af Lasse Frank, adm. leder på Teatret Zeppelin

.

En diskussion om aldersgrænser på forestillinger

“Man skal ikke skræmme børn, så de bliver bange, men ligesom voksne har også børn brug for at blive rystet af kunst”

– Astrid Lindgren, 1959

På Teatret Zeppelin har vi gennem mere end 30 år skabt teater til børn i skolealderen. Vores mål er ikke blot at underholde, men også at give børn noget at tænke over – at plante små frø af refleksion, som kan vokse og spire længe efter, tæppet er gået ned.

Alligevel oplever vi indimellem, at visse – yderst velmenende – voksne mener, at vi sætter aldersgrænsen på vores forestillinger for lavt. Det er især tilfældet med vores nyeste forestilling ROD, hvor flere anmeldere påpeger, at forestillingen er for barsk eller kompleks til vores angivne minimumsalder på syv år.

Med al respekt for teateranmeldernes holdninger, så tør vi godt stå fast på vores beslutning. Vi har årelang erfaring med at skabe scenekunst til børn. Og vores grundlæggende mission er at undgå at tale ned til børn. Vi tror på, at børn er i stand til at forholde sig til kunst, der rummer flere lag, og vi tror på, at de kan håndtere temaer, der ikke nødvendigvis er pakket ind i vat. Børn behøver ikke forstå alt med det samme – og det er faktisk netop det, der er pointen.

Børn forstår mere, end vi tror

Det er interessant, at vi voksne sjældent forventer at forstå alle lag i en kunstudstilling eller en teaterforestilling med det samme. Vi accepterer, at kunst kan være kompleks, abstrakt og flertydig – og vi nyder netop den udfordring. Men når det gælder børns kunstoplevelser, bliver nogle voksne pludselig nervøse, hvis børnene ikke umiddelbart forstår alt. Hvorfor denne forskel? Hvorfor tror vi, at børn kun kan håndtere det helt enkle og entydige?

Teatret Zeppelins forestillinger tager store og ofte filosofiske emner op på måder, der planter frø til videre tanker og samtaler. Det er ikke sikkert og ikke nødvendigt, at man forstår det hele i dybden, der hvor man er lige nu i livet. Men vi tror på, at det er godt at tale op til børn, så længe de kan genkende noget fra deres egen virkelighed i fortællingerne. Livet indeholder gode stunder, og det indeholder svære stunder. I Teatret Zeppelins forestillinger skærmes man ikke for det mørke, men man kan være sikker på, at forestillingerne altid også indeholder lys og håb for fremtiden og ansporing til en tro på egen styrke og værd.

Vi oplever hver dag, hvordan børn reagerer på vores forestillinger. Skolelærere og pædagoger, som kommer med deres klasser, giver os overvældende positiv feedback. De ser, hvordan forestillingerne åbner for samtaler og refleksioner – også når børnene ikke forstår alt med det samme. Forståelse er nemlig ikke altid noget, der skal være øjeblikkelig. Nogle gange er det netop det, man ikke helt forstår, der bliver siddende og vokser videre i tankerne efterfølgende – måske endda over flere år. Det er her, teater som en levende, mellemmenneskelig kunstform kan noget særligt.

Kunst må gerne udfordre – også børn

Vores forestillinger omhandler ofte livets mere komplekse og til tider barske realiteter – magtforhold, sorg, uretfærdighed, mobning, identitetstab. Disse temaer er en del af børns virkelighed, uanset om vi voksne bryder os om det eller ej. Vores forestillinger handler om dét, der findes derude i virkeligheden. Også i børns virkelighed. Vores publikum bliver ikke bange eller utrygge, når de møder disse mørkere emner på scenen, så længe de kan genkende det grundlæggende i følelserne bag. Tværtimod oplever vi, at børn bliver styrket i deres empati og forståelse, når de møder virkeligheden i en kunstnerisk ramme, hvor der er plads til at føle og reflektere.

Vi forsøger altid at møde børnene i øjenhøjde – og vi oplever ikke, at de føler sig hægtet af. Selv i en forestilling som ROD, der behandler svære temaer, oplever vi ikke udbredt uro eller koncentrationsbesvær blandt børnene. Tværtimod sidder de tryllebundne og engagerede – netop fordi de bliver taget alvorligt og mødt med respekt. Det er imponerende at se, hvordan en forestilling som ROD kan skabe den form for dedikerede koncentration i en teatersal med et spænd fra 1. til 9. klasse.

Vi anbefaler altid, at man som voksen passer på med at komme til at lægge sit ”voksensyn” ned over teateroplevelsen ved at antage, at børn synes eller føler det samme som én selv. For børn har ikke de samme referencerammer, som voksne har. Det er vigtigt at huske på, at børn ikke på helt samme måde trækker tråde tilbage til traumer eller gemte/glemte minder, som voksne gør. Børn er, blandt andet i kraft af deres spæde livserfaring, på et andet forståelsesniveau end voksne og er langt mere umiddelbare i deres måde at forholde sig til det, de bliver præsenteret for. På teatret oplever vi, at når børnene føler sig hørt i hele deres følelsesspektrum – fra de lyse til de mørke følelser – bliver de stærkt interesserede og aktive i karakterernes og deres egne reaktioner. De tager stilling og parti.  

Stol på børnene – og på os

Vi ville ønske, at de “aldersskeptiske” anmeldere og voksne ville have større tillid til børns evne til at forstå og bearbejde kunst – både det abstrakte og det umiddelbart rå. Ligesom vi ikke forventer, at voksne forstår al kunst med det samme, bør vi også give børn plads til at opleve og bearbejde kunst på deres egne præmisser. Når vi møder børnene med respekt og tillid – også når det gælder de mere komplekse og barske sider af livet – giver vi dem mulighed for at vokse som mennesker.

Så kære anmeldere og andre velmenende voksne: Vi elsker jeres engagement, men vi kan ærgre os over påstanden om, at vi undervurderer børn ved at sætte aldersgrænser for lavt. Vi ser børnenes reaktioner hver eneste dag – og de taler deres eget tydelige sprog. Langt de fleste børn er nysgerrige, åbne og klar til at lade sig udfordre. Hvis vi tør at lade dem møde kunsten, som den er – med alle dens nuancer og lag – vil de tage det til sig på en måde, der kan berige dem resten af livet.

NOTER
Der findes ikke dårlige/forkerte/negative følelser. Følelser er følelser. Ligeværdige uanset form. Og de har alle en plads og en funktion i vores liv – både for børn og voksne. Glæde såvel som tristhed. Paletten er vigtig og en inkorporeret del i alle Teatret Zeppelins forestillinger. //

Vi accepterer i samfundet uden videre, at musik kan eksperimentere med genrebrud, dissonans og uventede skift – og vi anerkender ofte netop det som en kunstnerisk kvalitet. På samme måde kan vi tillægge det værdi, når billedkunst bevæger sig ud i det abstrakte og tilsyneladende kaotiske. Kunst må gerne larme og rode, så længe der er en idé bag, og kunsten vil noget – hvorfor skulle det være anderledes, når det gælder teater til børn? //

Efter hver opførelse af en Teatret Zeppelin-forestilling går skuespillerne ud og møder publikum foran scenen til en snak. Her får vi de første mange umiddelbare reaktioner fra både børn og voksne. Andre gange er vi så heldige at få feedback på lærernes efterfølgende arbejde med forestillingen hjemme i klassen. Al den feedback, vi får på disse måder, er uvurderlig for teatret. //

Forestillingsbillederne i denne artikel er fra ROD og er taget af Per Morten Abrahamsen

————————–

Læs mere om Teatret Zeppelins børnesyn og hensyn til målgruppen

På siden zeppelin.dk/omtanke har vi samlet information om vores målgruppehensyn. Her kan man også læse gode råd til voksne, der tager i teatret med børn.

Om forestillingen ROD

Teatret Zeppelins forestilling ROD er en nyudviklet forestilling med urspilleperiode 1.-28. marts 2025. I forestillingen blander socialrealisme sig med magisk realisme og handlingen spreder sig som rødder i jorden for forestillingens hovedperson Rod, der har rod i sit liv, men møder en ligesindet i pigen Billie og en ubevidst frelser i drengen Lukas.
Læs mere om forestillingen her.

…og nytårsønsket, der ikke måtte siges højt?

…

Teatret Zeppelin kigger tilbage på året, der gik – det positive og det negative – i denne nytårshilsen, der måske puster sig op til en slags nytårstale. Som en farverig og dog alvorlig ballon (hvis det findes?). Lad os se tilbage på året der gik, men ligeså meget frem på tiden, der kommer. For børnenes skyld!

…

Af Lasse Frank, adm. leder af Teatret Zeppelin
Læsetid: 3 minutter

2024 har været et år med forandringer og nye udfordringer i horisonten for Teatret Zeppelin. Det har også været et år med publikumssucceser på scenen. Om lidt går vi vores første år som støttet teater uden for Lille Storbyteaterordningen i møde. Det er både en god ting for teatrets fortsatte drift og et ukendt land, vi skal finde stabilt fodfæste i. 

Vi måtte i 2024 også sige farvel til Åben Skole-ordningerne, der tidligere hjalp os effektivt med at åbne teaterdørene for børn fra alle samfundslag. Det har været en svær udfordring at se disse muligheder forsvinde. Især når vi ved, hvor meget en teateroplevelse kan betyde for børn og unge.

Hvad vi ser tilbage på

Alligevel har 2024 også været et år fyldt med nye sejre og glædelige øjeblikke. Vi kan med stolthed se tilbage på:

– Et brag af en sæson med fulde huse og positive publikumsreaktioner på TOVE og Mio, min Mio. TOVE havde en belægningsprocent på 81,7 %. Mio, min Mio på 94,6 %. TOVE, som vi co-producerede med Teatret Masken, blev hædret med storrosende anmeldelser, en Reumert-nominering, prisen som sæsonens bedste B/U-forestilling hos CphCulture og prisen for bedste manuskript i Danske Dramatikeres Manuskriptpris 2024.

– Det store fokus på vores værtskab for gæstespil og samarbejde med kunstnere, der deler vores passion for børne- og ungdomsteater. I 2024 havde vi syv gæstespil af syv forskellige teatre i huset. Desuden fire artists in residency-forløb for vækstlaget i scenekunstmiljøet faciliteret af HAUT.

– De kreative forbedringer af vores rammer her på teatret – nye systuefaciliteter, en opgraderet skuespillergarderobe samt ny skuespiller-lounge og et totalrenoveret værksted, der allerede summer af aktivitet.

– Den høje prioritering af et godt, sundt og socialt arbejdsmiljø i både faste stab og på de kunstneriske hold. Vi er få ansatte med mange kasketter på hver. Vi er nødt til at løfte mange opgaver inhouse. Så vi har travlt. Men gevinsten ved dét kommer i form af et stærkt sammenhold og stor personlig medejerskabsfølelse i alt, vi producerer og arbejder for.

– Tildelingen af en Scandinavian Business Award 2024 til Teatret Zeppelin i kategorien ’Best All-Ages Theatre in Copenhagen’ – en international anerkendelse af vores forretningsmodel, børnesyn og tilgang til scenekunstproduktion, som vi er meget stolte af.

…

Men… kommer fremtidens teatergængere ud af det blå?

Trods succeshistorierne er der også plads til refleksion. Vi har igen igen mærket, hvordan de mange flotte ord om vigtigheden af teater for børn ofte ikke bliver omsat til handling. Vi mærker, hvordan livet som teater med børn som hovedmålgruppe kræver både vilje og kreativitet for at klare sig i et system, der sjældent prioriterer B/U-teatrene på lige fod med teatrene, der spiller for voksne. Vores virkelighed afspejles stadig ikke i de økonomiske hovedbevillinger, der kategorisk holdes på et lavere niveau end bevillingerne til teatre for voksne – selvom vi arbejder under de samme overenskomst- og produktionskrav, de samme hastigt voksende huslejeniveauer, de samme forventninger til ambitiøs, passionsdreven professionalisme. Det er en skævvridning, vi ikke kan og ikke bør ignorere.

Derfor slutter vi året af med et ønske for 2025:
Skal vi ikke gøre det til året, hvor vi sætter politisk handling og konkret bæredygtighed bag de mange ord om den vigtige betydning af teater for børn? Også for fødekæden i branchens skyld. For hvor skal fremtidens voksne teatergængere ellers komme fra, hvis ikke fra dem, der oplever professionel scenekunst og dans som børn? Lad os gøre det til året, hvor vi prioriterer de yngste publikummer – og deres ret til store, livsbetydende kunstoplevelser – lige så højt som de voksnes.

Vi takker jer, vores trofaste publikum og samarbejdspartnere (nye såvel som gamle), for at I deler vores passion. Vi ses i 2025 – på og bag scenen!

Godt nytår!

…

Tre politiske initiativer, vi glæder os til at følge i 2025

1. Kulturpas for unge. Aftalen er forhandlet på plads i Folketinget, og missionen er klar: at få flere unge ud at benytte kulturlivets tilbud. Selvom der ikke er tale om børn, men unge, der kan tage af sted uden voksen ledsager, bliver det interessant at følge, hvilke erfaringer og refleksioner de unge gør sig i mødet med bl.a. teater.
   .
   
2. Børnekulturhovedstad København. Visionen ligger i navnet. Kulturborgmester Mia Nyegaard vil give Københavns mere end 60.000  skolebørn bedre ”muligheder for at blive begejstret og inspireret af kunst og kultur”. Hvordan det mere konkret skal udmøntes, bliver spændende at finde ud af.
   .
   
3. Åben Skole-alternativ. Lukningen af Åben Skole-puljerne gør det modsatte af ovenstående vision om at åbne op for mulighederne for børns møde med kultur. Så hvad mon skal træde i stedet for Åben Skole for at sikre københavnske elevers møde med det slaraffenland af professionelle kulturinstitutioner, vi har i København?
   .

Billeder fra året der gik

Se udvalgte billeder fra Teatret Zeppelins 2024

.

Om Teatret Zeppelin: Hvem er vi? Læs her

Artikler om teater og teatret skrevet af ansatte fra teatret
Følg med på vores artikelside, hvor du finder indlæg skrevet af teatrets ledelse og medarbejdere; vidensdeling, debatindlæg, kultur- og teaterpolitiske indspark, erfaringsudveksling m.m.
se her: www.zeppelin.dk/artikler

Lignende indlæg:
Året der gik 2023 på Teatret Zeppelin (VIDEO)
Året der gik 2022 på Teatret Zeppelin (VIDEO)

Af Emma Asmussen, dramaturgistuderende og i praktik på Teatret Zeppelin i forbindelse med sin kandidatuddannelse.

I denne interviewartikel om auteur-metoden med kunstnerisk leder Mie Brandt, bliver vi klogere på denne særlige form for udvikling af stærke teaterforestillinger.

Teatret Zeppelins kunstneriske leder, Mie Brandt, gik fra 2011-2013 på Auteur-uddannelsen ved Scenekunstens Udviklingscenter i Odsherred. I 2015 skabte Mie sin første auteurforestilling på Teatret Zeppelin, Under Haadys skjold, i 2019 Mælkebøttereglementet, og i marts 2025 har teatret premiere på ROD, teatrets tredje auteurforestilling i trilogien “Børn uden voksne”.

Styret kaos fra det personlige indre

Jeg træder ind på Mies kontor, hvor opslagstavler dækket med billeder og noter fylder væggene. Et stort hjul demonstrerer dramaturgien i Teatret Zeppelins nye forestilling ROD, som er under udvikling netop nu og har prøvestart og premiere efter årsskiftet. Ved første øjekast ser det kaotisk ud, men hvert billede og post-it note på hjulet er nøje placeret og viser et lille fragment af det univers, Mie er ved at skabe. Hun smiler til mig over en kop kaffe, klar til at svare på spørgsmål om, hvad auteur-metoden er og kan for hende.

Mange vil kende begrebet auteur fra filmens verden, hvor auteuren (instruktøren) betragtes som den primære kreative kraft bag et værk. Auteuren sætter sit personlige præg på værket i en grad, så det tydeligt bærer vedkommendes unikke “fingeraftryk.” Auteur-begrebet hos Mie adskiller sig ved at vægte kollektiv skabelse. Metoden er ikke et systematisk sæt af trin, som anvendes for at opnå et bestemt mål, men en værktøjskasse fyldt med redskaber til at skabe ud fra sig selv. Materialet kommer indefra, det er personligt, og det beder auteuren også resten af holdet om at være.

“Med de rigtige greb har vi alle sammen en strøm af materiale. Vi skal ikke opfinde det – det er der allerede. Jeg mener, det skal komme fra hjertet – ellers synes jeg simpelthen, det er ligegyldigt. “

Selvom Mie som auteur samler og strukturerer materialet og har det overordnede ansvar for forestillingen, bygger hele processen på det kollektive arbejde. Værket skabes sammen, og i den proces er alle på lige fod. Mies auteurmetode handler ikke om hierarki, men om ligeværdige funktioner og samarbejde.

”Hierarki har det med at lukke ned for kreativiteten, man bliver tilpasningsdygtig og i værste fald passiv.”

Hvad kræver auteur-metoden af de medvirkende?

Mie fremhæver resonans som et nøgleord inden for auteur-metoden.

”Vi er alle sammen mennesker, og vi er nogenlunde ens.”

Hvis det materiale, der udvikles i fællesskab, ikke vækker resonans – eller dissonans, så ved hun, det skal ud. I den arbejdsform får alle medvirkende et stærkt medejerskab af forestillingen, fordi de bidrager med noget af personlig betydning.

“Jo mere man tør byde ind med sine personlige fortællinger, jo stærkere bliver ejerforholdet og forestillingen.”

Mie understreger dog, at auteur-metoden ikke handler om terapi. Hun forsøger ikke at løse folks problemer, men bruger fortællingerne til at skabe materiale, der vækker resonans. De medvirkendes fortællinger bruger hun aldrig i deres oprindelige form, og aldrig på en udleverende måde. Alligevel kræver det mod at deltage i en auteur-forestilling – skuespillere skal turde sætte deres egne følelser på spil. Mie læner sig frem i stolen, idet hun siger:

“Man kan ikke ansætte en skuespiller, der ikke vil det – det blokerer hele processen, hvis nogen ikke vil dele det, der betyder noget for dem. Så genererer vi ikke materiale.”

Hvad betyder den kollektive proces for det endelige resultat?

“Egentlig er det jo et spørgsmål til publikum, men jeg tror, de kan mærke, hvor meget bund der er i det. Skuespillernes ejerfornemmelse og engagement i forestillingen kan ses og mærkes. Jeg tror, det er meget intenst at opleve sådan en forestilling. Det handler om, at nogen virkelig har noget på hjerte.”

Hvilke tematikker optager dig som auteur?

Mie skæver til dramaturgihjulet, som er fyldt med tegninger af Rod og Billie, der tumler rundt i et gammelt baneterræn.

“Temaet om børn uden voksne har jeg hentet i mig selv. Hvis man har ét tema i livet, så er det mit.”

Mies stemme ændrer sig. Det her emne ligger hende dybt på sinde, og hun fortæller mig at hendes egen opvækst var præget af lavt selvværd, uro og angst. Nu er det den “ursuppe,” hun henter inspiration fra. Mie ønsker at nå de børn, der står uden voksne. Gennem empati og forståelse for deres situation bruger hun sine egne erfaringer til at skabe forestillinger, der vækker resonans.

“Det er det, jeg har på hjertet. Jeg vil sige til børn: Stol på mig, når jeg siger, at du godt kan klare det.”

Hvilke udfordringer ser du ved auteur-metoden?

Mie griner og læner sig tilbage i stolen.

“Hvis du ikke kan tåle kaos, så skal du ikke gøre det.”

Hun gør det klart, at auteur-metoden kan være krævende, især for dem, der har svært ved at arbejde uden en klar plan eller en fast struktur. Metoden kræver engagement og tillid til egne kreative ressourcer – og desuden et hav af tid og research, som det tilklistrede kontor vidner om.

”Hvis du vil arbejde sådan her, skal du mene det. Turde være transparent og sige: ‘Jeg har ikke løsningen endnu.’ Egoet må blive hængt på knagen uden for døren.”

Hvordan ved du, når materialet er færdigt?

“Når vi har premiere, er det færdigt – eller der, vi nåede til.”

Det samme gælder for ROD, som har premiere 1. marts 2025 og spiller frem til 28. marts. Forestillingen handler om to børn og deres kamp for at finde deres plads i en verden, der vender dem ryggen. Temaet og fortællingerne henter Mie fra sig selv og de medvirkende. Allerede nu ser hun konturerne af en forestilling og har en klar vision, men hvordan det hele ender, er stadig uvist.

Processen er i fuld gang og jeg glæder mig til når tæppet går op d. 1. marts.

.

Læs mere om forestillingen ROD her.

Artikler om teater og teatret skrevet af ansatte fra teatret
Følg med på vores artikelside, hvor du finder indlæg skrevet af teatrets ledelse og medarbejdere; vidensdeling, debatindlæg, kultur- og teaterpolitiske indspark, erfaringsudveksling m.m.
se her: www.zeppelin.dk/artikler

.

Medvind. Teatret Zeppelin har netop vundet prisen Best All-Ages Theatre i Scandinavian Business Awards 2024. Prisen føjes til en lille håndfuld af flotte anerkendelser i 2024: Først offentliggørelsen af Københavns Kommunes særbevilling til teatret for perioden 2025-28. Derpå fulgte annonceringen af, at Teatret Zeppelin & Teatret Maskens forestilling TOVE er nomineret til en Reumert – scenekunstbranchens fornemmeste pris. Og ikke længe efter kunne Teatret Zeppelin også gå på sommerferie med en Scandinavian Business Award i turbanen. Efter ferien faldt der så søreme en ‘Sæsonens Bedste’-pris til TOVE i CphCultures årlige prisuddeling til scenekunsten, foruden tre øvrige nomineringer. Teatret Zeppelins administrative leder Lasse Frank benytter den positive lejlighed til at zoome ind på Zeppelin og give et vue indefra.

Humlebi-metoder og barnet i centrum

Det er ikke nogen hemmelighed, at der ofte er snak om pressede vilkår i kulturbranchen. Meget lykkes med trodsighed og ildsjæleri. Også hos os. Teatret Zeppelins relativt store og effektrige, professionelle produktioner er meget omkostningstunge. Men teatret er en humlebi – flyvende trods vægten.

Over årene er det blevet til stribevis af anmelderroste forestillinger med barnets overgang til ungdom i centrum. Med lige dele plads til lys og mørke i fortællingerne. For livet – også for børn – består af både gode og svære stunder. Alle mennesker – også børn – har tiltalende såvel som utiltalende sider, som kommer til udtryk under bestemte forudsætninger og påvirkninger. Det har netop været en af de primære drivkræfter for Teatret Zeppelin i alle årene fra 1994 til i dag: at turde vise dunkle skyggesider og svære livskapitler for børn, så de føler sig hørt og accepteret i også de aspekter af deres naturlige følelsesregister. Man kan dog være sikker på, at forestillingerne altid også indeholder lys og håb for fremtiden og ansporing til en tro på egen styrke og værd.

Prisen som Best All-Ages Theatre in Copenhagen føler vi er en hyldest til teatrets humlebimetoder og utrættelige kamp for at omfavne barnet i alle dets facetter. Og for at ville det store udtræk for børn – med smæk på lyd, lys, scenografi og effekter.

Betydelige forandringer de seneste år

Teatret Zeppelin har været i en rivende udvikling fra start til nu. De seneste fem år er administrationen og huset ført igennem gennemgribende forandringer. Vi står i dag en lille, dedikeret stab med et stærkt sammenhold og et arbejdsmiljø præget af balance, hjælpsomhed og indre ro. Vi sammensætter kunstneriske hold med lige dele erfarne kræfter og ”nyt blod” i form af de unge og de nyuddannede, der kommer ind som et friskt pust med nye tanker og idéer. Den kombination ser vi som en nøgle til den kvalitet, vi tilstræber og bliver anerkendt for.

Kreative vinde og fælles kampgejst i en fremtid med bølgeskvulp

Vi er i fuld gang med forberedelserne til den kommende nyproduktion ROD, og egen-repertoiret tre år ud i fremtiden er langt på skitsebordet (med den nødvendige elastik, der muliggør spejling af samfundets aktuelle nutid i vores værker). Med andre ord kører det derudaf som vanligt i vores travle teaterforretning. Inflationens økonomiske udhuling af ikke bare vores men af de fleste teatres økonomiske tilskud fra stat/kommune bliver en spændende udfordring i de kommende år. For vi kommer ikke uden om, at der skal spares. En hel del. Det er derfor glædeligt at opleve det sammenhold og den kampgejst, der er i vores teaterstab; sparekravene rusker os endnu tættere sammen, og vi omfavner svære beslutninger med et gåpåmod, jeg kun kunne have drømt om. Så: Der er meget mere Teatret Zeppelin på vej til alle.

Tak for anerkendelserne!
Tak til jer, der følger og besøger os!
TAK!

—

Om Scandinavian Business Awards

For femte år I træk uddeles der priser i Scandinavian Business Awards, som foretagendet EU Business News står bag. Prisshowet er skabt for at sætte fokus på og hylde skandinaviske virksomheders innovation og ildhu. I august 2024 udkom EU Business News-vindermagasinet indeholdende en flot helsides artikel om Teatret Zeppelin i forbindelse med den officielle kåring af alle prisvinderne. Artiklen findes på side 37 i magasinet her.

Om Årets Reumert

Årets Reumert kaldes scenekunstbranchens største og vigtigste prisuddeling. Det er en dansk teaterpris skabt for at hylde fremragende præstationer inden for dansk scenekunst. Den dækker forskellige kategorier, herunder bedste skuespiller, bedste skuespillerinde, bedste forestilling og mange andre. Årets Børne-/Ungdomsforestilling 2024 blev Sangen om Oda og Anton af TeaterRUM. Teatret Zeppelin & Teatret Masken var blandt de tre nominerede i denne kategori og takker for den store ære!

Om CphCultures prisuddeling og de flotte priser til TOVE

Teatret Zeppelin & Teatret Maskens co-producerede forestilling TOVE vandt prisen ‘Sæsonens børne-/ungdomsforestilling 2023/24’ og var flot nomineret i tre øvrige kategorier. Senere samme år vandt TOVE også prisen ‘Årets bedste’ hos CphCulture, som hvert år uddeler priser til den danske scenekunst i 26 kategorier. Se listen over sæsonens nominerede og vindere her.
TOVE vandt desuden Danske Dramatikeres Manuskriptpris 2024.

Om Teatret Zeppelins særbevilling fra Københavns Kommune

Teatret Zeppelins særlige bevilling for perioden 2025-28 kan du læse mere om i vores artikel fra tidligere i 2024 her.

.

Om Teatret Zeppelin – læs mere om teatret på zeppelin.dk/om-os

af Melissa Keller Kristensen, teatermedarbejder på Teatret Zeppelin

Går du med en drøm om at blive skuespiller, men ved du ikke, hvordan du skal komme i gang? Denne artikel giver dig nogle gode tips til, hvad du kan gøre for at komme et skridt tættere på din drøm – for hvordan bliver man egentlig skuespiller?

Målgruppe: børn og unge med skuespillerdrømme

Det kan være svært at blive skuespiller. Og man kan have rigtig mange spørgsmål til, hvor man skal starte, og hvordan man gør. Der er ikke én vej til at blive skuespiller. Man kan faktisk gøre det på rigtig mange forskellige måder. Man kan for eksempel søge ind på uddannelsen for skuespil på Den Danske Scenekunstskole. Det er den eneste statslige uddannelsesinstitution, hvor du kan arbejde praktisk med scenekunst. Der findes også rigtig mange skuespilskoler i Danmark og udlandet, hvor man kan søge om optagelse. Her kræver det dog, at man selv betaler for uddannelsen. Derudover er det også muligt at blive skuespiller uden at gå på en skole. Det kan være, man er heldig og lander en rolle i en teaterforestilling eller en film. Hvis man så først har en fod indenfor døren, så er det ofte nemmere at lande den næste rolle.

Mist ikke modet

Vær undersøgende

At være skuespiller handler meget om kropslige udtryk og at du kan sætte sig ind i en rolle og væremåde, der er anderledes end din egen. Du kan derfor med fordel betragte folk på gaden, så du får et indblik i, hvordan andre mennesker bevæger sig og taler med hinanden. Det handler om at suge så mange indtryk som muligt til dig, så du er i stand til at spille hvilken som helst karakter.

Der findes også rigtig mange gode bøger, som kan lære dig om skuespilteknikker og gode råd til auditions. Det kan være en god start for dig, hvis du ikke ved noget om skuespil. Bøgerne kan give dig et indblik i den professionelle skuespil-verden. Det kan give dig en bedre idé om, hvad skuespil indebærer.

Du kan også søge på YouTube efter gode råd til skuespilteknikker, som du kan prøve af derhjemme. Du kan finde rigtig mange forskellige monologer og dialoger fra teaterstykker på biblioteket, som du kan bruge, når du øver. Det er altid en god idé at vælge en karakter og en situation, som siger dig noget, og som du synes er spændende at arbejde med. Så kan du prøve at spille scenen på flere forskellige måder for at se, hvordan du synes den fungerer bedst – leg med det!

Vær opsøgende

Mange tror, at skuespil er et naturtalent. I realiteten er det faktisk en evne man kan træne, ligesom man kan øve sig i at spille fodbold eller tegne. Jo mere man øver sig, desto bedre bliver man. Det er derfor vigtigt at vedligeholde sit skuespil, hvilket man med fordel kan gøre ved at melde sig til et dramahold. Man kan finde skuespilkurser, som man skal betale for, hvor man bliver undervist af dygtige folk indenfor branchen. Men man kan også vælge at gå til amatørteater. Der findes rigtig mange amatørteatre i København, hvilket er en virkelig god mulighed for at få øvet sit skuespil og prøvet det af. Der er som oftest ikke særlig store forventninger til erfaringsniveauet, hvilket kan lette presset, hvis du er helt ny indenfor skuespil.

Hvis du gerne vil prøve skuespil af uden at betale for det, så tilbyder mange af de privatejede skuespilskoler faktisk en gratis prøvetime. For eksempel tilbyder Copenhagen Acting School en gratis masterclass flere gange om året, hvor du kan prøve kræfter med blandt andet stagefight, stemmetræning og meisner-teknik. Derudover tilbyder vi også selv workshops, som vi kalder for ZepZone. I ZepZone laver vi dramapædagogisk arbejde, der rykker positivt ved grænser, spreder glæde og engagement, uanset alder, og skaber et inspirerende med- og modspil til den gængse undervisning i skolen. Læs mere her.

Snak med andre

Det kan være, at nogle af dine venner også går med en drøm om at blive skuespiller? Så kan det være en god idé at snakke sammen med dem. I kan måske hjælpe hinanden ved at give gode råd og dele erfaringer. Det kan også være, at dine forældre eller dine venner kender nogle skuespillere, som du kan få lov at snakke med. De kan fortælle dig om, hvordan man bliver skuespiller, og hvad de selv gjorde.

Men vigtigst af alt, så husk at skuespil handler om leg og kreativitet – hold fast i din fantasi og dit indre legebarn!

Opsamling og andre ting du kan gøre

– Betragt andre mennesker, iagttag dine omgivelser med nysgerrighed
– Leg med det; prøv f.eks. at fremkalde en anden følelse i dig selv, end den du har lige nu
– Opsøg muligheder; gå til drama, spil med i skolekomedien, gå til castings
– Find tips til karriereveje og inspiration til øvelser fra profiler på YouTube, TikTok e.l.
– Øv dig. Skuespilteknik kan trænes og forfines, fuldstændig ligesom fodboldspil m.m.
– Skriv dig op i statistdatabaser – se f.eks. DASK, Statist.dk og Onlinecasting.dk
– Udforsk din kreativitet; leg, syng, dans, tegn, fortæl historier, byg, spil musik osv.
– Se teater, film og serier; kig på andres skuespil som var du en videnskabsmand
– Snak med venner med samme drømme og/eller andre med skuespilerfaringer

.

Artikler om teater og teatret skrevet af ansatte fra teatret
Følg med på vores artikelside, hvor du finder indlæg skrevet af teatrets ledelse og medarbejdere; vidensdeling, debatindlæg, kultur- og teaterpolitiske indspark, erfaringsudveksling m.m.
se her: www.zeppelin.dk/artikler

Af Louise Borcher Petersen, teatersekretær og undervisningsmaterialeudvikler på Teatret Zeppelin og uddannet skolelærer

.

Teatret Zeppelin besøges hvert år af flere tusinde børn og unge, som får en scenekunstnerisk oplevelse af unik kvalitet – for nogles vedkommende deres allerførste møde med professionelt teater. Et godt og gennemtænkt undervisningsmateriale kan være med til at give teateroplevelsen yderligere værdi for de elever og lærere, der besøger teatret på en skoleudflugt.

På Teatret Zeppelin ser de besøgende opsætninger af forestillinger i fuld størrelse – det vil sige, at de oplever scenekunst med lys, lyd, scenografi og virkemidler som på de større scener, men med intimiteten bevaret. Vi laver forestillinger om det, som optager os allermest; at være et menneske i evig udvikling, om det svære, om det sjove og det magiske i tilværelsen. Vores forestillinger er for alle børn fra typisk 7 år+ og deres voksne – og dermed i særdeleshed skolepublikummet, som vi sætter en kæmpe ære i at give store og uforglemmelige oplevelser, der kan sætte gang i nye tanker og idéer hos dem.

Potentialet i selvrefleksion

For nogle af de her børn er det som nævnt første gang, de besøger et teater med lyslevende skuespillere på scenen, for andre er det en fast begivenhed at gå ind i en teatersal og se fortællinger opstå ud af stemmer, kroppe, lys, lyd og rekvisitter i ét fælles her-og-nu øjeblik.

En overvejende stor del af disse børn har ikke selv valgt den forestilling, de kommer for at opleve. Hermed ikke sagt, at de ikke er modtagelige for den scenekunstneriske oplevelse, tværtimod. De fleste børn og unge er opstemte, nysgerrige og forventningsfulde, når de ankommer. ”Nu sker der endelig noget!” – langt væk fra klasselokalet.

Deres lærer har lagt kræfter i at udvælge forestillingen, købe billetter og arrangere klasseturen. Hver lærer har sine egne kriterier for at vælge, hvilken forestilling, eleverne skal opleve. Måske passer forestillingens tema særligt godt ind i årsplanen, eller måske trænger klassen til at lave noget, der både styrker det sociale og det faglige?

Uanset hvilken begrundelse, der ligger bag, ser vi det på Teatret Zeppelin som en af vores fornemmeste opgaver at sørge for, at alle børn og unge på et eller andet tidspunkt under forestillingen har en følelse af at have mødt sig selv. Som i ”lige dér var jeg! Det var mig, hun talte til. Det har jeg også følt/savnet/erfaret/frygtet…”

Den vigtige selvrefleksion, som opstår i mødet, indeholder et kæmpe potentiale, som rækker langt ud over underholdningsværdien i en forestilling. Det er den selvrefleksion, som vi forsøger at understøtte med vores undervisningsmateriale. Vi mener kort sagt, at børnenes oplevelse af forestillingen er for vigtig til at undlade at åbne mere op for.

Fælles sprog om scenekunst men plads til individuelle oplevelser og udtryk

”Hvad hedder filmen, vi skal se?”, spørger børnene af og til, når vi møder dem i døren ved deres ankomst. Der er ingen tvivl om, at børns opmærksomhed i stor grad er rettet mod de digitale medier, og at børnene er fuldt ud fortrolige med disse mediers genrebegreber og virkemidler.

Med en teaterforestilling som medie forholder det sig anderledes. Det er ikke en forudsætning at kunne tale om scenekunst i de rigtige termer eller kende de forskellige dramagenrer, men det kan være en hjælp eller en øjenåbner, der kan kvalificere børnenes indlevelse, oplevelse og sansning.

I vores undervisningsmateriale giver vi altid en form for indsigt i selve tilblivelsen af forestillingen, og i materialet undersøger vi sammen med børnene de sceniske virkemidler og sceniske greb. Alt sammen så børnene får en indsigt i alt det, der ligger uden om den teaterforestilling, de ser på scenen. Herunder en viden om de professionelle kræfter, der har produceret og truffet en masse valg, så outputtet bliver lige præcis på ønskede måde. Og ikke mindst hvilken forskel og effekt, de forskellige sceniske virkemidler har. Det er praktisk at have et fælles sprog og en reference, der også kan bygges på til fremtidige erfaringer med teateroplevelser!

Den røde tråd i undervisningsmaterialet

Men helt centralt og som en rød tråd gennem undervisningsmaterialet står ønsket om at læringsaktiviteterne tager udgangspunkt i børnenes egne indtryk og sansning, som gennem kreative og skabende øvelser bliver til æstetiske udtryk og læring. Lidt forsigtigt kan man måske sige, at børnene arbejder med delkomponenter fra devising-metoden, som flere af Teatret Zeppelins værker, er skabt ud fra. Det kan fx være skuespillerne, der som et start-afsæt byder ind med et individuelt resonansrum, der indeholder tanker, billeder og følelser i forhold til en given forestillings tema, koncept eller idé, og ud fra det skaber man sammen forestillingen.

Et eksempel på en læringsaktivitet i undervisningsmaterialet er fremstillingen af vue boxes (se billederne herunder). Børnene laver en vue box, som fremstiller hjem og hjemfølelse for dem. De skal forsøge at tænke abstrakt, så de ikke bare kopierer en model af deres hus. I stedet skal de skabe et rum, der indeholder symboler og betydningsfulde elementer, der karakteriserer hjem og hjemfølelse for dem. Børnenes vue boxes er således visualiseringer af en følelse, idé eller stemning, som skabes gennem et kreativt arbejde. Børnene får en følelse af ejerskab og får hands-on erfaring med virkelige arbejdsmetoder fra teaterverdenen, mens de skaber deres egne små unikke produkter, der sætter gang i diskussion og refleksioner fra deres eget liv og erfaring.

Eksempler på vue boxes (beskrevet ovenfor). Klik på et billede for at forstørre det.

Drama som kropslig og involverende metode

At bringe børnenes kropslige læring i spil er oplagt. Undervisningsmaterialerne lægger op til varierede dramaøvelser, hvad end de bruges som en igangsættende aktivitet for at få skabt et trygt og tillidsfuldt læringsrum – eller de bruges som metode til at bearbejde børnenes oplevelser af forestillingen og dens temaer. Det handler om få børnene til at arbejde med kroppen og sanserne for at opnå en dybere forståelse af nogle af de menneskelige problematikker i værket, men i høj grad også opnå en forståelse af dem selv og andre. Af børnene kræver det mod, nysgerrighed og åbenhed over for hinanden.

Vi ved også, at dramaarbejdet kræver kendskab til børnene, gruppedynamikken og kulturen i klassen. Alt sammen noget, som læreren har fornemmelse for. Tilbage står ofte den tidsmæssige udfordring for lærerne, for dramaarbejde tager tid at facilitere; at finde roen, at finde formen og ikke mindst finde tid til at evaluere på øvelserne i klasserummet. Den udfordring forsøger vi at imødekomme ved at have tydelige mål, tidsangivelser og forklaringer for hver dramaøvelse i undervisningsmaterialet.

Vi er klar over, at dramaarbejde i klasserummet ikke altid går som forventet og kan være en udfordring. Men når det går allerbedst, giver det til gengæld børnene en helt unik mulighed for indlevelse, samarbejde, og måske en oplevelse af at have et socialt handlerum, der kan forandre én selv og andre.

Respons fra klasserummet – lad os endelig høre jeres erfaringer!

Hvis du har erfaringer med at anvende vores undervisningsmateriale i praksis eller har lyst til at dele nogle af børnenes værker, hører vi meget gerne fra dig! Det kan være til stor inspiration for andre lærere og os.

Husk at vi udover undervisningsmateriale til vores forestillinger også tilbyder målrettede workshops og dramaundervisning for alle målgrupper. Læs mere om det her.

.

Find Teatret Zeppelins undervisningsmateriale her. Du kan også finde link til det på den pågældende forestillings side på vores hjemmeside.

Seneste undervisningsmateriale (januar 2024) er til forestillingen TOVE – se det her.

——————–
Andre gode links
Forberedelser til at se teater med børn – info og tips
Kommende forestillinger på Teatret Zeppelin – vores aktuelle sæsonoversigt
Praktisk info for skoler – nyttige oplysninger ifm. skoleudflugt til Teatret Zeppelin
Teatertur.dk for skoler og institutioner – oversigt over skolerelevant teater i og og omkring KBH