Zeppelin logo

Panda Musical

To pandaer fra Kina kommer i april til Zoologisk Have KBH. I den forbindelse gæster 23 kinesiske børn i alderen 6-11 år Teatret Zeppelin for at opføre en musical om pandaernes rejse til Danmark.

I april bliver to pandaer udstationeret i Zoo KBH. Det er en stor og sjælden begivenhed, som bliver fejret i en hel uge til HELLO PANDA KULTURUGE den. 9.-14. april.

Det bliver uden tvivl en unik og mindeværdig oplevelse, når 23 kinesiske børn fra pandaernes hjemby i Kina, Chengdu, gæster Teatret Zeppelin den 12. april for at opføre en musical specielt lavet til Danmark. Børnene er fra fremmedsprogsskoler i Chengdu, og de har omsat deres panda-musical til engelsk efter stor succes med deres musical på kinesisk i  hjemlandet.

Musicalen handler om to pandaer, der kommer til Danmark. Den er skabt ud fra en lignende performance kaldet “Panda Dance”, som er en meget populær børnemusical, der fast opføres på Chengdu Research Base of Giant Panda Breeding. Det er et videns- og undervisningscenter om pandaer, som bl.a. har egen teaterscene.

Projektet er kommet i stand via foreningen NordPlus – Connecting Denmark and China.
De to pandaer er en gave til dronning Margrethe fra Kina. Den officielle åbning af det nye pandareservat i Zoo sker den 11. april kl. 9.00, hvor H.K.H. Kronprinsesse Mary også deltager.

Arrangementet på Teatret Zeppelin er gratis, men der er et stærkt begrænset antal pladser. Ring til Teatret Zeppelin på tlf. 33220478 for mere info.

Pris: Gratis. NB. stærkt begrænset antal pladser

Varighed: 25 min.

Alder: Fra 4 år.

Sted: Teatret Zeppelin, Valdemarsgade 15, København V

 

 

 

Desert Island

Desert Island – afgangsforestilling fra Skuespillerskolen Ophelia

“Tillykke! I er de udvalgte blandt i alt 4682 kriminelle unge, der har meldt sig til at deltage i reality programmet Desert Island! Hvem er jer skal sejle herfra benådet og med en ren straffeattest?” Sådan spørger programværten de 8 kriminelle unge, da de ankommer til en øde ø i Kattegat.

De næste uger dyster de om et nyt liv uden for fængslets mure. Vinderen kan sejle fra øen med ren straffeattest, mens resten sendes tilbage til et liv bag tremmer.

Hvem lykkes det at charme sig ind i seernes hjerter og vinde deres sympati? Hvem viser sig at være den største skurk? Og hvor går grænsen for dyrkelsen af kriminelle som underholdning?

Christine Wolff Ørnsbo har skrevet en helt ny komedie specielt til de 11 nye skuespillere på afgangsholdet fra Skuespillerskolen Ophelia. De tager livtag med reality-TV, hvor alle – inklusive produktionsholdet – sendes ud på en mission, der viser sig at vende virkeligheden på hovedet.

 

Medvirkende: Simon Kaarfast, Tanja Fleth Bønke, Sanne Sol Kristensen, Rasmus Rehardt, Mynte Vesti, Jens Bernstoff Vejsnæs, Anne Giver Pedersen, Joachim L. Frølich, Andreas Sylvan, Simone Vinzents og Mathias Hjørnholt.
Instruktion: Henning Sprogøe
Dramatiker:  Christine Wolff Ørnsbo.

Varighed: 1 time og 30 minutter. Ingen pause

Spilletider på Teatret Zeppelin:
Lørdag 1. juni kl. 19:30 (urpremiere) Klik her for billetter
Søndag 2. juni kl. 19:30 Klik her for billetter
Mandag 3. juni kl. 13:00 Klik her for billetter
Tirsdag 4. juni kl. 19:30 Klik her for billetter

 

Turneforestilling:
Teatret Zeppelin; (Urpremiere) d. 1.-4. juni kl. 19.30 , OBS – mandag kun kl. 13.00.
Nordkraft; d. 11.-12. juni kl. 19.30
Momentum; d. 13.-14. juni kl. 19.30
Katapult; d. 15. juni kl. 19.30.

FROSTBRØDRE

Loke vil straffe guderne for at lukke ham ude af Asgård: Han vil starte Ragnarok, der fører til gudernes død og jordens undergang. Han allierer sig med den formørkede teenagedreng Sune, men har ikke taget højde for Sunes lillesøster Liv, der er i lære som vølve.

Sune er ikke en modig kriger, og han er dødelig jaloux på sin lillebror Thorbjørn, der er Midgårds største krigertalent. Han lader sig fortrylle af den mørke og lumske Loke, og det bliver starten på et eventyr, hvor Sune må finde sin styrke og lære at lytte til sin indre stemme.

En episk stærk og visuelt hårdtslående fortælling inspireret af myten om Balder fra den nordiske mytologi – stor scenografi, levende skuespil, smukke effekter og livagtige dukker af en af landets allerbedste og Reumert-vindende dukkemagere, Rolf Søborg Hansen.
Frostbrødre stråler med nordlysets kraft og stiller de eviggyldige spørgsmål om, hvad meningen er med livet i menneskenes verden – Midgård.

Magiske dukker af Reumert-vindende Rolf Søborg Hansen
I forestillingen medvirker også en række utroligt livagtige og imponerende dukker skabt af dukkemager Rolf Søborg Hansen. Rolf modtog i 2016 en Reumert for sine evner indenfor scenedesign, og i Frostbrødre vil du kunne opleve hvorfor, Rolf er en af landets allerbedste dukkemagere.

Temaer i forestillingen
Nordisk mytologi, Oldtiden, Vikingetiden, Sagn, Myter, Asatro, Guder, Danmark, Familie, Identitet, Dannelse, Søskendeforhold, jalousi m.m.

Oplysning: Vi skal gøre opmærksom på, at der anvendes stroboskoplys og kunstig røg under forestillingen.

UNDERVISNINGSMATERIALE
Klik her

Ronja Røverdatter

En sand nyklassiker i Zeppelinske klæder – tro mod Lindgrens originale historie.

Dybt inde i de vilde skove ligger Mattisbjerget. Her holder den temperamentsfulde røverhøvding Mattis til sammen med sin røverfamilie. En voldsom uvejrsnat under et sønderrivende lynnedslag fødes hans elskede datter Ronja. Men lynet har også delt Mattisbjerget i to, og på den anden side af Helvedesgabet – som kløften mellem de to bjergtoppe nu kaldes – har den rivaliserende røverbande taget bo. Det bliver startskuddet til både en slægtsfejde mellem de to røverklaner og Ronja Røverdatters frie opvækst i de mystiske skove, der er fulde af overnaturlige væsner og eventyr – og et dybt venskab med fjendesønnen Birk. Sammen trodser Ronja og Birk deres forældre og går egne veje for at finde deres lykke.

Overraskende og fantasifulde sceniske effekter skaber skoven og bjerget, som er det medrivende omdrejningspunkt, og giver følelsen af selv at være til stede i naturen med alle dens voldsomme og dramatiske urkræfter.

UNDERVISNINGSMATERIALE
Kan downloades gratis her.

BILLEDER FRA FORESTILLINGEN
fotograf: Andreas Bjerre Siegrist

Zeppelinsk Julestue

Igen i år og traditionen tro inviterer vi til byens herligste julestue i vores charmerende teaterhus den første lørdag i december.

I år foregår julestuen i vores hyggelige teatersal, hvor der er flot pyntet op og lagt an til juleværksted – alt sammen på zeppelinsk manér: julepynt med et twist.

Vores dygtige rekvisitør guider og giver gode råd, når der kreeres julepynt af genbrugsmaterialer og alternative farver.
Der vil være underholdning, juleaktiviteter, julepynts-klippe-klistre-værksted og godter for både børn og voksne i alle aldre.

Se billeder fra sidste års julestue i Kaféen (2017) her.
Se billeder fra forrige års julestue i Salen (2016) her.

Pris: 
50 kr. pr. person
Gratis for alle, der har billet til dagens sidste visning af Sikke mange klokken slår kl. 13:00.
Børn under 3 år gratis.
Betaling foregår i døren enten kontant eller med MobilePay (vi tager ikke Dankort).

Tilmelding:
Skriv en mail til billet@zeppelin.dk med emnefeltet ‘Zeppelin julestue’ eller ring på 33220478.
Husk at angiv, hvor mange personer I kommer.
Begrænset antal pladser, først-til-mølle.

Artikel om sidste års julestue i Vesterbro Bladet (uge 48-2017).

SALT

For text in English, see below

Salt handler om at kalde en druknet far tilbage til sin datter for at tage afsked. Den unge frisindede Morten forsøger at hjælpe pigen Ida, som tror, hendes druknede far er kommet i helvede. Men i Harboøre møder han ikke ´fjenden´ i form af enkeltpersoner men et stærkt solidarisk kollektiv. Med Salt lukker vi os inde bag de nationale grænser efter tabet af imperiets storhed i 1700 tallet og stiller skarpt på forestillingen om tro, romantisk frisind og spirende nationalisme.

I et tæt mørke med sprukne stemmer i salmesang og hviskende bøn inviterer vi publikum til et fælles måltid omgivet af modsætningerne mellem den ensommes eksistentielle tvivl og kollektivets fundamentalisme. Inspireret af historiske hændelser samt af Hans Kirks roman “Fiskerne”.

Det Olske Orkester skaber fra 2017 til 2020 trilogien: “En nations selvhad – Danmark mellem skam og selvovervurdering” omhandlende danskernes selvforståelse gennem de sidste 300 år. Salt er anden del af denne trilogi. Forestillingerne i trilogien kan ses uafhængigt af hinanden.

Forestillingen spiller på Teatret Zeppelin under teaterfestivalen CPH Stage.

GRATIS SÆRARRANGEMENT 25. MAJ
45 minutters foredrag af Lars Jensen (RUC) og instruktør Lotte Faarup før forestillingen med mulighed for spørgsmål. Om den brydningstid i historien, hvor vi begyndte at dyrke fortællingen om en dansk identitet og fædrelandet i kunst, religion og kultur.
Læs mere her.

GRATIS UNDERVISNINGSMATERIALE FOR SKOLER
Klik her for at downloade

STOR ARTIKEL OM FORESTILLINGEN
Læs Kristeligt Dagblads store interviewartikel om forestilling Salt – klik her.

SPILLETIDER:
Torsdag 23/5-2019 20:00
Fredag 24/5-2019 10:00 og 20:00
Lørdag 25/5-2019 16:00
Søndag 26/5-2019 16:00
Tirsdag 28/5-2019 20:00 (på engelsk)
Onsdag 29/5-2019 20:00 (på engelsk)

Description in English

The young journalist Frederik tries to help the girl Karen, who thinks, that her farther drowned and went to hell, because of the evangelical priest, who condemned him at the burial.
In Harboøre he dosen´t meet the ´enemy´ individually but a strong solidaric community.
With Salt we are closing in behind the national borders and focus on beliefs, the free mind and nationalism in spe.
In the dense darkness with cracked voices in psalm song and whispering prayers, we invite the audience out in to the west wind and in to a drama full of the contradictions between the existential doubts of the individual and the collective fundamentalism.
Inspired by real events and “The fishermen” by Hans Kirk.

Salt will be performed in English on the following dates:
Tuesday May 28th 2019 at 8:00 pm
Wednesday May 29th 2019 at 8:00 pm

Diagnose Utilpas

Hvordan er det konstant at tænke anderledes og få at vide, at det er forkert? Hvordan føles det at leve op til alles forventninger i konstant frygt for at falde igennem? Hvordan er det at have ADHD, når der bliver krævet, at man sidder stille og lytter?

DIAGNOSE UTILPAS er en forestilling om at føle sig anderledes og ikke at passe ind.

Gennem teaterforestillingen kommer publikum til at gå i klasse med forskellige karakterer og følge dem igennem en helt almindelig dag. Blandt andre Sofie, den dygtige pige, der er er bange for at række hånden i vejret i rædsel for, at svaret er forkert. Anders, der i mangel på faglig interesse drømmer sig ind i mere spændende verdener, og den ressourcestærke pige Emma, som til trods for sit kloge hoved keder sig ihjel i timerne.

DIAGNOSE UTILPAS handler om den danske folkeskole og har som formål at åbne op for en refleksion omkring det at gå i skole og derved skabe en større forståelse for de forskellige positioner, der findes i en klasse. Forestillingen sætter måden, vi opdrager hinanden på i fokus og gør den naturlige størrelse skolen virker som, til noget vi kan diskutere, bevæge og blive klogere på.

TEATER I SURROUND
Teater Uden Vægge ønsker at lade vores publikum blive en del af selve scenografien – uden den fjerde væg. I teaterforestillingen DIAGNOSE UTILPAS fungerer publikum som en del af scenografien, hvor skuespillerne og publikum blandt andet er en del af det samme klasseværelse, den samme skolegård eller til den samme forældresamtale. Skiftene mellem de fysiske rum markeres ved hjælp af et lydbillede i surround sound.

UNDERVISNINGSMATERIALE
Gratis download af undervisningsmateriale til forestilling, lavet af Teater Uden Vægge.
Undervisningsmateriale 4.-6. klasse – download her.
Undervisningsmateriale 7.-9. klasse – download her.

 

TRILOGIEN

I de tre forestillinger E-BOY, R og 3RD undersøger fem artister med breakdansens sprog menneskets udvikling, flokmentalitet og instinkter – fra den spæde urtid til den moderne fremtid. Hver forestilling er en selvstændig historie og kan ses enten i sammenhæng eller hver for sig.

E-BOY
E-Boy begynder sin fortælling om arternes oprindelse og stiller spørgsmålstegn ved begreber som flokmentalitet og urinstinkter og ser på, hvordan de gør sig gældende i dagens elektroniske tidsalder.
SPILLETIDER:
onsdag 24. april 2019 kl. 10:00 & 12:15
søndag 28. april 2019 kl. 11:00
FIND BILLETTER

R
Igennem bevægelse udforsker fem breakdansere, hvem de er – alle har en historie at fortælle, en fortid som gør dem til de mennesker, de er i dag.
SPILLETIDER:
torsdag 25. april 2019 kl. 10:00 & 12:15
søndag 28. april 2019 kl. 13:00
FIND BILLETTER

3RD
Baseret på Newtons 3. lov om, hvordan der for hver handling er en lige og modsat reaktion, enhver aktion har en reaktion – og denne lov oversættes med breakdansens umiddelbare og fysiske råstyrke.
SPILLETIDER:
fredag 26. april 2019 kl. 10:00 & 12:15
FIND BILLETTER

LYT

 

Vagabonden Spugna lever på planeten E, hvor der ikke er flere træer eller blomster tilbage, og kun få naturlige frø har overlevet. Al mad er dåsemad produceret af Santomo Industries. Sammen med vennen, robotten OMG, tager Spugna ud på en farlig mission for at redde naturen. I en verden af skrot og skrald hersker lyden af store kraner, maskiner og robotter. LYT er en hjertevarm forestilling fuld af komik og musik.

Julemandens Jul

Kim Fupz Aakesons finurlige historie om drengen fra Rødovre, der er helt alene hjemme juleaften. Lige indtil han får besøg. Besøg af selveste julemanden! En rørende, humoristisk teateroplevelse med dukker og animation for de 2-5-årige og deres voksne.

Sikke mange klokken slår

Nissepigen Juliane kigger en morgen i sin julestrømpe og til hendes store overraskelse ligger der et brev fra selveste julemanden. Mærkeligt! For børn og nisser plejer at skrive til julemanden op til jul – ikke omvendt.

Julemanden sender den glade og energiske nisse-pige ud for at finde hans ur, som er gået helt i stå. I sin søgen kommer hun til urmagernissen Hr. Julimus, som overhovedet ikke har tid til at se på julemandens ur. Han har bestemt ikke tid til at svare på noget som helst, fordi han har travlt med at nå det hele… Kun børnene (publikum) kan hjælpe nisserne med at komme i den helt rette julestemning – og mest af alt: få nisseuret til at virke igen, så julegaverne kan blive færdige til tiden.

Får Juliane og Hr. Julimus reddet julen?

To BE

To BE udspiller sig i et nonverbalt, vittigt og opfindelsesrigt objekt-teater univers, hvor komiske og alvorlige situationer folder sig ud i tæt samspil med musikken og digitale illustrationer.

En skuespiller arbejder ved sit bord. Figurer og objekter i de mest uventede materialer dukker op og pludselig befinder vi os i en personlig historie. Vi følger et liv i glæde og sorg … et liv som konstant løber ind i forhindringer, krænkelser – og indfrielser – af basale menneskelige rettigheder.

To BE er en forestilling fuld af håb – om din, min, ja alles ret til et værdigt liv.

Forestillingen henvender sig til børn i alderen 6-12 år, og for hele familien.

En verdensforestilling
To BE har været rundt i verden og spillet for publikummer så forskellige steder som Burkina Faso i Afrika, Grønland, Litauen og Kina. Efter spilleperioden på Teatret Zeppelin rejser To BE videre til andre dele af Danmark samt til Rusland, Nepal og Tyrkiet. I hele verden kan man have stor glæde af at opleve denne smukke fortælling!

To BE er udviklet i samarbejde med GLOBAL CSR og Statens Kunstfond har støttet produktionen.

 

Fuld fart på Villads fra Valby

Efter kæmpe succes med teaterforestillingen “Villads fra Valby” med over 150 opførelser over hele landet, kommer Louise Schouw Teater nu med en helt ny Villads-forestilling om sikkerhed i trafikken.

Villads bor i Valby sammen med sin mor og far, sin storesøster Amalie og sin nye baby-lillesøster. Han er en helt almindelig dreng, og selvom han sommetider får skæld-ud, laver han aldrig ballade med vilje. En dag beslutter han sig for, at han vil hjælpe sin mor med at købe ind. Men det skal være en overraskelse, så han fortæller hverken hende eller far om det. Hans bedste ven, Frida, vil meget gerne med, så mens Villads’ mor sover til middag med lillesøster, lister de to venner ud af huset. Villads ved godt, at man skal passe på ude i trafikken, og han har lært at se sig rigtig godt for. Men når man er Villads fra Valby og sprængfyldt med gode ideer, så går tingene aldrig helt som planlagt.

Villads figuren er brugt i Børneulykkesfondens kampagner for trafiksikkerhed – bl.a. i bogen “Sikker i trafikken”.

BILLEDER FRA FORESTILLINGEN
foto: Camilla Winther

 

SANG, SJOV OG SPÆNDING FOR HELE FAMILIEN
Forestillingen byder på musik, sang, sjov og spænding for hele familien – og er samtidig en lærerig oplevelse for vores yngste trafikanter, der fra deres pladser får lov at hjælpe Villads, så han kommer hjem igen i god behold.
– skabt af samme kreative hold som på de seneste sæsoners mest populære familie- og skoleforestillinger “Vitello” og “Villads fra Valby”.

SKUESPILLERNE SIGER HEJ – SE VIDEOEN