Zeppelin logo

FROSTBRØDRE

Midgård skælver. Verden er under forandring, og nordboernes ældgamle folketro udfordres.

26. januar 2019 - 22. marts 2019

Loke vil straffe guderne for at lukke ham ude af Asgård: Han vil starte Ragnarok, der fører til gudernes død og jordens undergang. Han allierer sig med den formørkede teenagedreng Sune, men har ikke taget højde for Sunes lillesøster Liv, der er i lære som vølve.

Sune er ikke en modig kriger, og han er dødelig jaloux på sin lillebror Thorbjørn, der er Midgårds største krigertalent. Han lader sig fortrylle af den mørke og lumske Loke, og det bliver starten på et eventyr, hvor Sune må finde sin styrke og lære at lytte til sin indre stemme.

En episk stærk og visuelt hårdtslående fortælling inspireret af myten om Balder fra den nordiske mytologi – stor scenografi, levende skuespil, smukke effekter og livagtige dukker af en af landets allerbedste og Reumert-vindende dukkemagere, Rolf Søborg Hansen.
Frostbrødre stråler med nordlysets kraft og stiller de eviggyldige spørgsmål om, hvad meningen er med livet i menneskenes verden – Midgård.

Magiske dukker af Reumert-vindende Rolf Søborg Hansen
I forestillingen medvirker også en række utroligt livagtige og imponerende dukker skabt af dukkemager Rolf Søborg Hansen. Rolf modtog i 2016 en Reumert for sine evner indenfor scenedesign, og i Frostbrødre vil du kunne opleve hvorfor, Rolf er en af landets allerbedste dukkemagere.

Temaer i forestillingen
Nordisk mytologi, Oldtiden, Vikingetiden, Sagn, Myter, Asatro, Guder, Danmark, Familie, Identitet, Dannelse, Søskendeforhold, jalousi m.m.

Oplysning: Vi skal gøre opmærksom på, at der anvendes stroboskoplys og kunstig røg under forestillingen.

UNDERVISNINGSMATERIALE
Klik her

Aldersgruppe: Fra minimum 7 år

Varighed: 55 min.

ANMELDELSER AF 2. OPSÆTNING (2019):

 UNGT TEATERBLOD
Frostbrødre er en fryd for både øjet og øret, og får samtidig sat en masse tanker i gang. I kraft af at alt fra skuespil til opsætning og manuskript er yderst gennemført, rammer Zeppelin virkelig ”plet”.
– Daniel Lassen

DEN 4. VÆG
Det er en eventyrligt smuk verden Frostbrødre bevæger sig i, og man kan ikke andet end at blive betaget. (…) Aldrig har en dukke været så levende og gjort så stort indtryk på mig, og de væver sig let ind i handlingen på lige fod med skuespillerne.
– Marie Krakau

ANMELDELSER AF 1. OPSÆTNING (2016):
NB. historien er skrevet væsentligt om fra 1. opsætning i 2016 til 2. opsætning i 2019. Anmeldelserne om 2016 omtaler derfor en helt anden udgave af Frostbrødre. 

CPH CULTURE
“En af kvaliteterne i historien er f.eks. hvordan vores sympati kan skifte. For selv helte kan opføre sig ondskabsfuldt, og selv skurke kan man få ondt af.”

POLITIKEN
“Sneen daler ømt og poetisk over Teatret Zeppelins familiedrama (…) Skuespillerne har alle som en et troværdigt, smidigt greb om familiens arketyper.”

CPH CULTURE
Nomineret i kategorien ‘Årets bedste forestilling for børn i 2016’.

BERLINGSKE
“Forestillingen handler om nordboerne og deres liv med guderne fra nordisk mytologi på et tidspunkt, hvor kristendommen begynder at udfordre den gamle tro, men den tager også mere nærværende problemstillinger op. For eksempel søskendejalousi og familieopgør – det hele tilsat flotte lys- og lydeffekter.”

Teatret Zeppelin skole- og familieforestilling

Manuskript Mie Brandt & Lene Skytt
Instruktion Lene Skytt
Scenografi Laura Rasmussen
Lyddesign Inuk Thomsen
Lysdesign Martin Danielsen
Dukkemager Rolf Søborg Hansen
Kostumier
Camilla Lind
Medvirkende Amalie Lindegård, Mie Brandt, Jens A. Kepny Kristensen, Bo Carlsson, Jens Bernstorff Vejsnæs
Produktionsleder Peter Edward Rasmussen

Skolemateriale