Zeppelin logo

Sæson 2016-17

Så er den nye sæson i luften også på vores hjemmeside. Billetsalget åbnede 28. april og går derudaf! Vil du bestille billetter til den nye sæson, så klik på de ønskede forestillinger i højre bjælke, eller ring til os på tlf. 3322 0478
NB. Skoler og bestilling til hele klasser: Køb ikke online, men ring til os!

Læs mere om de enkelte forestillinger ved at klikke på billederne i skærmens højre side.

Frostbrødre 2016-17
FROSTBRØDRE

1. oktober – 25. november 2016

Midgård skælver, og verden er under forandring. Et nyskrevet sagndrama inspireret af den nordiske mytologi. Mød nordboerne af fortidens Danmark i den dramatiske brydningstid mellem asetro og kristendom. 

Fra 7 år

Køb billet

 

 

 

 

1001 Nat 2016-17
1001 NAT

28. januar – 21. marts 2017

Af med hovedet, hvis ikke du fortæller en god historie! Det er kongens ordre til Sheherezade og starten på en perlerække af eventyr i orientalsk forklædning. En af verdenslitteraturens største klassikere, nu i Zeppelinske klæder.

Fra 7 år

Køb billet

 

 

 

—-

Gæstespil på Teatret Zeppelin i sæson 16/17

 

En-rigtig-nisse-Pressebilled
EN RIGTIG NISSE

Det Lille Verdens Teater

1.-2. december 2016

3-8 år

Køb billet

 

Zep_Julemandensgave_63x40_skab72
JULEMANDENS GAVE

Louise Schouw Teater

3.-9. december 2016

2-6 år

Køb billet

 

Zep_PetruskasJulehjerte_63x40_skab73
PETRUSKAS JULEHJERTE

Faster Cool

10.-13. december 2016

2-8 år

Køb billet

 

i idne juledrømme_web
I DINE JULEDRØMME

Teater Sammensurium

14.-17. december 2016

4-9 år

Køb billet

 

Zep_Tigre_63x40_skab74
TAMME TIGRE FINDES IKKE

Frøken Fracasos Kompagni

30. marts – 1. april 2017

6-12 år

Køb billet

 

idinedrømme web


I DINE DRØMME

Teater Sammensurium

5.-8. april 2017

4-9 år

Køb billet

 

 

Beskæring

En poetisk dokumentar med grene af liv.
Spiller under teaterfestivalen CPH Stage. Se spilletidspunkter nederst på siden.

logo-pngCoreAct præsenterer i samarbejde med Carte Blanche ungdomsforestillingen Beskæring. Fra 14 år.

I Beskæring bevæger vi os igennem et overdådigt billedunivers af træer, buske og blomster. Udvalgt blandt 5.000 lysbilleder taget af stadsgartner Willy F. Hansen igennem 70 år. CoreAct har besøgt 14 plejecentre – mødet med de mange gamle og deres forunderlige verden af krogede og til tider opbrudte fortællinger, blandes med billeduniverset. Beskæring undersøger demenssygdommens opløste virkelighed, et sted hvor tid og rum ophæves…. Vi stopper op, zoomer ind og fordyber os.

Hvordan forholder vi os til at blive ældre?
Med disse livsglimt og det farverige billedunivers undersøger forestillingen demenssygdommens opløste virkelighed. Et sted hvor tid og rum ophæves… Både et fantastisk sted, hvor man har levet flere liv samtidigt, men også et uhyggeligt sted, hvor man hverken kan finde sig selv eller finde ud.

Forestillingen vil gerne stille spørgsmål ved hvordan vi forholder os til de forandringer, som følger med det at blive gammel. Hvordan griber vi det an, når vi står på sidelinjen og ser vores bedsteforældre, forældre, livspartnere eller venner pludselig begynder at forandre sig, at minder og realiteter forvrides eller helt opløses? Følger vi med dem ind i denne nye verden eller står vi frustrerede og irriterede udenfor og insisterer på det vi kalder virkeligheden?

Hvordan forholder vi os til vore kære, som pludselig forandrer sig?
Forestillingen italesætter samfundets relation til det at blive ældre og i særdeleshed vores relation til demens. Hvordan vi forholder os til at vores bedsteforældre, forældre, livspartnere eller venner pludselig begynder at forandre sig, at minder og realiteter forvrides eller helt opløses. I det kunstneriske møde gennem nærvær, fordybelse og billeddannelse at sætte publikums egne fortællinger i relation til de ældres og derved sætte fokus på ældres værd ved at fremhæve deres livshistorier.

Oplæg med hjerneforsker i forlængelse af lørdagens forestillinger
Efter begge forestillinger lørdag d. 11. juni vil der være oplæg med hjerneforsker Egill Rostrup. Han vil give videnskabens bud på, hvad der egentlig sker i hovedet på os, når vi er børn, unge, voksne, og når vi bliver gamle. Se billeder af hjerner, som de ser ud gennem en MR-scanner, og bliv klogere på, hvad det egentlig er for mekanismer, der får hjernen og kroppen til at ældes. Egill Rostrup er overlæge, dr.med. og én af forskerne i det tværvidenskabelige forskningscenter Center for Sund Aldring. Oplægget varer et kvarter, i umiddelbar forlængelse af forestillingen, og bagefter er det mulighed for at stille spørgsmål til både forsker og skuespillere.

Fra 14 år +
Forestillingen henvender sig alle, der er eller har været i berøring med demens eller aldersrelateret sygdom.
Den er særligt egnet for unge i alderen 14 -18 år, familier med store børn, modne og ældre mennesker fra 55 år op, men grundet forestillingens almene tema er den også relevant for faste teatergængere, kulturinteresserede, ældre – og plejesektoren, ansatte i social forvaltninger, demensgrupper, pårørende foreninger, offentlige og selvejende institutioner inden for det sociale område, biblioteker/kulturhuse, sundhedsvidenskabelig forskning og formidling samt for samarbejder på tværs af sektorer og kommuner.

Forestillingen bygger delvist på erindringer, der er indsamlet i CoreActs projekt Det Rullende Rum.

Trailer

 

Medvirkende: Anika Barkan, Helene Kvint
Instruktør: Sara Topsøe
Idéer: Anika Barkan, Helene Kvint
Lyddesigner: Astrid Randrup
Kostumedesigner: Beth Justesen
Tekniker: Karsten Nisbeth
Producent: Martin Rørtoft
Administrator: Thorkild Andreasen
Co-producent: Carte Blanche
Arrangør: CoreAct

ALLE SPILLETIDSPUNKTER

Fredag d. 10 juni kl. 12.00 [UDSOLGT]
Fredag d. 10 juni kl. 18.00
Lørdag d. 11 juni kl. 14.00
Lørdag d. 11 juni kl. 18.00

#EXIT_16 – Presset af Virkeligheden

Skuespillerskolen ophelias 3.års-elever spiller deres afgangsforestilling under teaterfestivalen CPH Stage. Oplev talenterne!

logo-pngI et univers af længsler, ønsker og viljer afprøver vi, hvordan mennesket reagerer, når det presses af livet. Hvor værdigt eller uværdigt vil vi leve?

9 afgangselever fra Skuespillerskolen ophelia spiller en række udvalgte scener, som alle belyser livets kampe – både i deres yderste konsekvens og i hverdagens banaliteter. Forestillingen instrueres af Jens Jørn Spottag og spiller på Teatret Zeppelin fra d. 2.-7. juni under CPH Stage 2016.

Efter forestillingen vises 8 filmspots, som afgangseleverne har produceret i samarbejde med Ventilen – en organisation for ensomme unge.

PR-foto: Tinus Buus

Se portrætter af alle ni afgangselver

Aldersgruppe: Fra 16 år

Varighed: 70 min.

Spilletidspunkter:
2. juni kl. 19.00
3. juni kl. 19.00
4. juni kl. 19.00
5. juni kl. 17.00
6. juni kl. 14.00
7. juni kl. 19.00

Billetter koster 40 kr./stk. Køb online ved at trykke på KØB BILLET herunder, eller køb i døren på Teatret Zeppelin kontant eller via mobilepay.

Instruktør:

Jens Jørn Spottag

Medvirkende:

Anuresh Rattan
Bylgja Ægisdottir
Christian Brabrand
Ida Lund
Malene Boel
Malene Koch
Mathilde Olhoff-Jakobsen
Mo Chara
Rasmus Ferdinandsen

www.ophelias.dk

DER ER NOGET DER BLINKER BLINKER

Teater TIMP i samarbejde med Projekt En af os præsenterer teaterforestillingen “Der er noget der blinker blinker” på Teater Zeppelin den 28.04.2016 kl. 19.30 og den 29.04.2016 kl. 13.00 med efterfølgende debat.

“Der er noget der blinker blinker” er et poetisk-musisk møde med livets tildragelser i tiden. Teater TIMP har ladet sig forføre af Adda Djørups forfatterskab. I stemningsrummet efter Addas tekster har TIMP skabt sin egen musik og egne tekster.

Teater TIMP bevæger sig omkring søvn og vand og hylder gentagelsen. Genkendelige temaer for enhver. Og skønt TIMP er et teater for psykisk sårbare, handler deres forestillinger ikke om sårbarhed og psykiatri, men blot og bart om livet. Så kom…se….mød måske…..ikke en rød tråd, men et rystet ekko fra livet og dets pudsigheder.

 

Spilledatoer:

28. april kl. 19.30

29. april kl. 13.00 med efterfølgende samtale

Kaféen på teatret er åben både før og efter arrangementerne begge dage.
Gratis adgang. Bestil billetter her.
Læs mere om forestilling og billetbestilling her.
NB. Billetbestillinger varetages af Projekt En Af Os. Vær opmærksom på, at systemet kun tillader, at man bestiller én billet ad gangen. Ved bestilling af flere billetter skal man gå ud og ind af bestillingsmodulet for hver bestilling.

 

Varighed: ca. 50 min.

Musik og tekst: TIMP

Medvirkende: Gry Buhrkall, Henrik Rydahl, Karsten Søndergaard, Niels Veje Jørgensen, Ulrik Løhde, Helena Marie Knudsen, Lene Sol, Marius Høy Frandsen, Pernille Høiris Pedersen, Sasha Aagaard.

Instruktion: Signe Søjberg Højlt

Musikinstruktion: Henrik Rydahl

Instruktørassistent: Sasha Aagaard

Lys: Allan Grønhøj-Krause

Kostumer og scenografi: Signe Søjberg Højlt, Linn Stens Kaadt, Sasha Aagaard

Foto: Lis Dandanell Jensen

 

Billetbestilling:

Billetter er gratis, men tilmelding nødvendig.
Klik her for at bestille billetter
NB. Billetbestillinger varetages af Projekt En Af Os.
Vær opmærksom på, at systemet kun tillader, at man bestiller én billet ad gangen. Ved bestilling af flere billetter skal man gå ud og ind af bestillingsmodulet for hver bestilling.

Kom i god tid og afhent din billet. Husk det er svært at finde parkeringspladser i området og dørene lukkes præcist. Til gengæld åbner Kaféen torsdag kl. 18.30 og fredag kl. 12.00.

 

Forestillingen gennemføres med støtte fra:

Foreningen Østifterne, Det Obelske Familiefond, A. P. Møller Fonden, FO-Aarhus med støtte fra folkeoplysningsloven, Aarhus Kommune, Landsindsatsen EN AF OS, Kultur- og Kontaktsted Kragelund.
De 2 sidstnævnte er også samarbejdspartnere for forestillingernes afvikling på Teatret Zeppelin.

PR-Image

ZEPPELINSK JULESTUE

På Zeppelin giver vi julen et kreativt twist, men med den helt rigtige julestemning! Så kom og vær med til zeppelinsk julestue i vores hyggelige Kafé lørdag den 5. december fra 10:30 – 12:45.

Der vil traditionen tro blive pyntet op på zeppelinsk manér og være julepynts-klippe-klistre, julehule-hyggelæsning, noget lækkert til ganen og andre overraskelser for både børn og voksne i alle aldre.

Vi laver klippe-klistre-værksted ledet an af vores dygtige rekvisitør Tina Kornerup-Bang, som vil inspirere dig til at lave de hyggeligste og sjoveste nissefigurer af kapsler og andre genbrugsmaterialer samt alverdens skægge og skæve julekreationer i både klassiske og knap så klassiske materialer.

Vi sørger for kaffe/the, saft og forskellige julegodter og snacks. Derudover kan du for 25 kr. købe en stor, hjemmebagt øko-grovbolle og lave din egen ‘byg-selv-bolle’ med dit favoritfyld fra vores buffet.

Julestuen slutter kl. 12:45, så dem, der har billetter til Kaptajn Bimses Jul kl. 13:00, kan nå at bevæge sig nedenunder og være klar, inden Kaptajn Bimse og hans venner går på scenen.

TID OG STED

Den Zeppelinske Julestue foregår fra kl. 10:30 – 12.45 i Zeppelins hyggelige Kafé oppe på fjerde sal.

PRIS OG BETALING

Der er gratis entre, hvis du har billet til dagens kl. 13-forestilling Kaptajn Bimses Jul. Billet til forestillingen købes separat på tlf. 3322 0478 eller på teaterbilletter.dk.

Ønsker du blot at deltage i Zeppelins Julestue er prisen 40 kr. pr. snude. Betaling sker i døren enten kontant eller med MobilePay.

NB! Der er et begrænset antal pladser til julestuen, og de fordeles efter først-til-mølle-princippet. Vi anbefaler derfor, at du tilmelder dig arrangementet i god tid. Når der ikke er flere pladser til julestuen, vil det stå her på siden.

TILMELDING OG RESERVATION

Vil du sikre dig en plads til julestuen, så skriv en mail snarest muligt til louise@zeppelin.dk, hvor du angiver antal deltagere, og om du blot ønsker at deltage i julestuen, eller om du også har købt billet til forestillingen kl. 13:00.

Billetter til forestillingen Kaptajn Bimses Jul bestilles på tlf. 3322 0478 eller på teaterbilletter.dk

 

 

Se billeder fra sidste års julearrangement på Zeppelin

Vesterbro Teaterfestival 2016

Den 9.-13. marts 2016 vil Vesterbro i fem festlige dage summe af teater, når Vesterbro Teaterfestival igen præsenterer en bred vifte af gratis forestillinger og workshops for børn, unge og voksne.

Vesterbros teatre går endnu engang sammen om at vise jer det bedste af bydelens sceneliv.

Her er forestillinger med højt humør og stof til eftertanke, grin og gys, humor og alvor. – for både bydelens skoler og familier fra hele København og omegn.

Teatret Zeppelin er et af festivalens spillesteder.

Alt på festivalen er gratis, og billetbestillingen er åben nu på vesterbroteaterfestival.wordpress.com

SE PROGRAMMET

Program-flyer_VTF2016-online-kun_forside

Diagnose: Utilpas

Hvordan er det konstant at tænke anderledes og få at vide, at det er forkert? Hvordan føles det at leve op til alles forventninger i konstant frygt for at falde igennem? Hvordan er det at have ADHD, når der bliver krævet, at man sidder stille og lytter?

Igennem teaterforestillingen inviteres publikum ind til at gå i klasse med forskellige karakterer og følge dem igennem en helt almindelig dag. Blandt andre Sofie den dygtige pige, der er er bange for at række hånden i vejret i rædsel for, at svaret er forkert. Anders der i mangel på faglig interesse drømmer sig ind i mere spændende verdener, og den ressourcestærke pige Emma, som til trods for sit kloge hoved, keder sig ihjel i timerne.

Diagnose Utilpas handler om den danske folkeskole og har som formål at åbne op for en refleksion omkring det at gå i skole og derved skabe en større forståelse for de forskellige positioner, der findes i en klasse. Forestillingen sætter måden, vi opdrager hinanden på i fokus og gør den naturlige størrelse skolen virker som, til noget vi kan diskutere, bevæge og blive klogere på.

TEATER I SURROUND
I teaterforestillingen Diagnose Utilpas fungerer publikum som en del af scenografien, hvor skuespillerne og publikum blandt andet er en del af det samme klasseværelse, den samme skolegård eller til den samme forældresamtale. Skiftene mellem de fysiske rum markeres ved hjælp af et lydbillede i surround sound.

UNDERVISNINGSMATERIALE
Download gratis undervisningsmateriale til forestillingen her.

E-boy

Gennem breakdance oplever publikum de fem artisters transformation fra organismer til huleboer, dernæst fra aber til homo sapiens. Vi er millioner år tilbage, da E-Boy begynder sin fortælling om arternes oprindelse og stiller spørgsmålstegn ved begreber som flokmentalitet og urinstinkter samt, hvordan de gør sig gældende i dagens elektroniske tidsalder.

Freestyle Phanatix’ traditionelle B-Boys udfordres til at bevæge sig ind i en moderne verden af elektronisk lyd og input fra den klassiske musikgenre. Atletisk, eksplosivt og poetisk fortolkes breakdance i en stærk rammefortælling om evolutionshistorien, og de mange digitale udfordringer, der møder os i dag.

Indbygget i forestillingen er også en afsluttende dialog med publikum omkring evolution, samtid, digitale udfordringer/muligheder – tilpasset aldersgruppen og det faglige niveau den pågældende dag.

Trailer: Se kort video om forestillingen her

Vitello

Vigtigt! Mød 15-20 min. FØR forestillingens start (starttidspunkt er angivet på billetten).

Vitello hedder Vitello, fordi Mor har boet i Italien i to måneder, dengang hun var meget ung og vist også meget smuk. Men nu bor Mor i Danmark i et rækkehus ved siden af ringvejen, hvor der kører mange biler. I teaterforestillingen leder Vitello efter en far, han kan vise frem til sine irriterende venner, tvillingerne Max og Hasse og møgungen William. I sin søgen får han både en klam kæreste, møder en tunghør pølsemand og Gud. Og er det i orden at have en papfar med en rød sportsvogn, når ens rigtige far er en superengel?

Man kan sige meget om Vitello, men kedeligt bliver det aldrig. Vitello er nemlig ikke ret god til at kede sig, så han skal nok finde på noget – enten sammen med de irriterende tvillinger Max og Hasse eller sammen med møgungen William eller også bare sammen med sig selv.

En sjov musikforestilling for hele familien med iørefaldende sange og skøre replikker.
Kim Fupz Aakesons ”Vitello”-bøger er nogle af landets mest populære børnebøger. Der findes 14 bøger om krudtuglen Vitello. 8 af disse er med i teaterforestillingen.

Kaptajn Bimses Jul

Anna’s humør er på nulpunktet, fordi Bamse Johnson er blevet syg op til jul. Han har fået ’bamsuenza’. Men så dukker Kaptajn Bimse og hans snøvlende andenpilot, Goggeletten op i deres vidunderlige flyvemaskine Zanzibar. Sammen sætter de kursen mod Odsherred for at finde Bøverniklen, som bor ensomt i en grøft.

Anna mener ikke, at han skal fejre jul helt alene. De mellemlander hos Fedtegreven, og her er der travlt med juleforberedelser og madlavning. Kaptajn Bimse tryller og ved Annas hjælp overvinder Fedtegreven sin paniske angst for spøgelser.

Derhjemme forsøger Goggeletten at lære den fummelfingrede Bamse Johnson at lave julepynt. Trods alle forhindringer bliver det jul og ’stjernerne synger’, så det er en fryd.

En rigtig nisse

Ida er flyttet for sig selv og der er rod over det hele, nyt hus og fyldte kasser der kun venter på at blive pakket ud. Så julen bliver sprunget over i år. Og pyt med det, for det bedste, det er, at fra nu af er der ingen andre der skal bestemme, hverken om der skal holdes Jul eller hvor tingene skal stå.

Og dog – i det nye hus bor en nisse, – en RIGTIG nisse. Den elsker risengrød og er glad for, at der endelig er flyttet et menneske ind, så den igen kan få sin grød. Den leder, roder rundt i tingene, flytter kasser og i det hele taget rumstere og pusler som var der mus og rotter over alt. Men der er ingen grød. Så nu må den, med nisselist få Ida til at lave grød og komme i julestemning.

Nissetryllerier og forvekslinger driver historien frem – og Ida må se i øjnene at man ikke bare sådan, kan springe Julen over.

Vejen hjem

Da drengen opdager et propelfly på sit værelse, gør han hvad enhver anden ung eventyrer ville gøre: Han flyver ud i det ydre rum!

Millioner af kilometer fra Jorden begynder flyet at ryste og sprutte. Drengen må foretage en farefuld nødlanding på månen. Her viser det sig, at han ikke er alene…

En ordløs fortælling der med dukker og musik giver plads til børnenes grænseløse fantasi.

 

Under Haady's Skjold

Fem børn på flugt mødes og finder sammen i deres søgen efter et tilholdssted, hvor der ikke er fare for at miste livet. Hver især er de tvunget til at forlade deres hjemland, der forandrer sig for altid, den dag bomberne falder i deres by. De eneste ejendele, de har med sig, er tøjet, de har på. For at overleve må de samle al deres styrke og mod, og heldigvis har de hinanden. For hver kilometer de lægger bag sig, vokser deres sammenhold og håbet om, at der et sted i horisonten venter dem en fremtid.

Teatret Zeppelin genopsætter den anmelderroste forestilling Under Haady’s Skjold og tager endnu engang nænsomt det højaktuelle emne ‘ børn på flugt’ op i en stærk og flot fortælling i børnehøjde.

Reumert-nomineret-2015_Aarets-scenografi_png
Johanne Eggert, der står bag denne forestillings visuelle udtryk, blev i foråret 2015 Reumert-nomineret for scenografien til Under Haady’s Skjold.

 


FORESTILLINGSPROGRAM
| læs her

EKSTRAMATERIALE
Se billeder fra forestillingen og bag om scenen, se video, læs artikler og en masse andet om forestillingen på vores ekstraside Mere om Haady.

ALDERSGRÆNSE
Da Zeppelin opsatte Under Haady’s Skjold i foråret 2015, var aldersgrænsen sat til minimum 7 år. Erfaringer fra spilleperioden i 2015 har medført, at vi har været nødt til at hæve denne aldersgrænse til minimum 9 år. Dette er ikke en vejledende/anbefalet aldersgrænse, men et velovervejet og erfaringsbaseret krav. Du vil i anmeldelser og omtaler af forestillingen fra 2015 kunne læse, at aldersgrænsen er 7 år. Men i 2016 er den altså sat til 9 år.

Snedronningen

Snedronningen

Ronja Røverdatter

Dybt inde i de vilde skove ligger Mattisbjerget. Her holder den temperamentsfulde røverhøvding Mattis til sammen med sin røverfamilie. En voldsom uvejrsnat under et sønderrivende lynnedslag fødes hans datter Ronja. Mattis er ellevild og taber straks sit hjerte til hende. Men til Mattis’ store fortrydelse har den rivaliserende røverbande samme nat taget bo på den modsatte side af Helvedesgabet – i det nu kløvede Mattisbjerg.

Det bliver startskuddet på Ronja Røverdatters frie opvækst og hendes forrygende opdagelse af de barske fjelde og mystiske skove, gennem hårrejsende møder med overnaturlige skovvæsener og ind i et dybt venskab med fjendesønnen Birk. Sammen trodser Ronja og Birk deres forældre – og de går deres egne veje for at finde deres lykke.

Denne opsætning er en sand nyklassiker i Zeppelinske klæder – tro mod Astrid Lindgrens originale historie. Som altid gør vi brug af overraskende og fantasifulde sceniske effekter. Skoven og bjerget er det medrivende omdrejningspunkt og giver følelsen af selv at være til stede i naturen med alle dens voldsomme og dramatiske urkræfter.

Der vil være spjættende gys, sprudlende glæde, hjertevarm latter og befriende lettelse. Alt sammen set og oplevet gennem Ronja!

VIGTIG INFORMATION OM STARTTIDSPUNKT
Kære gæst. Forestillingen starter på det tidspunkt, der er angivet på billetten. Kom i god tid (minimum 15 minutter før). Når forestillingen starter, lukker dørene ind til salen, og det vil af hensyn til skuespillernes arbejdsmiljø og øvrige gæsters oplevelse samt sikkerhed ikke være muligt at komme ind. Vær opmærksom på, at det kan være svært at finde en parkeringsplads i København (området omkring teatret er ingen undtagelse), så kør hjemmefra i god tid.