Zeppelin logo

Interviewartikel om Auteur-metoden: “Vi er alle sammen mennesker, og vi er nogenlunde ens”

Af Emma Asmussen, dramaturgistuderende og i praktik på Teatret Zeppelin i forbindelse med sin kandidatuddannelse.

I denne interviewartikel om auteur-metoden med kunstnerisk leder Mie Brandt, bliver vi klogere på denne særlige form for udvikling af stærke teaterforestillinger.

Teatret Zeppelins kunstneriske leder, Mie Brandt, gik fra 2011-2013 på Auteur-uddannelsen ved Scenekunstens Udviklingscenter i Odsherred. I 2015 skabte Mie sin første auteurforestilling på Teatret Zeppelin, Under Haadys skjold, i 2019 Mælkebøttereglementet, og i marts 2025 har teatret premiere på ROD, teatrets tredje auteurforestilling i trilogien “Børn uden voksne”.

Styret kaos fra det personlige indre

Jeg træder ind på Mies kontor, hvor opslagstavler dækket med billeder og noter fylder væggene. Et stort hjul demonstrerer dramaturgien i Teatret Zeppelins nye forestilling ROD, som er under udvikling netop nu og har prøvestart og premiere efter årsskiftet. Ved første øjekast ser det kaotisk ud, men hvert billede og post-it note på hjulet er nøje placeret og viser et lille fragment af det univers, Mie er ved at skabe. Hun smiler til mig over en kop kaffe, klar til at svare på spørgsmål om, hvad auteur-metoden er og kan for hende.

Mange vil kende begrebet auteur fra filmens verden, hvor auteuren (instruktøren) betragtes som den primære kreative kraft bag et værk. Auteuren sætter sit personlige præg på værket i en grad, så det tydeligt bærer vedkommendes unikke “fingeraftryk.” Auteur-begrebet hos Mie adskiller sig ved at vægte kollektiv skabelse. Metoden er ikke et systematisk sæt af trin, som anvendes for at opnå et bestemt mål, men en værktøjskasse fyldt med redskaber til at skabe ud fra sig selv. Materialet kommer indefra, det er personligt, og det beder auteuren også resten af holdet om at være.

“Med de rigtige greb har vi alle sammen en strøm af materiale. Vi skal ikke opfinde det – det er der allerede. Jeg mener, det skal komme fra hjertet – ellers synes jeg simpelthen, det er ligegyldigt. “

Selvom Mie som auteur samler og strukturerer materialet og har det overordnede ansvar for forestillingen, bygger hele processen på det kollektive arbejde. Værket skabes sammen, og i den proces er alle på lige fod. Mies auteurmetode handler ikke om hierarki, men om ligeværdige funktioner og samarbejde.

”Hierarki har det med at lukke ned for kreativiteten, man bliver tilpasningsdygtig og i værste fald passiv.”

Hvad kræver auteur-metoden af de medvirkende?

Mie fremhæver resonans som et nøgleord inden for auteur-metoden.

”Vi er alle sammen mennesker, og vi er nogenlunde ens.”

Hvis det materiale, der udvikles i fællesskab, ikke vækker resonans – eller dissonans, så ved hun, det skal ud. I den arbejdsform får alle medvirkende et stærkt medejerskab af forestillingen, fordi de bidrager med noget af personlig betydning.

“Jo mere man tør byde ind med sine personlige fortællinger, jo stærkere bliver ejerforholdet og forestillingen.”

Mie understreger dog, at auteur-metoden ikke handler om terapi. Hun forsøger ikke at løse folks problemer, men bruger fortællingerne til at skabe materiale, der vækker resonans. De medvirkendes fortællinger bruger hun aldrig i deres oprindelige form, og aldrig på en udleverende måde. Alligevel kræver det mod at deltage i en auteur-forestilling – skuespillere skal turde sætte deres egne følelser på spil. Mie læner sig frem i stolen, idet hun siger:

“Man kan ikke ansætte en skuespiller, der ikke vil det – det blokerer hele processen, hvis nogen ikke vil dele det, der betyder noget for dem. Så genererer vi ikke materiale.”

Hvad betyder den kollektive proces for det endelige resultat?

“Egentlig er det jo et spørgsmål til publikum, men jeg tror, de kan mærke, hvor meget bund der er i det. Skuespillernes ejerfornemmelse og engagement i forestillingen kan ses og mærkes. Jeg tror, det er meget intenst at opleve sådan en forestilling. Det handler om, at nogen virkelig har noget på hjerte.”

Hvilke tematikker optager dig som auteur?

Mie skæver til dramaturgihjulet, som er fyldt med tegninger af Rod og Billie, der tumler rundt i et gammelt baneterræn.

“Temaet om børn uden voksne har jeg hentet i mig selv. Hvis man har ét tema i livet, så er det mit.”

Mies stemme ændrer sig. Det her emne ligger hende dybt på sinde, og hun fortæller mig at hendes egen opvækst var præget af lavt selvværd, uro og angst. Nu er det den “ursuppe,” hun henter inspiration fra. Mie ønsker at nå de børn, der står uden voksne. Gennem empati og forståelse for deres situation bruger hun sine egne erfaringer til at skabe forestillinger, der vækker resonans.

“Det er det, jeg har på hjertet. Jeg vil sige til børn: Stol på mig, når jeg siger, at du godt kan klare det.”

Hvilke udfordringer ser du ved auteur-metoden?

Mie griner og læner sig tilbage i stolen.

“Hvis du ikke kan tåle kaos, så skal du ikke gøre det.”

Hun gør det klart, at auteur-metoden kan være krævende, især for dem, der har svært ved at arbejde uden en klar plan eller en fast struktur. Metoden kræver engagement og tillid til egne kreative ressourcer – og desuden et hav af tid og research, som det tilklistrede kontor vidner om.

”Hvis du vil arbejde sådan her, skal du mene det. Turde være transparent og sige: ‘Jeg har ikke løsningen endnu.’ Egoet må blive hængt på knagen uden for døren.”

Hvordan ved du, når materialet er færdigt?

“Når vi har premiere, er det færdigt – eller der, vi nåede til.”

Det samme gælder for ROD, som har premiere 1. marts 2025 og spiller frem til 28. marts. Forestillingen handler om to børn og deres kamp for at finde deres plads i en verden, der vender dem ryggen. Temaet og fortællingerne henter Mie fra sig selv og de medvirkende. Allerede nu ser hun konturerne af en forestilling og har en klar vision, men hvordan det hele ender, er stadig uvist.

Processen er i fuld gang og jeg glæder mig til når tæppet går op d. 1. marts.

.


Læs mere om forestillingen ROD her.

Artikler om teater og teatret skrevet af ansatte fra teatret
Følg med på vores artikelside, hvor du finder indlæg skrevet af teatrets ledelse og medarbejdere; vidensdeling, debatindlæg, kultur- og teaterpolitiske indspark, erfaringsudveksling m.m.
se her: www.zeppelin.dk/artikler

ZEPPELINEREN SVÆVER PÅ LYSERØDE SKYER I 2024

.

Medvind. Teatret Zeppelin har netop vundet prisen Best All-Ages Theatre i Scandinavian Business Awards 2024. Prisen føjes til en lille håndfuld af flotte anerkendelser i 2024: Først offentliggørelsen af Københavns Kommunes særbevilling til teatret for perioden 2025-28. Derpå fulgte annonceringen af, at Teatret Zeppelin & Teatret Maskens forestilling TOVE er nomineret til en Reumert – scenekunstbranchens fornemmeste pris. Og ikke længe efter kunne Teatret Zeppelin også gå på sommerferie med en Scandinavian Business Award i turbanen. Efter ferien faldt der så søreme en ‘Sæsonens Bedste’-pris til TOVE i CphCultures årlige prisuddeling til scenekunsten, foruden tre øvrige nomineringer. Teatret Zeppelins administrative leder Lasse Frank benytter den positive lejlighed til at zoome ind på Zeppelin og give et vue indefra.


Humlebi-metoder og barnet i centrum

Teatret Zeppelins Scandinavian Business Award vinderstatuette holdes op foran teatrets maskot i trappeopgangen med Teatret Zeppelins forestillingsplakater fra de sidste 30 år på væggene. På statuetten står der 'Best All-ages Theatre 2024, Copenhagen'
Teatret Zeppelins Scandinavian Business Award vinderstatuette holdes op foran teatrets maskot.

Det er ikke nogen hemmelighed, at der ofte er snak om pressede vilkår i kulturbranchen. Meget lykkes med trodsighed og ildsjæleri. Også hos os. Teatret Zeppelins relativt store og effektrige, professionelle produktioner er meget omkostningstunge. Men teatret er en humlebi – flyvende trods vægten.

Over årene er det blevet til stribevis af anmelderroste forestillinger med barnets overgang til ungdom i centrum. Med lige dele plads til lys og mørke i fortællingerne. For livet – også for børn – består af både gode og svære stunder. Alle mennesker – også børn – har tiltalende såvel som utiltalende sider, som kommer til udtryk under bestemte forudsætninger og påvirkninger. Det har netop været en af de primære drivkræfter for Teatret Zeppelin i alle årene fra 1994 til i dag: at turde vise dunkle skyggesider og svære livskapitler for børn, så de føler sig hørt og accepteret i også de aspekter af deres naturlige følelsesregister. Man kan dog være sikker på, at forestillingerne altid også indeholder lys og håb for fremtiden og ansporing til en tro på egen styrke og værd.

Prisen som Best All-Ages Theatre in Copenhagen føler vi er en hyldest til teatrets humlebimetoder og utrættelige kamp for at omfavne barnet i alle dets facetter. Og for at ville det store udtræk for børn – med smæk på lyd, lys, scenografi og effekter.

Betydelige forandringer de seneste år

Teatret Zeppelin har været i en rivende udvikling fra start til nu. De seneste fem år er administrationen og huset ført igennem gennemgribende forandringer. Vi står i dag en lille, dedikeret stab med et stærkt sammenhold og et arbejdsmiljø præget af balance, hjælpsomhed og indre ro. Vi sammensætter kunstneriske hold med lige dele erfarne kræfter og ”nyt blod” i form af de unge og de nyuddannede, der kommer ind som et friskt pust med nye tanker og idéer. Den kombination ser vi som en nøgle til den kvalitet, vi tilstræber og bliver anerkendt for.

Kreative vinde og fælles kampgejst i en fremtid med bølgeskvulp

Vi er i fuld gang med forberedelserne til den kommende nyproduktion ROD, og egen-repertoiret tre år ud i fremtiden er langt på skitsebordet (med den nødvendige elastik, der muliggør spejling af samfundets aktuelle nutid i vores værker). Med andre ord kører det derudaf som vanligt i vores travle teaterforretning. Inflationens økonomiske udhuling af ikke bare vores men af de fleste teatres økonomiske tilskud fra stat/kommune bliver en spændende udfordring i de kommende år. For vi kommer ikke uden om, at der skal spares. En hel del. Det er derfor glædeligt at opleve det sammenhold og den kampgejst, der er i vores teaterstab; sparekravene rusker os endnu tættere sammen, og vi omfavner svære beslutninger med et gåpåmod, jeg kun kunne have drømt om. Så: Der er meget mere Teatret Zeppelin på vej til alle.

Tak for anerkendelserne!
Tak til jer, der følger og besøger os!
TAK!

Om Scandinavian Business Awards

For femte år I træk uddeles der priser i Scandinavian Business Awards, som foretagendet EU Business News står bag. Prisshowet er skabt for at sætte fokus på og hylde skandinaviske virksomheders innovation og ildhu. I august 2024 udkom EU Business News-vindermagasinet indeholdende en flot helsides artikel om Teatret Zeppelin i forbindelse med den officielle kåring af alle prisvinderne. Artiklen findes på side 37 i magasinet her.

Om Årets Reumert

Årets Reumert kaldes scenekunstbranchens største og vigtigste prisuddeling. Det er en dansk teaterpris skabt for at hylde fremragende præstationer inden for dansk scenekunst. Den dækker forskellige kategorier, herunder bedste skuespiller, bedste skuespillerinde, bedste forestilling og mange andre. Årets Børne-/Ungdomsforestilling 2024 blev Sangen om Oda og Anton af TeaterRUM. Teatret Zeppelin & Teatret Masken var blandt de tre nominerede i denne kategori og takker for den store ære!

Om CphCultures prisuddeling

Teatret Zeppelin & Teatret Maskens co-producerede forestilling TOVE vandt prisen ‘Sæsonens børne-/ungdomsforestilling 2023/24’ og var flot nomineret i tre øvrige kategorier: Sæsonens dramatiker (Abelone Koppel for TOVE), sæsonens B/U-skuespiller (Josefine Glæsel i TOVE) og sæsonens kvindelige birolle (Petrine Agger i TOVE). CphCulture uddeler hvert år priser til den danske scenekunst i 26 kategorier. Se listen over sæsonens nominerede og vindere her.

Om Teatret Zeppelins særbevilling fra Københavns Kommune

Teatret Zeppelins særlige bevilling for perioden 2025-28 kan du læse mere om i vores artikel fra tidligere i 2024 her.

.


Om Teatret Zeppelin – læs mere om teatret på zeppelin.dk/om-os

Drømmer du om at blive skuespiller?

af Melissa Keller Kristensen, teatermedarbejder på Teatret Zeppelin

Går du med en drøm om at blive skuespiller, men ved du ikke, hvordan du skal komme i gang? Denne artikel giver dig nogle gode tips til, hvad du kan gøre for at komme et skridt tættere på din drøm – for hvordan bliver man egentlig skuespiller?

Målgruppe: børn og unge med skuespillerdrømme

Det kan være svært at blive skuespiller. Og man kan have rigtig mange spørgsmål til, hvor man skal starte, og hvordan man gør. Der er ikke én vej til at blive skuespiller. Man kan faktisk gøre det på rigtig mange forskellige måder. Man kan for eksempel søge ind på uddannelsen for skuespil på Den Danske Scenekunstskole. Det er den eneste statslige uddannelsesinstitution, hvor du kan arbejde praktisk med scenekunst. Der findes også rigtig mange skuespilskoler i Danmark og udlandet, hvor man kan søge om optagelse. Her kræver det dog, at man selv betaler for uddannelsen. Derudover er det også muligt at blive skuespiller uden at gå på en skole. Det kan være, man er heldig og lander en rolle i en teaterforestilling eller en film. Hvis man så først har en fod indenfor døren, så er det ofte nemmere at lande den næste rolle.

Mist ikke modet

Hvis du virkelig drømmer om at blive skuespiller, så handler det i bund og grund om ikke at give op. Det kan være en lang vej, og man skal oftest igennem 100 nej’er, før man får et ja. Det kan være hårdt, men du må ikke miste modet af den grund. Og så er det måske slet ikke så svært at komme i gang, som du går og tror.

Vær undersøgende

At være skuespiller handler meget om kropslige udtryk og at du kan sætte sig ind i en rolle og væremåde, der er anderledes end din egen. Du kan derfor med fordel betragte folk på gaden, så du får et indblik i, hvordan andre mennesker bevæger sig og taler med hinanden. Det handler om at suge så mange indtryk som muligt til dig, så du er i stand til at spille hvilken som helst karakter.

Der findes også rigtig mange gode bøger, som kan lære dig om skuespilteknikker og gode råd til auditions. Det kan være en god start for dig, hvis du ikke ved noget om skuespil. Bøgerne kan give dig et indblik i den professionelle skuespil-verden. Det kan give dig en bedre idé om, hvad skuespil indebærer.

Du kan også søge på YouTube efter gode råd til skuespilteknikker, som du kan prøve af derhjemme. Du kan finde rigtig mange forskellige monologer og dialoger fra teaterstykker på biblioteket, som du kan bruge, når du øver. Det er altid en god idé at vælge en karakter og en situation, som siger dig noget, og som du synes er spændende at arbejde med. Så kan du prøve at spille scenen på flere forskellige måder for at se, hvordan du synes den fungerer bedst – leg med det!

Vær opsøgende

Mange tror, at skuespil er et naturtalent. I realiteten er det faktisk en evne man kan træne, ligesom man kan øve sig i at spille fodbold eller tegne. Jo mere man øver sig, desto bedre bliver man. Det er derfor vigtigt at vedligeholde sit skuespil, hvilket man med fordel kan gøre ved at melde sig til et dramahold. Man kan finde skuespilkurser, som man skal betale for, hvor man bliver undervist af dygtige folk indenfor branchen. Men man kan også vælge at gå til amatørteater. Der findes rigtig mange amatørteatre i København, hvilket er en virkelig god mulighed for at få øvet sit skuespil og prøvet det af. Der er som oftest ikke særlig store forventninger til erfaringsniveauet, hvilket kan lette presset, hvis du er helt ny indenfor skuespil.

Hvis du gerne vil prøve skuespil af uden at betale for det, så tilbyder mange af de privatejede skuespilskoler faktisk en gratis prøvetime. For eksempel tilbyder Copenhagen Acting School en gratis masterclass flere gange om året, hvor du kan prøve kræfter med blandt andet stagefight, stemmetræning og meisner-teknik. Derudover tilbyder vi også selv workshops, som vi kalder for ZepZone. I ZepZone laver vi dramapædagogisk arbejde, der rykker positivt ved grænser, spreder glæde og engagement, uanset alder, og skaber et inspirerende med- og modspil til den gængse undervisning i skolen. Læs mere her.

Snak med andre

Det kan være, at nogle af dine venner også går med en drøm om at blive skuespiller? Så kan det være en god idé at snakke sammen med dem. I kan måske hjælpe hinanden ved at give gode råd og dele erfaringer. Det kan også være, at dine forældre eller dine venner kender nogle skuespillere, som du kan få lov at snakke med. De kan fortælle dig om, hvordan man bliver skuespiller, og hvad de selv gjorde.

Men vigtigst af alt, så husk at skuespil handler om leg og kreativitet – hold fast i din fantasi og dit indre legebarn!

Opsamling og andre ting du kan gøre

– Betragt andre mennesker, iagttag dine omgivelser med nysgerrighed
– Leg med det; prøv f.eks. at fremkalde en anden følelse i dig selv, end den du har lige nu
– Opsøg muligheder; gå til drama, spil med i skolekomedien, gå til castings
– Find tips til karriereveje og inspiration til øvelser fra profiler på YouTube, TikTok e.l.
– Øv dig. Skuespilteknik kan trænes og forfines, fuldstændig ligesom fodboldspil m.m.
– Skriv dig op i statistdatabaser – se f.eks. DASK, Statist.dk og Onlinecasting.dk
– Udforsk din kreativitet; leg, syng, dans, tegn, fortæl historier, byg, spil musik osv.
– Se teater, film og serier; kig på andres skuespil som var du en videnskabsmand
– Snak med venner med samme drømme og/eller andre med skuespilerfaringer

.


Artikler om teater og teatret skrevet af ansatte fra teatret
Følg med på vores artikelside, hvor du finder indlæg skrevet af teatrets ledelse og medarbejdere; vidensdeling, debatindlæg, kultur- og teaterpolitiske indspark, erfaringsudveksling m.m.
se her: www.zeppelin.dk/artikler

Hvorfor udvikler vi undervisningsmateriale til vores teaterforestillinger?

Af Louise Borcher Petersen, teatersekretær og undervisningsmaterialeudvikler på Teatret Zeppelin og uddannet skolelærer

.

Teatret Zeppelin besøges hvert år af flere tusinde børn og unge, som får en scenekunstnerisk oplevelse af unik kvalitet – for nogles vedkommende deres allerførste møde med professionelt teater. Et godt og gennemtænkt undervisningsmateriale kan være med til at give teateroplevelsen yderligere værdi for de elever og lærere, der besøger teatret på en skoleudflugt.

På Teatret Zeppelin ser de besøgende opsætninger af forestillinger i fuld størrelse – det vil sige, at de oplever scenekunst med lys, lyd, scenografi og virkemidler som på de større scener, men med intimiteten bevaret. Vi laver forestillinger om det, som optager os allermest; at være et menneske i evig udvikling, om det svære, om det sjove og det magiske i tilværelsen. Vores forestillinger er for alle børn fra typisk 7 år+ og deres voksne – og dermed i særdeleshed skolepublikummet, som vi sætter en kæmpe ære i at give store og uforglemmelige oplevelser, der kan sætte gang i nye tanker og idéer hos dem.

Potentialet i selvrefleksion

For nogle af de her børn er det som nævnt første gang, de besøger et teater med lyslevende skuespillere på scenen, for andre er det en fast begivenhed at gå ind i en teatersal og se fortællinger opstå ud af stemmer, kroppe, lys, lyd og rekvisitter i ét fælles her-og-nu øjeblik.

En overvejende stor del af disse børn har ikke selv valgt den forestilling, de kommer for at opleve. Hermed ikke sagt, at de ikke er modtagelige for den scenekunstneriske oplevelse, tværtimod. De fleste børn og unge er opstemte, nysgerrige og forventningsfulde, når de ankommer. ”Nu sker der endelig noget!” – langt væk fra klasselokalet.

Deres lærer har lagt kræfter i at udvælge forestillingen, købe billetter og arrangere klasseturen. Hver lærer har sine egne kriterier for at vælge, hvilken forestilling, eleverne skal opleve. Måske passer forestillingens tema særligt godt ind i årsplanen, eller måske trænger klassen til at lave noget, der både styrker det sociale og det faglige?

Uanset hvilken begrundelse, der ligger bag, ser vi det på Teatret Zeppelin som en af vores fornemmeste opgaver at sørge for, at alle børn og unge på et eller andet tidspunkt under forestillingen har en følelse af at have mødt sig selv. Som i ”lige dér var jeg! Det var mig, hun talte til. Det har jeg også følt/savnet/erfaret/frygtet…”

Den vigtige selvrefleksion, som opstår i mødet, indeholder et kæmpe potentiale, som rækker langt ud over underholdningsværdien i en forestilling. Det er den selvrefleksion, som vi forsøger at understøtte med vores undervisningsmateriale. Vi mener kort sagt, at børnenes oplevelse af forestillingen er for vigtig til at undlade at åbne mere op for.

Fælles sprog om scenekunst men plads til individuelle oplevelser og udtryk

”Hvad hedder filmen, vi skal se?”, spørger børnene af og til, når vi møder dem i døren ved deres ankomst. Der er ingen tvivl om, at børns opmærksomhed i stor grad er rettet mod de digitale medier, og at børnene er fuldt ud fortrolige med disse mediers genrebegreber og virkemidler.

Med en teaterforestilling som medie forholder det sig anderledes. Det er ikke en forudsætning at kunne tale om scenekunst i de rigtige termer eller kende de forskellige dramagenrer, men det kan være en hjælp eller en øjenåbner, der kan kvalificere børnenes indlevelse, oplevelse og sansning.

I vores undervisningsmateriale giver vi altid en form for indsigt i selve tilblivelsen af forestillingen, og i materialet undersøger vi sammen med børnene de sceniske virkemidler og sceniske greb. Alt sammen så børnene får en indsigt i alt det, der ligger uden om den teaterforestilling, de ser på scenen. Herunder en viden om de professionelle kræfter, der har produceret og truffet en masse valg, så outputtet bliver lige præcis på ønskede måde. Og ikke mindst hvilken forskel og effekt, de forskellige sceniske virkemidler har. Det er praktisk at have et fælles sprog og en reference, der også kan bygges på til fremtidige erfaringer med teateroplevelser!

Den røde tråd i undervisningsmaterialet

Men helt centralt og som en rød tråd gennem undervisningsmaterialet står ønsket om at læringsaktiviteterne tager udgangspunkt i børnenes egne indtryk og sansning, som gennem kreative og skabende øvelser bliver til æstetiske udtryk og læring. Lidt forsigtigt kan man måske sige, at børnene arbejder med delkomponenter fra devising-metoden, som flere af Teatret Zeppelins værker, er skabt ud fra. Det kan fx være skuespillerne, der som et start-afsæt byder ind med et individuelt resonansrum, der indeholder tanker, billeder og følelser i forhold til en given forestillings tema, koncept eller idé, og ud fra det skaber man sammen forestillingen.

Et eksempel på en læringsaktivitet i undervisningsmaterialet er fremstillingen af vue boxes (se billederne herunder). Børnene laver en vue box, som fremstiller hjem og hjemfølelse for dem. De skal forsøge at tænke abstrakt, så de ikke bare kopierer en model af deres hus. I stedet skal de skabe et rum, der indeholder symboler og betydningsfulde elementer, der karakteriserer hjem og hjemfølelse for dem. Børnenes vue boxes er således visualiseringer af en følelse, idé eller stemning, som skabes gennem et kreativt arbejde. Børnene får en følelse af ejerskab og får hands-on erfaring med virkelige arbejdsmetoder fra teaterverdenen, mens de skaber deres egne små unikke produkter, der sætter gang i diskussion og refleksioner fra deres eget liv og erfaring.

Eksempler på vue boxes (beskrevet ovenfor). Klik på et billede for at forstørre det.

Drama som kropslig og involverende metode

At bringe børnenes kropslige læring i spil er oplagt. Undervisningsmaterialerne lægger op til varierede dramaøvelser, hvad end de bruges som en igangsættende aktivitet for at få skabt et trygt og tillidsfuldt læringsrum – eller de bruges som metode til at bearbejde børnenes oplevelser af forestillingen og dens temaer. Det handler om få børnene til at arbejde med kroppen og sanserne for at opnå en dybere forståelse af nogle af de menneskelige problematikker i værket, men i høj grad også opnå en forståelse af dem selv og andre. Af børnene kræver det mod, nysgerrighed og åbenhed over for hinanden.

Vi ved også, at dramaarbejdet kræver kendskab til børnene, gruppedynamikken og kulturen i klassen. Alt sammen noget, som læreren har fornemmelse for. Tilbage står ofte den tidsmæssige udfordring for lærerne, for dramaarbejde tager tid at facilitere; at finde roen, at finde formen og ikke mindst finde tid til at evaluere på øvelserne i klasserummet. Den udfordring forsøger vi at imødekomme ved at have tydelige mål, tidsangivelser og forklaringer for hver dramaøvelse i undervisningsmaterialet.

Vi er klar over, at dramaarbejde i klasserummet ikke altid går som forventet og kan være en udfordring. Men når det går allerbedst, giver det til gengæld børnene en helt unik mulighed for indlevelse, samarbejde, og måske en oplevelse af at have et socialt handlerum, der kan forandre én selv og andre.

Respons fra klasserummet – lad os endelig høre jeres erfaringer!

Hvis du har erfaringer med at anvende vores undervisningsmateriale i praksis eller har lyst til at dele nogle af børnenes værker, hører vi meget gerne fra dig! Det kan være til stor inspiration for andre lærere og os.

Husk at vi udover undervisningsmateriale til vores forestillinger også tilbyder målrettede workshops og dramaundervisning for alle målgrupper. Læs mere om det her.


.

Find Teatret Zeppelins undervisningsmateriale her. Du kan også finde link til det på den pågældende forestillings side på vores hjemmeside.

Seneste undervisningsmateriale (januar 2024) er til forestillingen TOVE – se det her.

——————–
Andre gode links
Forberedelser til at se teater med børn – info og tips
Kommende forestillinger på Teatret Zeppelin – vores aktuelle sæsonoversigt
Praktisk info for skoler – nyttige oplysninger ifm. skoleudflugt til Teatret Zeppelin
Teatertur.dk for skoler og institutioner – oversigt over skolerelevant teater i og og omkring KBH