Zeppelin logo

På sporet af julen

17. - 20. december 2026

Alder: 2-8 år
Af: Louise Schouw Teater
Varighed: 40 minutter

Spilletider på Teatret Zeppelin:
tor-fre 9:45 & 11:45 + lør-søn 11:00 & 13:00

Klik her for at se spilletider og købe billet til forestillingen

.


Om forestillingen

Langt ude i granskoven bor julenisserne Pjok og Pjanke. Pjanke elsker detektivbøger og læser flittigt i dem.

En dag kan Pjok ikke finde sin kalendersok! Han leder desperat oppe og nede, ude og inde, men sokken er på mystisk vis forsvundet! Pjanke bruger sine detektivkneb og finder Pjoks julesok.

De to nisser beslutter sig derefter for, at de vil være detektivnisser og åbner deres eget detektivnissekontor. Her kan de opklare alle skovens mysterier, lige fra hvem der har spist den sidste julenød til hvem der har stjålet rævens hale. Jo her holder de styr på tingene.

Alt ånder fred i granskoven, men pludselig ringer telefonen… Det er selveste julemanden, der ringer til detektivnisserne! For sækken med gaver er pist forsvundet – oh ve, oh skræk – sækken er væk! Nu får de to små detektivnisser deres julesag for! De skal nemlig opklare mysteriet om julemandens forsvundne gavesæk.

Hvad er der mon sket med alle gaverne? De to små julenisser må begive sig ud på en juleopklaringsfærd for at finde gavesækken, for uden gaver bliver det jo slet ikke jul!

En herlig interaktiv juleforestilling for de små, fyldt med julesjov, drillerier, eventyr og skønne julesange.

Manuskript og instruktion: Nina Christrup
Medvirkende: Thomas Vilhelm Larsen og Lise Junggreen
Producent: Louise Schouw Teater