Af Emma Asmussen, dramaturgistuderende og i praktik på Teatret Zeppelin i forbindelse med sin kandidatuddannelse.

I denne interviewartikel om auteur-metoden med kunstnerisk leder Mie Brandt, bliver vi klogere på denne særlige form for udvikling af stærke teaterforestillinger.

Teatret Zeppelins kunstneriske leder, Mie Brandt, gik fra 2011-2013 på Auteur-uddannelsen ved Scenekunstens Udviklingscenter i Odsherred. I 2015 skabte Mie sin første auteurforestilling på Teatret Zeppelin, Under Haadys skjold, i 2019 Mælkebøttereglementet, og i marts 2025 har teatret premiere på ROD, teatrets tredje auteurforestilling i trilogien “Børn uden voksne”.

Styret kaos fra det personlige indre

Jeg træder ind på Mies kontor, hvor opslagstavler dækket med billeder og noter fylder væggene. Et stort hjul demonstrerer dramaturgien i Teatret Zeppelins nye forestilling ROD, som er under udvikling netop nu og har prøvestart og premiere efter årsskiftet. Ved første øjekast ser det kaotisk ud, men hvert billede og post-it note på hjulet er nøje placeret og viser et lille fragment af det univers, Mie er ved at skabe. Hun smiler til mig over en kop kaffe, klar til at svare på spørgsmål om, hvad auteur-metoden er og kan for hende.

Mange vil kende begrebet auteur fra filmens verden, hvor auteuren (instruktøren) betragtes som den primære kreative kraft bag et værk. Auteuren sætter sit personlige præg på værket i en grad, så det tydeligt bærer vedkommendes unikke “fingeraftryk.” Auteur-begrebet hos Mie adskiller sig ved at vægte kollektiv skabelse. Metoden er ikke et systematisk sæt af trin, som anvendes for at opnå et bestemt mål, men en værktøjskasse fyldt med redskaber til at skabe ud fra sig selv. Materialet kommer indefra, det er personligt, og det beder auteuren også resten af holdet om at være.

“Med de rigtige greb har vi alle sammen en strøm af materiale. Vi skal ikke opfinde det – det er der allerede. Jeg mener, det skal komme fra hjertet – ellers synes jeg simpelthen, det er ligegyldigt. “

Selvom Mie som auteur samler og strukturerer materialet og har det overordnede ansvar for forestillingen, bygger hele processen på det kollektive arbejde. Værket skabes sammen, og i den proces er alle på lige fod. Mies auteurmetode handler ikke om hierarki, men om ligeværdige funktioner og samarbejde.

”Hierarki har det med at lukke ned for kreativiteten, man bliver tilpasningsdygtig og i værste fald passiv.”

Hvad kræver auteur-metoden af de medvirkende?

Mie fremhæver resonans som et nøgleord inden for auteur-metoden.

”Vi er alle sammen mennesker, og vi er nogenlunde ens.”

Hvis det materiale, der udvikles i fællesskab, ikke vækker resonans – eller dissonans, så ved hun, det skal ud. I den arbejdsform får alle medvirkende et stærkt medejerskab af forestillingen, fordi de bidrager med noget af personlig betydning.

“Jo mere man tør byde ind med sine personlige fortællinger, jo stærkere bliver ejerforholdet og forestillingen.”

Mie understreger dog, at auteur-metoden ikke handler om terapi. Hun forsøger ikke at løse folks problemer, men bruger fortællingerne til at skabe materiale, der vækker resonans. De medvirkendes fortællinger bruger hun aldrig i deres oprindelige form, og aldrig på en udleverende måde. Alligevel kræver det mod at deltage i en auteur-forestilling – skuespillere skal turde sætte deres egne følelser på spil. Mie læner sig frem i stolen, idet hun siger:

“Man kan ikke ansætte en skuespiller, der ikke vil det – det blokerer hele processen, hvis nogen ikke vil dele det, der betyder noget for dem. Så genererer vi ikke materiale.”

Hvad betyder den kollektive proces for det endelige resultat?

“Egentlig er det jo et spørgsmål til publikum, men jeg tror, de kan mærke, hvor meget bund der er i det. Skuespillernes ejerfornemmelse og engagement i forestillingen kan ses og mærkes. Jeg tror, det er meget intenst at opleve sådan en forestilling. Det handler om, at nogen virkelig har noget på hjerte.”

Hvilke tematikker optager dig som auteur?

Mie skæver til dramaturgihjulet, som er fyldt med tegninger af Rod og Billie, der tumler rundt i et gammelt baneterræn.

“Temaet om børn uden voksne har jeg hentet i mig selv. Hvis man har ét tema i livet, så er det mit.”

Mies stemme ændrer sig. Det her emne ligger hende dybt på sinde, og hun fortæller mig at hendes egen opvækst var præget af lavt selvværd, uro og angst. Nu er det den “ursuppe,” hun henter inspiration fra. Mie ønsker at nå de børn, der står uden voksne. Gennem empati og forståelse for deres situation bruger hun sine egne erfaringer til at skabe forestillinger, der vækker resonans.

“Det er det, jeg har på hjertet. Jeg vil sige til børn: Stol på mig, når jeg siger, at du godt kan klare det.”

Hvilke udfordringer ser du ved auteur-metoden?

Mie griner og læner sig tilbage i stolen.

“Hvis du ikke kan tåle kaos, så skal du ikke gøre det.”

Hun gør det klart, at auteur-metoden kan være krævende, især for dem, der har svært ved at arbejde uden en klar plan eller en fast struktur. Metoden kræver engagement og tillid til egne kreative ressourcer – og desuden et hav af tid og research, som det tilklistrede kontor vidner om.

”Hvis du vil arbejde sådan her, skal du mene det. Turde være transparent og sige: ‘Jeg har ikke løsningen endnu.’ Egoet må blive hængt på knagen uden for døren.”

Hvordan ved du, når materialet er færdigt?

“Når vi har premiere, er det færdigt – eller der, vi nåede til.”

Det samme gælder for ROD, som har premiere 1. marts 2025 og spiller frem til 28. marts. Forestillingen handler om to børn og deres kamp for at finde deres plads i en verden, der vender dem ryggen. Temaet og fortællingerne henter Mie fra sig selv og de medvirkende. Allerede nu ser hun konturerne af en forestilling og har en klar vision, men hvordan det hele ender, er stadig uvist.

Processen er i fuld gang og jeg glæder mig til når tæppet går op d. 1. marts.

.

Læs mere om forestillingen ROD her.

Artikler om teater og teatret skrevet af ansatte fra teatret
Følg med på vores artikelside, hvor du finder indlæg skrevet af teatrets ledelse og medarbejdere; vidensdeling, debatindlæg, kultur- og teaterpolitiske indspark, erfaringsudveksling m.m.
se her: www.zeppelin.dk/artikler

Af Christina Christiansen

Christina Christiansen var i 2. halvår af 2022 i studiepraktik på Teatret Zeppelin som en del af sin igangværende uddannelse som serviceøkonom hos CPHBusiness (Copenhagen Business Academy). I denne artikel sætter Christina ord på sin subjektive oplevelse af sit praktikforløb.

Et hus fuld af gode historier

Da jeg træder ind ad hoveddøren på Teatret Zeppelin den første gang, bliver jeg væltet omkuld af den smukkeste hall med kæmpe franske døre og den vildeste grønblå farve på væggene. Da jeg nogle måneder senere går ud ad dørene for sidste gang i mit praktikforløb på teatret, er det med et “på gensyn” til de mest vidunderlige mennesker, som har blæst mig omkuld.

Det store, gamle teaterhus på Valdemarsgade på Vesterbro er fyldt med historier. På første sal i garderoben finder man en flot fotovæg, som viser et udpluk af de historier, der har udspillet sig på scenen. Men det væggen ikke viser, er hverdagens fortællinger. Fortællinger om samarbejde, arbejdsglæde, sammenhold, grin og respekt. 

Afsæt i en bred uddannelse i servicebranchen

Jeg er ved at uddanne mig til serviceøkonom. Det er en ret bred uddannelse. Her får man en forståelse af mange forskellige ting. Eksempler på fag er: Kommunikation, Salgspsykologi, Erhvervsjura, Markedsføringsstrategi, Kulturforståelse, Oplevelsesøkonomi og Eventmanagement. Disse fag lyder måske meget forskellige. Men grundtanken er at anskue, hvordan man kan bruge disse fagkundskaber i servicebranchen.

Nogle måneder inden, praktikdelen af min uddannelse skulle begynde, kontaktede jeg Teatret Zeppelins leder Lasse Frank. Jeg spurgte til, om min praktik kunne komme til at foregå på Teatret Zeppelin. Svaret var positivt, og det er jeg taknemmelig for. At være praktikant et sted er altid med en bagkant. Men ingen på teatret har taget mindre godt imod mig af den grund, og det har været enestående.

Lærerigt at blive kastet direkte ud i de varierede arbejdsopgaver

På Teatret Zeppelin er jeg blevet kastet ud i opgaverne fra dag ét. Lige så angstprovokerende det var, lige så lærerigt har det været. Jeg har fået lov til at være med til mange forskellige opgaver for at få en forståelse af, hvordan hverdagen er. Det har været alt fra kommunikative opgaver og PR til publikumshåndtering og produktionsmøder på den kommende forestilling Da julen kom til Mumidalen.

Som praktikant får man plads på forkontoret, hvor man kan følge med i livet på teatret. Det er her, billetterne bliver bestilt, regnskabet går op, telefonerne ringer, spørgsmålene opstår og bliver besvaret. Man får i bund og grund lov til at sidde i hjertet af teatret – altså det af af teatrets to hjerter, som ikke er scenen. For det scenetekniske håndværk i salen tager de professionelle scenebyggere, designere, instruktøren, skuespillere osv. sig heldigvis af.

Jeg har fået lov til at kigge ind i maskinrummet på en virksomhed. En virksomhed med mange forskellige opgaver og relativt få medarbejdere, der udfylder mange roller. Dette ved jeg har været ekstra givende for mig, fordi jeg kunne følge og være med i alle de processer, der er i gang i et teaterhus.

Jeg har fået rygsækken fyldt med ting, som jeg er dybt taknemlig for. Jeg har mødt de mest fantastiske mennesker, ekstremt rummelige, meget forskellige, som i fællesskab skaber det magiske Teatret Zeppelin.

Af Kamilla Mølbjerg Odfeldt

Som en del af min bacheloruddannelse Teater- og performancestudier på Københavns Universitet var jeg i februar-marts 2022 i praktik på Teatret Zeppelin. Jeg vil her dele de erfaringer, jeg har erhvervet mig i løbet af min tid på teatret.

Muligheden for at tilvælge et praktikforløb havde en stor betydning, da jeg skulle vælge studie. Derfor var jeg også i god tid med at finde praktikplads, og Teatret Zeppelin var de første, jeg sendte en praktikansøgning til, og den blev heldigvis taget godt imod.

HVEM ER JEG?

Jeg hedder Kamilla, er 22 år, og jeg er lige nu i gang med mit 4. semester på Teater- og performancestudier. Jeg har altid elsket at gå i teatret, men jeg har også altid vidst, at jeg bestemt ikke skulle stå på scenen. Det var mere alt det andet ved teater, der fangede min interesse. Derfor søgte jeg ind på teater- og performancestudier med kvote 2 og var så heldig at komme ind.

.                             

MIN PRAKTIK PÅ TEATRET ZEPPELIN

På Teatret Zeppelin blev jeg lynhurtigt sat ind i hele teatrets daglige gang fra min første dag i praktik. I den første uge var jeg hovedsageligt med til at byde en masse gæster velkommen til forestillingen Mio, min Mio. Derfor følte jeg mig også hurtigt som en del af hele Zeppelin-holdet, både i forhold til de forskellige arbejdsopgaver, jeg blev sat på, men også i forhold til det sociale på arbejdspladsen.

Jeg har kunnet mærke, at der fra Lasses side (husets administrative leder) har været en stor tillid til mig, i og med at jeg har fået lov til at arbejde selvstændigt og kreativt med mange opgaver. Samtidig har jeg aldrig været i tvivl om, at jeg kunne søge sparring og hjælp hos ham og de øvrige ansatte.

Jeg har oplevet en høj grad af anerkendelse i mit arbejde, hvilket har haft stor betydning for hele min trivsel i huset og mit mod på de opgaver, der nu skulle komme efter.

Derudover har jeg også kunne byde ind med mit eget input og er blevet spurgt ind til, hvad jeg tænkte til forskellige opgaver som Katja, projektleder for publikumsudviklingsprojektet MereZep, var i gang med. Det gav mig også en følelse af, at jeg var der på lige fod med de andre.

MINE OPGAVER PÅ TEATRET

Jeg beskæftigede mig særligt med kommunikation i form af forskellige opgaver. En af de større opgaver var, at jeg skulle arbejde med et udkast til en sæsonbrochure for sæson 22/23. Her kunne jeg komme med mit bud og samtidig få lov til at arbejde kreativt med kommunikation og design. I løbet af praktikken fik jeg også mulighed for at skrive en artikel til teatrets hjemmeside, arbejde med nyhedsbrev og med teatrets sociale platforme. 

Jeg fik også et godt indblik i det administrative, særligt fordi jeg fik tildelt min egen kontorplads blandt andre ansatte (bl.a. økonomi- og billetansvarlig, teatersekretær, PR- og servicemedarbejder).

Jeg var også med ude at lave teaterworkshops for nogle af de elever, som havde været inde og se Mio-forestillingen i forbindelse med MereZep-projektet. Herfra kunne jeg særligt trække på min viden om teaterpædagogik fra studiet.

KONKLUSION PÅ MIT PRAKTIKFORLØB

Jeg har alt i alt været rigtig glad for mit praktikforløb på Teatret Zeppelin. Jeg har først og fremmest fået et vigtigt indblik i, hvordan netop dette teater fungerer som organisation. Jeg er blevet mødt med opgaver af forskellige sværhedsgrader og er dermed både blevet udfordret samtidig med at have haft følelsen af, at det her kan jeg sagtens! Jeg er kun blevet bekræftet i, at jeg er havnet på det rigtige studie, og at jeg er på vej ind i den rigtige branche.

.
.

Artikler om teater og teatret skrevet af ansatte fra teatret
Følg med på vores artikelside, hvor du finder indlæg skrevet af teatrets ledelse og medarbejdere; vidensdeling, debatindlæg, kultur- og teaterpolitiske indspark, erfaringsudveksling m.m.
se her: www.zeppelin.dk/artikler