Zeppelin logo

USYNLIG

En ungdomsforestilling fra 13 år om at være ung pårørende til en psykisk syg forælder.

2. - 6. april 2024

Maja lever i en verden af konstant frygt for, hvad der sker om et øjeblik. Fuld af skyld og skam over sin forælder der er ‘syg i hovedet’, forsøger hun med al magt at skjule det for omverdenen. En omverden, der kigger den anden vej og spiller med på ‘alt er okay’. ”Godt, din mor har dig”, siger hendes fortravlede lærer. Og da Maja står med sin meget syge mor, bliver de afvist i døren til psykiatrien med ordene: ”Desværre, du må tage din mor med hjem igen, vi har overbelægning.” Selv Majas bedste ven ved ikke, hvor svært det faktisk er..

USYNLIG handler om at være ung pårørende til en psykisk syg forælder. Om følelsen af at have en døgnåben alarmcentral placeret direkte i hjertet, maven og knoglerne. USYNLIG italesætter  med nænsomhed og omsorg den ensomme og isolerende oplevelse, det er at være pårørende til en usynligt syg forælder. Sådan at flere begynder at forstå, og flere bliver bedre forstået. Forestillingen er egnet fra 13 år.

USYNLIG er en del af hvid støjs undersøgelses- og udviklingsprojekter med fokus på mental sundhed blandt børn og unge, der bl.a. har resulteret i forestillingerne ”Spil Død” om angst blandt børn og unge og ”CUT//” om cutting særligt blandt unge piger.

SPILLETIDER

Tirsdag-fredag: 10:00 & 12:30
Lørdag: 13:00 & 15:30

Klik på KØB BILLET forneden for overblik over ledige spilletider.

Aldersgruppe: Fra 13 år

Varighed: 70 min.

Gæstespil af Hvid Støj Sceneproduktion

Medvirkende: Rikke Lylloff & Mette Kjeldgaard Jensen
Idé: Charlotte Ladefoged
Dramatiker: Charlotte Ladefoged
Instruktør: Charlotte Ladefoged
Lysdesigner: Morten Ladefoged
Kostumedesigner: Marianne Meyer
Komponist: Nanna Bech
Producent: Hvid Støj Sceneproduktion
Arrangør: Hvid Støj Sceneproduktion