Zeppelin logo

Forestillinger i sæson 2017-18

Billetsalget til den kommende sæson er allerede startet og går derudaf!
Vil du læse om eller bestille billetter til de kommende forestillinger, så klik på de ønskede forestillinger i menuen til højre, eller ring til os på tlf. 3322 0478.
NB. Skoler og bestilling til hele klasser: Køb ikke online, men ring til os!

01.under_haadys_skjold_zep
UNDER HAADYS SKJOLD

2. september – 27. oktober 2017

Fem børn på flugt mødes og finder sammen i deres søgen efter et tilholdssted, hvor der ikke er fare for at miste livet. Hver især er de tvunget til at forlade deres hjemland, der forandrer sig for altid, den dag bomberne falder i deres by. Heldigvis har de hinanden…

Fra 9 år

Køb billet

 

 

 

02.drengen_der_fik-zep
DRENGEN DER FIK EN HUNDS HJERTE
27. januar – 23. marts 2018

Historien om en dreng, der mister sit hjerte og på en lang rejse må gå gennem is og ild for at finde det igen. Undervejs møder han pigen Mi, dronning Kirsten, en lille mand i et snefnug, Über Dog og mange andre. Frit efter Louis Jensens roman af samme navn.

Fra 7 år

Køb billet

 

 

 

—-

Gæstespil på Teatret Zeppelin i sæson 17/18

PR-foto_LUI_3761
INGEN VERDENS TING
Gæstespil af Det Lille Turnéteater

6.-11. november 2017

5-10 år

Køb billet

 

Petruska til zeppelin 3-kvadrat
PETRUSKAS JULEHJERTE
Gæstespil af Faster Cool / Dansk Rakkerpak

28.-30. november 2017

2-8 år

Køb billet

 

PR-billede (fritlagt)
DEN STORE NISSEPRØVE

Gæstespil af Louise Schouw Teater

1.-5. december 2017

4-10 år

Køb billet

 

En-rigtig-nisse-Pressebilled
EN RIGTIG NISSE

Gæstespil af Det Lille Verdens Teater

7.-10. december 2017

3-8 år

Køb billet

 

teater_uden_vægge9693a
HELBREDELSEN
Gæstespil af Teater Uden Vægge

3.-8. april 2018

Fra 11 år

Køb billet

 

PARADISFoto: Bo Amstrup
PARADIS
Gæstespil af Teater Refleksion & De Røde Heste

10.-15. april 2018

Fra 8 år

Køb billet

 

PR-billede, midlertidig version


3RD
Gæstespil af Freestyle Phanatix

23.-26. april

Fra 6 år

Køb billet

VÆK

I monologen Væk møder vi en ung mand på krykker, der besværet kommer ind i salen slæbende på sin tuba. Han sætter sig på en stol og skvulper over af historier fra sin barndom og drømme om sit voksne liv, og vi flyder med ham ud i den ene tankeverden efter den anden, langt væk fra stolesædet. Med tubaen til at puste fantasien derudad og krykkerne til ankre ham, skifter forestillingen mellem håb og fortvivlelse, fortid og fremtid. Væk bliver en monolog om at se på livet bag sig og betragte nye horisonter foran, og om at samle mod til at kaste sig ud på ukendt hav.

 

Denne lille vidtrækkende forestilling sætter skuespilleren i centrum og fra sin stol får ord og fortælleglæde lov til at fylde scenen, når Jens Kepny Kristensens forunderlige tekster fletter sig ind og ud mellem hinanden og publikum i Hans Rønnes enkle iscenesættelse. Forestillingens ligefremme form gør publikum til vigtige medspillere og tilhører i det tomme rum, når karakteren blotter sine idéer og forsøger at huske, hvor han kom fra og skal hen, kun med sin instrumentkasse og krykkestokke at støtte sig til. Gennem både humor og eftertanke henvender monologen sig bredt til unge og ældre teatergængere og bliver et fængende møde mellem publikum og skuespiller.

 

Jens Kepny Kristensen har skrevet tekst og i tæt samarbejde med instruktøren udviklet forestillingen i forbindelse med hans afgang 2015 fra Skuespilleruddannelsen (DDSKS), Aarhus. Monologen blev som afgangsforestilling vist fire aftener på Ambassaden i Aarhus, to gange på Edison i København og senest opført i januar til et særarrangement og nytårskur på Aarhus Teater. Nu forsøges den spillet enkle aftener på mindre åbne scener. Jens Kepny Kristensen modtog i forbindelse med sin uddannelsesafslutning Aarhus Teaters Sponsor Talentpris 2015 med henblik på at udvikle sit skrivende talent. Den erfarne skuespiller og instruktør Hans Rønne har vejledt og iscenesat forestillingen og er tidligere modtager af flere teaterpriser og legater som kunstnerisk leder af ”Teatret”.

Vil havet forbarme sig over hans udtørrede liv og åbne sig i en lydløs hvirvelstrøm? Vil han blive opslugt af køligt vand, der pirrer og prikker mod hans hud og flår alt det løstsiddende tøj, han skjuler sig bag, af? Vil bølgerne tage ham under overfladen med benene først, suge ham mod bunden og ud over oceanets afgrunde? Vil alt det han har siddende på sig, klistrende til sin krop blive skyllet af ham…

 

Varighed: 1 time

Pris: 50 kr.

Teatrets Kafé åbner kl. 18.

Billetter: skriv en mail med navn og ønskede antal billetter til vaek2016@gmail.com 

Billetterne betales på dagen enten kontant eller via MobilePay (vi tager desværre ikke Dankort)

Apati for begyndere

Skuespillerskolen ophelias 3.års-elever spiller deres afgangsforestilling under teaterfestivalen CPH Stage. Oplev talenterne på Teatret Zeppelin i Danmarkspremieren på nyoversættelsen af “Apati for begyndere”!

logo-png

Resultatet af tre års hårdt og dedikeret arbejde har du nu chancen for at opleve under teaterfestivalen CPH STAGE fra tirsdag den 6. juni – søndag den 11. juni på Teatret Zeppelin.

7 af fremtidens skuespillere fra Skuespillerskolen ophelia er nemlig gået sammen med teaterinstruktør Kamilla Bach Mortensen om at skabe årets afgangsforestilling.

Intensitet, spænding & bevægelse, mørke & lys, men ikke mindst underholdning.

Danmarkspremiere
Afgangsholdet spiller forestillingen “Apati for begyndere” af Jonas Hassen Khemiri i Simon K. Boberg og Ellen Nymans oversættelse. Det bliver samtidigt Danmarkspremieren på forestillingen.

Om forestillingen
I midten af nullerne blev et stort antal børn i Sverige syge. De stoppede med at spise og drikke, de tabte kontakten til omverden og blev apatiske. Hvad var det egentlig, der skete? Hvad var sandheden om de apatiske børn? Kom tættere på en forklaring den 6.-11. juni på Teatret Zeppelin.

Varighed: 70 minutter

Billetter kun 20 kr. (ekskl. billetgebyr)

Spilletider:
Tirsdag 6. juni 2017 kl. 19:30
Onsdag 7. juni 2017 kl. 19:00
Torsdag 8. juni 2017 kl. 19:00
Fredag 9. juni 2017 kl. 13:00
Fredag 9. juni 2017 kl. 19:30
Lørdag 10. juni 2017 kl. 19:30
Søndag 11. juni 2017 kl. 16:00

Afgangsholdet 2017:
Alexander Nordahl Lund
Fie Lip
Leonora Alkærsig Nielsen
Mie Vinzents
Nick Rud
Nikolaj Dalgaard
Zara Joy Little

www.ophelias.dk

Vesterbro Teaterfestival

Den 8.-12. marts 2017 summer Vesterbro i fem festlige dage af teater, når Vesterbro Teaterfestival igen præsenterer en bred vifte af gratis forestillinger og workshops for børn, unge og voksne.

Vesterbros teatre går endnu engang sammen om at vise jer det bedste af bydelens sceneliv.
Det er bredt program med en parade, syv teaterforestillinger, tre workshops og et publikumsforsøg.

Her er forestillinger med højt humør og stof til eftertanke, grin og gys, humor og alvor. – for både bydelens skoler og familier fra hele København og omegn.

Teatret Zeppelin er et af festivalens spillesteder og er medkoordinator af festivalen.

Alt på festivalen er gratis, og billetbestillingen er åben nu. Se hvordan du reserverer dine gratis billetter på vesterbroteaterfestival.wordpress.com

Se festivalprogrammet her: VTF2017-program-web

vesterbro_teater_plakat_jpg_small

Årets festivalplakat. Design: Gustav Pontoppidan

 

Bag om festivalen. Artikel i Vesterbro Bladet, 12. feb. 2017

Bag om festivalen. Artikel i Vesterbro Bladet, 12. feb. 2017

Zeppelinsk Julestue 2016

Arrangementet er slut. Se billeder fra den hyggelige dag her.

Igen i år inviterer vi til byens herligste julestue i vores charmerende teatersal, som i dagens anledning vil være pyntet op på zeppelinsk manér: julepynt med et twist.
Der vil være underholdning, juleaktiviteter, julepynts-klippe-klistre-værksted og godter for både børn og voksne i alle aldre.

JULEFORESTILLING: JULEMANDENS GAVE

Kl. 11:00 og kl. 13:00 spiller den hyggelige juleforestilling Julemandens Gave. (varighed ca. 40 min.). Billetter til forestillingen købes særskilt her.

 

ZEPPELINSK JULEVÆRKSTED 

2014-12-04-19-41-42-edit

Zeppelin julestue, 2015

Kl. 14:00 åbner juleværkstedet med kreative idéer og hjælp til sjovt og anderledes julepynt. Der vil også være lege og sang for børn. Arrangementet slutter kl. 16:30.
Tilmelding: skriv en mail til billet@zeppelin.dk, eller ring på telefon 3322 0478.

 

TILMELDING

Med en billet til forestillingen Julemandens Gave på dagen (lørdag den 3. dec.) har du gratis adgang til Zeppelins julestue fra kl. 14:00.

Ønsker du blot at deltage i julestuen, koster det 50 kr. pr. person. Beløbet dækker krea-værksted og materialer, kaffe/te, saft og lækre godter. Børn under 3 år deltager gratis.
Betaling foretages kontant eller via MobilePay i døren på dagen. Husk at reservere plads ved at sende en e-mail til billet@zeppelin.dk

Vi glæder os til at “jule” med dig på ægte Zeppelinsk julemanér!

"R"

Med ”R” fortsætter Sara Jordan og streetdance-kompagniet Freestyle Phanatix deres samarbejde efter den overvældende succes E-Boy, som viste menneskets evolution og undersøgte vores folkementalitet og rejsen ind i nutidens elektroniske tidsalder.

Danseforestillingen ”R” er en invitation ind i en tidslomme, hvorigennem bevægelse udforsker fem breakdansere i, hvem de er – alle har en historie at fortælle, en fortid som gør dem til de mennesker, de er i dag. Inspireret af deres egne historier tager de os igennem refleksioner af deres kampe og sejre med at komme til et fremmed land, kampen med at lære et nyt sprog og en ny kultur, og hvordan de kan blive den bedste version af dem selv i nye omgivelser.
Det indre og ydre pres giver anledning til både fortvivlelse og drømme, til opgivelse og til vanskelige og nyttige konfrontationer med dem selv.
Gennem koreografi og bevægelse aktiveres en erindring og en historie med dans som sprog.

”R” bringer virkeligheden ind i danseteatret fortalt igennem breakdance, musik og lys. Atletiske, eksplosive og poetiske overraskelser møder publikum i øjenhøjde og lægger op til refleksioner på en anderledes og dynamisk måde.

E-Boy og “R” kan med fordel kombineres til en to-akters forestilling, men kan også sagtens ses uafhængigt af hinanden.

1001 Nat

…De ord er kongens drabelige ordre til Sheherezade og starten på en perlerække af eventyr i orientalsk forklædning.
En af verdenslitteraturens største klassikere, nu i Zeppelinsk opsætning!

1001 Nats eventyr begynder med fortællingen om den snu og modige Sheherezade. Hun beslutter sig for at sætte en stopper for den desillusionerede kong Shahriyars endeløse halshugninger af unge kvinder, ved at gifte sig med ham, og dermed redder hun en lille bid af verden. Herfra tager forestillingen sin begyndelse…

Nat efter nat taler Sheherezade for sit eget og sine medsøstres liv. Ud af hendes ord vokser nye og atter nye historier, som fletter sig ind i hinanden i én lang labyrintisk vandring.

Der er underfundige magiske overraskelser i hver af fortællingerne, og der spilles i en variation af spillestilarter, for at give hver af de 5 udvalgte historier et særligt udtryk.

Tag med på en eventyrlig og overraskende rejse gennem Orientens visdom, farverige fabler, myter og humoristiske skildringer af rig og fattig. Oplev Zeppelin i eventyrlig, orientalsk forklædning!

Radioudsendelse om 1001 Nat
Hør Den 4. Vægs podcast om 1001 Nat lige her

★★★★★★ ”Eminent 1001 Nat!” (CPHCulture)
★★★★★ (Teateravisen)
★★★★★ (Den 4. Væg)
(se alle anmeldelser længere nede på denne side)

Forestillingsprogramklik her

Praktisk info
Der er i weekender adgang til teatret 1 time før forestillingens start, og på hverdage ½ time før forestillingens start. Kom i god tid, og minimum 15 min. før spillestart. Forestillingen starter på præcis det tidspunkt, der er angivet på billetten, og når først forestillingen er i gang, er det ikke længere muligt at komme ind i salen.

Frostbrødre

Midgård skælver. Verden er under forandring, og nordboernes ældgamle folketro udfordres på godt og ondt.

Sune, søn af Sigrid og Olav og barnebarn af vølven Edda, er vokset op med en stærk tro på de mægtige nordiske guder. Men nye vinde blæser og det er langt fra alle i familien, for hvem troen betyder så meget som for Edda, Sunes farmor, som nægter at frasige sig de gamle guder og tage imod den nye tro. Dramatiske begivenheder  tvinger familien til at gå under jorden på ubestemt tid. Kort tid efter bliver en sær lillesøster født, og en dreng fra en finere slægt indlemmes samtidig i familien.

Ældstesøn Sunes kamp for sin retmæssige plads i familien fører til et voldsomt familieopgør med skæbnesvangre og dramatiske følger.

Frostbrødre er Teatret Zeppelins nye forestilling for børn og voksne – et nyskrevet sagndrama om fortidens nordboere og deres liv med de gamle guder fra den nordiske mytologi indtil en epokegørende brydningstid, hvor tro og værdier opløses og forandres; en episk stærk og visuelt hårdtslående fortælling, der stråler med nordlysets kraft og stiller de eviggyldige spørgsmål om, hvad meningen i det hele taget er med livet i Midgård – menneskenes verden.

Magiske dukker af Reumert-vindende Rolf Søborg Hansen
I forestillingen medvirker også en række utroligt livagtige og imponerende dukker skabt af dukkemager Rolf Søborg Hansen. Rolf modtog tidligere på året en Reumert for sine evner indenfor scenedesign, og i Frostbrødre vil du kunne opleve hvorfor, Rolf er en af landets allerbedste dukkemagere.

Undervisningsmateriale
Gratis tværfagligt undervisningsmateriale udarbejdet efter folkeskolens gældende trin- og kompetencemål. Download ved at klikke her. Se også vores lille film ‘En skole besøger Zeppelin’ herunder.

Forestillingsprogram
Se det trykte program i en online version lige her.

Tilblivelsen af en ny forestilling
Du kan følge med i processen omkring skabelsen af den helt nye forestilling Frostbrødre her.

Oplysning: tekniske virkemidler
Vi skal gøre opmærksom på, at der anvendes stroboskoplys og kunstig røg under forestillingen.

Hvalens Sang

Hvalens Sang er en sanselig og underfundig rejse ind i bugen på en kæmpe pukkelhval, og en historie om venskab, hvaler og hvalsang – mødet med en pige, Pinocchio… og plastikaffald. Forestillingen hylder venskabet, som en skat vi skal beskytte, og handler samtidig om menneskets ubetænksomhed, som gør livet farefuldt for havets dyr.

Publikum sidder inde i hvalens bug og får den finurlige fortælling med en intensitet og sanselighed, som kun opstår, når du er helt tæt på.

OBS. Kun plads til 30 publikummer ad gangen.

Til skoler
Forestillingen er oplagt som en del af en temauge. Teatret OM har udarbejdet et idékatalog, som kan bruges i forbindelse med forestillingen Hvalens Sang til efterfølgende arbejde på skolerne.

Teatret OM-Hval 1_lille      Hvide Sande 12-1-c-1415106956

I Dine Drømme

Sangbogen ”De Små Synger” kender mange af os fra vores barndom. Sangbogen er en del af den danske kulturkanon, og forestillingen I Dine Drømme er baseret på karakterer og episoder i de velkendte sange.

Billede fra forestillingen 'I dine drømme'

Billede fra forestillingen ‘I dine drømme’

Ea bor i en verden, hvor alle har meget travlt – især hendes mor – og hvor sang og leg anses for at være tidsspilde. En dag i skolen får de til lektie at skrive en sang, men Ea kender ingen sange. Om natten kommer Ole Lukøje og tager Ea med til Drømmeland for, at hun kan finde sin egen indre sang. I Drømmeland møder hun bl.a. Pirette og Pjerrot, Den travle nisse og Sømand Snorre. Ea skal redde de elskede figurer fra at blive puttet i den sorte gryde af Kejseren. Kejseren har beordret at ingen nye sange må laves, så længe Tornerose sover. Så alt er galt i Drømmeland, for når der ikke  laves nye sange, skal de gøre som deres sang siger –  jægeren skyder dyrene, og kejseren putter sine undersåtter i den sorte gryde! Heldigvis ender det godt. Ea finder sin indre sang, kan endelig synge i sin egen verden og får også sin mor til at huske, at sang og leg er det vigtigste i verden.
Musikteaterforestillingen har til formål at sætte fokus på de gamle danske børnesange i en ny og moderne opsætning, men stadig med respekt for det oprindelige materiale. Forestillingen henvender sig dermed både til børn i dag – som bør kende til den danske kulturarv – og til deres forældre og bedsteforældre, som er vokset op med ”De små synger”.
Stykkets handling er baseret på sangenes karakterer og belyser vigtigheden af, at børn får lov at bruge deres fantasi gennem musik og leg.

Tamme Tigre Findes Ikke

Scenen er sat i en cirkusmanege omkring 1920. Den forældreløse Mabel, er flygtet fra sin overbeskyttende tante, og er stukket af med et omrejsende cirkus. Vi følger hendes stædige kamp for at få lov til at træne de store katte. Og vejen til at blive den første og mest berømte kvindelige tigertæmmer er ikke let: der er kampe, der skal udkæmpes med både dyr og mennesker. Men selvom Mabel ofte må tage livtag med døden, rejser hun sig gang på gang for at entre manegen. Tamme tigre findes ikke – men man kan lære at omgås dem.

Tamme Tigre Findes Ikke

Foto: Claus Stener

I dine juledrømme

I dine juledrømme er en musikteaterforestilling for hele familien, hvor karaktererne fra de klassiske julesange får liv. Kom med Ea på en magisk mission, hvor det gælder om at redde selveste Julestemningen. For den er pist forsvundet!  Übernissen har nemlig aflyst julen, fordi menneskebørnene  har glemt, hvad julen handler om. Men måske har han også selv glemt det? Ea må sammen med Rensdyret Rudolf, Lucia og Postnissen Pakke redde julen. Og med hjælp fra de bedste kendte julesange, sine venner og publikum skal Ea nok få vist, hvad julen handler om – nemlig at være sammen med dem man holder af.

Forestillingen har til formål at sætte fokus på de gamle julesange i en ny og moderne opsætning, men stadig med respekt for det oprindelige materiale.

Eas mor er endelig blevet bedre til at synge med hende. Nu vil hun gøre det så godt så godt og holde den HELT perfekte jul. Men travlheden og julens komme har overrasket hende, så der er ikke flere juletræer, og al julepynten er ødelagt af vandskade. Det er aftenen før juleaften, og alt er helt til rotterne. Hendes mor er så ked af det, og selvom Ea prøver at sige, at det ikke gør noget, er Eas mor trist. Ea føler sig ensom. Hun tænker på sin ven postnissen Pakke, og da hun falder i søvn, kommer Pakke for at hjælpe. De tager afsted til Nisseland, hvor tingene heller ikke kører helt, som de skal. For rotterne strejker og vil ikke bringe pakker ud, fordi Julenissen er sur og tvær og ikke vil dele sin risengrød med dem. Samtidig kan Englen ikke finde sin invitation til Jesus’ fødselsdag, og Rudolf bliver drillet af de andre rensdyr på grund af hans røde næse. Så der er nok for Ea at tage fat på, men alt ender selvfølgelig godt, og der bliver jul i det lille hjem. Og endelig slapper mor af og synger julen ind.

foto: Sammensurium Ensemble

foto: Sammensurium Ensemble

Petruskas Julehjerte

Det er juleaftensdag. Petruska har travlt med de sidste gøremål i sit duftende bageri, da en spændende fremmed pludselig kommer forbi og bestiller et honninghjerte. Det bliver begyndelsen til det usædvanlige juleeventyr om den fortravlede bagerjomfru og hendes kærlige kagekunde, afsløringen af en sulten rottes selvbetjening og ikke mindst en lille nisses jule-mirakler.

Der er med ”Petruskas Julehjerte” bagt en hjertevarm og magisk dukketeaterforestilling godt krydret med skøn musik, en stor skefuld skæv humor og masser af julehjerte.

Foto: Marie-Louise Baes

Foto: Marie-Louise Baes

Julemandens Gave

De to nisser pjanke og pjok bor i en julehule ude i granskoven. De er bedste venner, og de elsker at give julegaver til hinanden. Pludselig får Pjanke en tanke: Hvorfor er der egentlig aldrig nogen, der giver julemanden en julegave til jul? Han giver gaver til alle børn i hele verden, men ingen tænker på, at julemanden måske også ønsker sig en julegave.

Pjanke og Pjok beslutter sig for at de vil lave den flotteste, sejeste, ”juledeste”, ”nisseligeste”, ”fantalistiske” gave til julemanden, så han kan blive rigtig glad til jul. De går i gang – og gaven udvikler sig på pusseløjerligste vis. Hvad, de ikke ved, er, at det lille juleegern Pippelip er fulgt efter dem. Og hun skal nok få lavet rav i julehulen.
Hvad mon julemanden ønsker sig allermest?
Hvordan laver man i det hele taget en gave til nogen?
Får de brug for hjælp?

Lørdag den 3. december indgår dagens sidste forestilling som en del af Zeppelins årlige julestue-arrangement. Kom og se en hyggelig juleforestilling, og deltag i teatrets hyggelige, særlige og sjove julestue efterfølgende. Følg med på zeppelin.dk for mere info.

En Rigtig Nisse

I år holdes der ikke jul. Ida er flyttet ind i sit nye hus, og der er rod over det hele, og fyldte flyttekasser, der kun venter på at blive pakket ud. Så julen beslutter Ida sig for at springe over i år. Og pyt med det, for det bedste er, at fra nu af er der ingen andre, der skal bestemme, hverken om der skal holdes jul, eller hvor tingene skal stå.

Og dog… i Idas nye hus bor der nemlig en nisse – en RIGTIG nisse. Den elsker risengrød og er glad for, at der endelig er flyttet et menneske ind, så den igen kan få sin grød. Den leder over alt, roder rundt i tingene, flytter kasser og rumsterer og pusler i det hele taget mægtig meget, som var der mus og rotter over alt. Men grød finder nissen ikke. Så nu må den bruge nisselist for at få Ida til at lave grød, uden at hun opdager hvem det er til. Nissetryllerier og forvekslinger driver historien frem – og Ida må se i øjnene, at man ikke bare sådan kan springe julen over.