hendes ven, Svend, og ikke mindst Sallys sjove og skøre far, der ikke er som andre fædre.

Sallys far er sygt pinlig. F.eks. når han får den skøre idé, at han vil være youtuber, eller når han beslutter sig for, at han ikke gider at være voksen, så han og Sally må bytte roller. Han er også en vildt dårlig taber, og når han får mandeinfluenza, er det Sally, der må sørge for, at han får kiks og kakaomælk. Men kedelig – DET er Sallys far ikke!

Humoren rammer hele familien, der bliver masser at grine af og snakke om bagefter. For bag fars fis og ballade, er der selvfølgelig også alvor, som vækker eftertanke hos både store og små.

SPILLETIDER

Mandag-onsdag: 10:00 & 12:30
Fredag: 10:00 & 17:00

Klik på KØB BILLET forneden for overblik over ledige spilletider.

Glimmer På!

Med original musik, sang, dans, lyd og lys i en smuk scenografisk ramme tager det lille funky orkester publikum med på en forfriskende, boblende, finurlig og sjov musikalsk rejse hvor de sammen med publikum kaster glimmer på dagen.

Fællesskab, bevægelse og glæde!

Publikumsopbygningen er skiftet ud med et dansegulv, for her tager publikum aktivt del i sangenes individuelle fortællinger med krop, udtryk, fagter og følelser.

SPILLETIDER

Tirsdag-fredag: 9.45 & 11.30
Lørdag-søndag: 11.00 & 13.00

Klik på KØB BILLET forneden for overblik over ledige spilletider.

Freestyle Sensation

Freestyle Sensation er Freestyle Phanatix‘ nyeste forestilling. Den kommer efter successen med Beatbox Sensation. Med instruktion af Kim Bøytler og koreografi og musik af de medvirkende artister har de skabt en sublim kraftpræstation. Oplev de bedste artister indenfor deres felt. Og få en udtryksfuld indføring i hiphoppens udtryksformer – baseret på hiphoppens oprindelige og positive værdier.

Peace, Unity, Love & Having Fun er hiphoppens grundlæggende budskab. Dette motto står centralt, men tages et stort skridt videre i forestillingen gennem en interaktiv oplevelse, hvor breakdance, rap, beatboxing og streetdance smelter sammen med scenografi, projektion, lyd- og lysdesign.

Sidst Freestyle Phanatix gæstede Teatret Zeppelin endte det i skrigende jubelscener fra stolerækkerne; det siger meget om genrens evne til at medrive publikum på vildeste vis!

.

Freestyle Sensation som en del af undervisningen

UNDERVISNING handler OGSÅ om at åbne elevers øjne for verden omkring dem. At inspirere dem til at udforske nye horisonter. Derfor vil vi varmt anbefale lærere med elever mellem 6-15 år at ta’ ind og se den fantastiske danseforestilling “Freestyle Sensation”.

Forståelse for mangfoldighed: Hiphop-kulturen er kendt for sin inklusivitet og mangfoldighed. Forestillingen vil fremhæve vigtigheden af at omfavne forskelligheder og respektere hinandens baggrunde.

Fællesskab og samarbejde: Dans er en kunstform, der kræver teamwork og samarbejde. Ved at se professionelle dansere i aktion kan dine elever lære om vigtigheden af at arbejde sammen og støtte hinanden.

Kulturel berigelse: “Freestyle Sensation” giver dine elever en enestående mulighed for at opleve hiphop-kulturen på nært hold. De vil blive introduceret til dens historie, betydning og kunstneriske udtryk gennem en visuel oplevelse, de vil snakke om længe efter.

Så tag dine elever med ind i teatret og lad dem opleve den magi, der kun kan findes i live forestillinger!

SPILLETIDER

Tirsdag-lørdag 10:00 & 12:15

Klik på KØB BILLET forneden for overblik over ledige spilletider.

Da julen kom til Mumidalen

Mumi møder scenen! Glæd dig til at opleve en særdeles flot og stemningsfuld juleforestilling for alle fra 4 år – baseret på den finske forfatter Tove Janssons illustrerede bog af samme navn. Med mulighed for at stille spørgsmål til skuespiller efter hver forestilling. 

For pressemeddelelse og forestillingsbilleder klik her.
Læs anmeldelser af forestillingen længere nede på denne side.

Forestillingen produceres med tilladelse fra Agency North Ltd.
© Moomin Characters tm
Bogens originaltitel: Julen kommer till Mumindalen

Klik her for at se spilletider og købe billet til forestillingen

 

 

.

.

MUMI – OM FORESTILLINGEN

Da Mumifamilien bliver vækket midt i deres rare vintersøvn af Hemulen under stort postyr, vågner de op til en forandret verden. Mumidalen er klædt i et tindrende hvidt, tykt og iskoldt lag sne – et fuldstændig ukendt naturfænomen for mumierne. Som det er med mumierne, er alt ukendt faretruende og skræmmende. Deres venner i dalen har ikke tid til at forklare dem, hvad der er på færde. De har for travlt med at blive klar til julen. Hvad julen er, er et mysterium for mumierne. Men det virker foruroligende, sådan som alle ængster sig for at blive klar, før den kommer. Mumifamilien gør sig stor umage med at gøre som de andre for ikke at vække julens vrede eller det, der er værre…

Et univers med mange lag – et slags landkort over menneskehjertet

Billede af forestillingen. Foto: Lasse Frank, © Moomin Characters

Den første Mumibog blev til under afslutningen af 2. verdenskrig. Efterkrigstiden har naturligt sat sine præg på Mumiernes univers. Livet er skrøbeligt, og Mumidalen er fuld af farer og ukendte fænomener. Men historierne er også fulde af den slags gode, mellemmenneskelige gerninger, der redder os igennem svære tider og udfordringer.

Ligesom i den virkelige verden finder man i Mumidalen alle personlighedstyper og bevæggrundlag. Forfatter og filmskaber Frank Cottrell-Boyce formulerer rammende Mumiuniverset i forordet til bogen ‘Livet i Mumidalen’:
“Jo ældre jeg bliver, jo mere ser jeg Mumilands væsener og skikke overalt omkring mig i min dagligdag. Eksempelvis hemuler (dominerende), filijonker (neurotiske), skovunger (generte), bisamrotter (gnavne) og snorker (bedrevidende) – jeg har mødt dem alle og arbejdet sammen med dem. Børnelitteratur har en tendens til at definere folk ud fra socialklasse, race eller beskæftigelse, men Mumidalen præsenterer os for et helt bastiarium over personlighedstyper, adfærdsmønstre og moralske holdninger – et slags landkort over menneskehjertet.”

Mumi er kendt og elsket i store dele af verden. De særegne væsner har betaget hjerte efter hjerte og med rette.

Om Tove Jansson – forfatteren og tegneren bag Mumitroldene

Tove Jansson voksede op i en kunstnerfamilie i Helsinki i Finland, hvor hun blev født i 1914. Tove Jansson begyndte allerede som 15-årig at illustrerer avisstriber. Som voksen arbejdede hun bl.a. som billedkunstner og illustrator.

Under anden verdenskrig arbejdede hun for et politiske tidsskrift, hvor hun skabte provokerende illustrationer, der kritiserede magthaverne. I samme periode skabte Tove Jansson de kendte og fantasifulde Mumitrolde, som blev en kontrast til den verden, der var omkring hende.

Den første Mumibog Kometjakten udkom i 1946. Herefter fulgte flere bøger med mumitroldene som omdrejningspunkt.
Hos mumierne fik dagligdagen plads til at være tryg og sjov. Samtidigt med at deres melankolske univers gav plads til at fordybe sig og lade fantasien løbe frit. Den nysgerrige, sansende og uskyldige måde et barn ser verden på, er kendetegnene for fortællingerne, som den dag i dag stadig tryllebinder og charmerer både børn og voksne.

Tove Jansson var en kunstner for alle. Selvom hun i dag er mest kendt for børnefortællinger, har hun også skrevet skønlitterært og biografisk til det voksne publikum samt illustreret mere end 1500 avisstriber.

Bøgerne om mumitroldene gjorde hende kendt i en lang række lande og er oversat til mere end 30 sprog. Tove Jansson anses for at være en af de vigtigste børnebogsforfattere i norden.

Menneskerettigheder forklædt i Mumitrolde

“Afskyen over for ufrihed var en stærk drivkraft for Mumitroldenes skaber, Tove Jansson, der som ung satiretegner drev gæk med samtidens diktatorer”. Sådan indledes en artikel i Amnesty International’s medlemsblad fra marts 2022. I artiklen kan man læse, hvordan Tove Jansson igennem tiden har brugt mumitroldene til at bakke op om menneskerettighederne: “selvom historierne om Mumitrolden og Mumidalens øvrige fantasifulde beboere foregår i et naturunivers fjernt fra krig og politik, så forbinder de første bøgers temaer, såsom flugt, katastrofer og hjemløshed, direkte Mumidalen med samtidens usikkerhed”.

Mumi for menneskerettigheder - artikel i Amnesty International marts 2022

Læs hele artiklen ‘Mumitrolde for menneskerettigheder’ online her.

En ny forestilling bliver til – repremiere 25. november

Teaterforestillingen ‘Da julen kom til Mumidalen’ blev bygget og færdigudviklet på Teatret Zeppelin i løbet af efteråret 2022. Du kan se billeder af arbejdet med forestillingens tilblivelse af på teatrets Facebook, Instagram og TikTok.

Forestillingen har repremiere den 25. november 2023 kl. 15:30 på Teatret Zeppelin.

Alle fra 4 år kan komme ind og se forestillingen, men den egner sig især til de 4-10 årige.

Spilletider

Forestillingen spiller fra 25. nov.-19. dec. 2023:
Tirsdage & onsdage kl. 10:00
Torsdage & fredage kl. 10:00 & 12:00
Lørdage & søndage kl. 11:00 & 13:00

Spillefri dage: alle mandage samt Luciadag d. 13. dec. opføres forestillingen ikke.

NB. Tryk på køb billet for at se et overblik over alle spilletider

Forestillingsprogram og undervisningsmateriale

Det trykte program gives til alle gæster, så længe lager haves. Det indeholder informationer om forestillingen, og det indeholder også opgaver for børn – heraf opgaver, som er oplagte for elever at lave sammen i klassen efter et teaterbesøg med skolen. Programmet gør det derfor også ud for det undervisningsmateriale, vi altid laver til teatrets egne teaterproduktioner.

Det trykte program har guldskrift og udskæring på forsiden, er trykt på lækkert papir og har mange fine detaljer. Fang din kopi på teatret!

Se programmet online her.

.

Mumi – forestillingen er blevet til med fondsstøtte fra:

Sportgoodsfonden
A.P. Møller Fonden
Ingeniør Kaptajn Aage Nielsens Familiefond
Axel Muusfeldts Fond
Beckett Fonden
Konsul George Jorcks og hustru Emma Jorcks Fond
Aage og Johanne Louis-Hansens Fond

Vi takker i øvrigt mange gange følgende fonde for at have støttet indkøb af nyt lysbord til teatret, hvilket er medvirkende til, at vi kan få skabt et lysbårent, visuelt univers af allerhøjeste kvalitet:
A.P. Møller Fonden
Nordea Fonden
Lemvigh-Müller Fonden