15. marts 2017
Boblberg.dk er nu kommet til København! Det er det nyeste tiltag for at hjælpe københavnerne ud og bruge byen mere aktivt sammen med andre. Med andre ord: en unik mulighed for at møde andre borgere, som deler netop dine interesser. Du kan søge og finde borgere, der har lyst til de samme ting som dig, og som også søger en aktivitetsmakker; uanset om det så gælder teaterbesøg, svømning, skak, shopping, koncerter eller noget helt andet. Det er dig og alle de andre brugere af Boblberg.dk, der kan oprette interessebobler, som alle interesserede brugere kan melde sig på – og på den måde komme i kontakt med andre, der også søger en at tage med under armen, til hvad det nu måtte være. Teatret Zeppelin bakker op om dén gode idé og er med til at sprede ordet.
Mere info
Info på København Kommunens hjemmeside
Indslag i TV2 Lorry
Boblbergs hjemmeside

I København er der i skrivende stund mere end 17.000 brugere af Boblberg.dk, og der kommer løbende flere til.
19. august 2016
Teatret Zeppelin er nomineret til prisen Bedste Børneteater 2018 af Børn i Byen.
Her er vores argumenter for, hvorfor du skal stemme på os:
Teatret Zeppelin er stedet, hvor børn fra 7 år og deres familie kan opleve forestillinger i fuld størrelse – dvs. med store virkemidler, smæk på effekterne, relativt mange medvirkende og med stor scenografi. I forestillingerne tales der op til børnene, ikke ned; her har temaerne dybde og giver anledning til videre samtale og refleksioner over det at være menneske, i særdeleshed om udviklingen i overgangsfaserne fra barn til voksen.
I starten af 2018 havde vi verdenspremiere på Drengen der fik en hunds hjerte, som er bygget på den prisvindende forfatter Louis Jensens roman af samme navn. En poetisk forestilling, der med kærlig nænsomhed fik sat temaet ‘skilsmissebarn’ på dagsordenen i mange skoler og hjem. Forestillingen fik stor ros i pressen og blev set af over 7000 på otte uger. I efteråret 2018 spiller vi Astrid Lindgrens mesterlige klassiker Ronja Røverdatter. Fortællingen kan stadig henføre nostalgiske voksne og skabe nye fans blandt de unge, som oplever Ronjas betagende vildskab for første gang. Det er den frihedsfølelse, livsvilje og de stærke følelser, vi oplever i forestillingen, som stadig kan inspirere os alle her 37 år efter romanens udgivelse.
Aktiviteter der samler
Udover forestillinger har Teatret Zeppelin et dramaworkshop-program med bl.a. BRYD! – en dramaworkshop om køn og normer målrettet 6.-10. klasser og den nye Børn har ret – en workshop om børns rettigheder.
Den 11. sep. 2018 opstarter vi Familiekor på Vesterbro – en unik mulighed for at synge sammen børn og voksne imellem. Mie Brandt, Kunstnerisk leder på Teatret Zeppelin, fortæller: “”Ligesom med vores teaterforestillinger er målet at give børn og voksne en oplevelse, de kan være fælles om. I teatret er man tilskuer, i koret er man udøvende. Det er en aktivitet, der bringer barn og voksen tættere sammen, hvor de ser nye sider af hinanden og lærer hinanden bedre at kende. Jeg husker selv, hvordan jeg som barn elskede, når vi skulle ud og lave noget sammen i familien, især noget kreativt.”
Teatret Zeppelin fortsætter med at udforske og udfordre grænser for det betydningsfulde børne- og familieteater. I vores charmerende teaterbygning får alle – høj som lav – dybden med.
19. august 2016
Teatret Zeppelin er endnu engang blevet nomineret i kategorien ‘Bedste børneteater’ i Børn i Byens årlige prisshow. Det er vi rigtig glade for, og vi håber på, at I vil bruge de 5 sekunder det tager at deltage i afstemningen. Klik her.
Hvorfor stemme på Teatret Zeppelin? Her er vores argumenter.
Alle der stemmer har mulighed for at vinde lækre præmier. Se mere her.
NB! Der kan kun stemmes én gang fra hver IP-adresse, dvs. du kan kun stemme fra din hjemmecomputer én gang, fra din arbejdscomputer én gang, fra din mobiltelefon én gang osv.
18. juli 2016
Teatret Zeppelin er nomineret til hele tre priser i CPHCultures kåring af sæson 2015-16’s bedste sceneoplevelser.
– Bedste danske dramatiker: Mie Brandt (“Under Haadys skjold”), Teater Zeppelin
– Bedste scenografi: Under Haadys Skjold (Teatret Zeppelin)
– Bedste børne/ungdoms-forestilling: Under Haadys skjold (Teatret Zeppelin)
Se alle nomineringerne her.
Vi glæder os til at se afgørelserne den 1. august, og takker mange gange for nomineringerne!
21. december 2015
Der er stor ros til Teatret Zeppelin i Information d. 21/12, hvor teateranmelder Anne Middelboe Christensen udpeger året 2015’s bedste forestillinger og særligt fremhæver Zeppelins seneste nyproduktion:
“2015 var ikke kun det store, smertefulde flygtningeår rundt om i Europa og på togstationer og motorveje i Danmark. Det var også flygtningeår i teaterrepertoiret.
Børneteatret førte an. Stærkest var Under Haady’s Skjold på Teatret Zeppelin på Vesterbro. Her havde dramatikeren og instruktøren Mie Brandt skabt en historie om fem børn, der tilfældig mødes undervejs væk fra krigen.
Forestillingen spillede for de syv-14 årige, der blev stille på tilskuerrækkerne.
Og fordi forestillingen faktisk endte i et asylcenter ved Frøslevlejren, så kunne børnene også pludselig forstå, hvad vi skal være med til at give disse børn, som kommer så forfærdeligt alene. Hvis vi altså vil …”
Læs hele artiklen her.
Læs mere om forestillingen og få billetter her.
Se eller gense Under Haady’s Skjold på Teatret Zeppelin 29. jan.-18. marts 2016.
12. august 2015

Børn i Byen uddeler hvert år en pris til det Bedste Børneteater. Byens Familieteater Teatret Zeppelin er blandt de fem nominerede til den prestigefyldte pris!
I 2015 fik Zeppelin sat det uundgåelige og hjerteskærende emne ‘børn på flugt’ på repertoiret – i børnehøjde – med den nyskrevne forestilling Under Haady’s Skjold, der blev Reumert-nomineret for sin stemningsfulde scenografi. I efteråret 2015 spiller vi Astrid Lindgrens mesterværk Ronja Røverdatter, hvor begreberne livsmod, vilje og kærlighed driver den hjertevarme historie. Vi elsker at få børn og voksne til at tale om livets vigtige emner og begivenheder, og vi er derfor enormt stolte af nomineringen. STEM PÅ OS!
Klik her for at stemme
16. juni 2015
Efter sommerferien tager vi hul på den nye teatersæson på Teatret Zeppelin. Vi har otte fantastiske forestillinger på programmet og overraskelser i løbet af sæsonen! Du kan allerede nu sikre dig billetter til sæsonens populære værker. Klik på FORESTILLINGER i menuen og vælg SÆSON 15/16 for at se repertoiret, læse mere samt for at bestille billetter. Vi ses på Zeppelin til en forrygende ny sæson!

15. december 2014
Se billeder fra Zeppelins julestue d. 6. december – julehygge med et teatralsk twist for hele familien!
En dag med et anderledes klippe-klistre-værksted, skøn musikunderholdning og godter til maven.
18. juli 2014
Det her er en nyhed. Fedt fedt fedt
Tillandsia andrieuxii is a species of the genus Tillandsia. This species is endemic to Mexico. Consolidated Theatres was a movie theater chain based in Charlotte, North Carolina. The company operated over 400 movie screens and 28 theaters in 6 states along the East Coast. It was part of “The Stone Group” and was founded by Herman Stone. Its first theatre was the Park Terrace in Charlotte, North Carolina.
Its theatres usually had upwards of 10 auditoriums, which in some cases drove older competitors with fewer screens out of business. Regal Entertainment Group completed acquisition of Consolidated Theaters on May 1, 2008. As a condition of approval of the acquisition, the United States Department of Justice required that Regal sell 4 theaters from the Consolidated chain to ensure continued competition in the Charlotte and Raleigh, North Carolina, markets.
The Warren County Courthouse is a stone building constructed in 1908 in Williamsport, Indiana. It was added to the National Register of Historic Places on March 19, 2008. At the first Warren County seat of Warrenton, a log house owned (and occupied) by Enoch Farmer was used for general court and county purposes. When the county seat was moved to Williamsport, a log house belonging to the town’s proprietor, William Harrison, served as the courthouse starting in July 1829.