Zeppelin logo

1001 Nat

1001 nats eventyr begynder med fortællingen om den snu og modige Sheherezade. Hun beslutter sig for at sætte en stopper for den desillusionerede kong Shahriyars endeløse halshugninger af unge kvinder, ved at gifte sig med ham, og dermed redder hun en lille bid af verden. Herfra tager forestillingen sin begyndelse…

Nat efter nat taler Sheherezade for sit eget og sine medsøstres liv. Ud af hendes ord vokser nye og atter nye historier, som fletter sig ind i hinanden i én lang labyrintisk vandring. Tag med på en eventyrlig og overraskende rejse gennem Orientens visdom, farverige fabler, myter og humoriske skildringer af rig og fattig.

Der er underfundige magiske overraskelser i hver af fortællingerne, og der spilles i en variation af spillestilarter, for at give hver af de 5 udvalgte historier et særligt udtryk.

Oplev Zeppelin i eventyrlig, orientalsk forklædning!

“Man føler det, som om man farer vild i 1001 nat. Man ved, at man ved at træde ind i den bog kan glemme sin egen stakkels menneskeskæbne; og træde ind i en verden, der består af arketypiske figurer, men også af individer”. -Jorge Loui Borges om værket 1001 nats eventyr.

Glaspusterens Børn

Skrevet af svenske Maria Gripe – en af Skandinaviens betydeligste børne- og ungdomsforfattere.

Et tidløst eventyr om glaspusterens børn Klas og Klara, som bliver bortført og bragt over Glemmeminde åen og ført til Herskeren og Herskerindens dystre og glædesløse hus i Ønskeby.
I slottets spejlsale og lange korridorer lever børnene en ensom og trist hverdag uden erindring om deres fortid. Da den alt overvældende barnepige Nana flytter ind, ophører børnene næsten med at eksistere. Den gode og kloge Flakse Mildtvejr og hendes ravn Hin Kloge, kommer imidlertid på sagen, og så begynder en intens kamp mellem godt og ondt, mellem den åndelige og den materielle verden og om dystre menneskelige karaktertræk.

Forestillingen bliver i Teatret Zeppelins opførelse til en stærk visuel, sanselig og magisk fortælling, hvor dukker og skuespillere bogstaveligt går hånd i hånd i et gådefuldt eventyrlandskab.

Ronja Røverdatter

Oplev den fængslende fortælling om en frihedselskende pige, hendes bedste ven og deres to prægtige røverfamilier.    

Dybt inde i de vilde skove ligger Mattisbjerget. Her holder den temperamentsfulde røverhøvding Mattis til sammen med sin røverfamilie. En voldsom uvejrsnat under et sønderrivende lynnedslag fødes hans datter Ronja. Mattis er ellevild og taber straks sit hjerte til hende. Men til Mattis’ store fortrydelse har den rivaliserende røverbande samme nat taget bo på den modsatte side af Helvedesgabet – i det nu kløvede Mattisbjerg.

Det bliver startskuddet på Ronja Røverdatters frie opvækst og hendes forrygende opdagelse af de barske fjelde og mystiske skove, gennem hårrejsende møder med overnaturlige skovvæsener og ind i et dybt venskab med fjendesønnen Birk. Sammen trodser Ronja og Birk deres forældre – og de går deres egne veje for at finde deres lykke.

Denne zeppelinske nyopsætning af Ronja Røverdatter er tro mod den originale historie. Vores opsætning er dog ikke den traditionelle – som altid gør vi brug af overraskende og fantasifulde sceniske effekter! Skoven og bjerget er det sceniske omdrejningspunkt og giver følelsen af selv at være til stede i naturen med alle dens voldsomme og dramatiske urkræfter.

Der vil være spjættende gys og frygt, sprudlende glæde og befriende lettelse. Alt sammen set og oplevet gennem Ronja!

Zeppelin har gjort det til et speciale at tage sit publikum med ind i store historier – historier som er større end man ville tro, at et lille teater kan magte. Men gang på gang udnytter teatret sine begrænsede ressourcer opfindsomt og til det yderste, så resultatet altid synes større, end det egentlig er.
Teateravisen.dk 
*****Børn i byen giver “Ronja Røverdatter” 5 ud af 5 stjerner. Kan stærkt anbefales for både skoleklasser og familier. 
Børn-i-byen.dk


På Zeppelin er adskillelsen mellem forældre og barn i front – og det forløses fint. Mie Brandt inkarnerer moderens dobbeltbundne følelser flot. Hun er Lovis der stærk og stolt rækker Ronja fra sig, men på samme tid tripper sitrende omkring – parat til at flå barnet tilbage til sin egen favn. Jesper Hyldegaard er skøn som bulderbassen Mattis, der brænder af ømhed og varme, men også af et urimeligt temperament der slår gnister i mødet med Ronja. Hyldegaard doserer stramt og velafbalanceret af de mange følelser, og i samspil med fortællingen giver det troen på, at kriser kan klares – også selvom det ser voldsomt ud undervejs.
Teater 1.dk

 

Gode netsteder
Læs mere om Astrid Lindgrens værker.
Se DR’s tema om Astrid Lindgrens 100 års-dag.
Astrid Lindgrens liv på film.

 

The Ildsjæl in the Classroom

Svirpende spanskrør, kvælende kridtstøv, ækle madpakker, dræbende katederundervisning, didaktisk morgensang, bizarre lærere og nymodens undervisningsformer samt ikke at forglemme spændende udfordringer, personlige sejre, overraskende gennembrud og den første forelskelse.
Det er nogle af ingredienserne i denne forestilling, hvor skoletidens bedste og værste sider fremstilles på en både humoristisk og tankevækkende facon.

Rakkerpaks velkendte komiske, fysiske og nonverbale spillestil gennemsyrer hele historien, der fortælles med masser af humor, publikumsinddragende overskud og stilsikker slapstick.

Se forestillings-trailer her!

Broder Sol, Søster Måne

Oplev legenderne om Frans af Assisi, der drog ud for at blive ridder, men som efter en lang og farefuld rejse valgte et simpelt og fredfyldt liv i tæt kontakt med naturen.

Nænsomt og med dukketeatrets fortryllelse og magi føres publikum ind i et rørende og stille univers. Her gives plads til fordybelse og til at nyde roen og de smukke billeder.

Brødrene Løvehjerte

Hvis man ingenting tør, så er man ikke noget menneske – bare en lille lort. Tvebak er ti år, syg og skal snart dø. Storebror Jonathan elsker sin Tvebak over alt andet og bruger fantasiens verden til at trøste sin bror. En nat brænder det i deres lejlighed. Tvebak overlever ulykken men ikke Jonathan. I sin sorg lever Tvebak sig ind i Jonathans magiske verden. Han rejser mellem universer. Det er meget bedre end den triste og skræmmende virkelighed. Pludselig indser han, at han virkelig er kommet dertil. Til Nangijala. Og dér er Jonathan. Astrid Lindgrens mesterværk er måske den af hendes fortællinger, der rammer hjertet allerdybest.

1001 Nat

Af med hovedet… hvis du ikke fortæller en god historie!
1001 Nats eventyr begynder med fortællingen om den snu og modige Sheherezade. Hun beslutter sig for at sætte en stopper for den desillusionerede kong Shahriyars endeløse halshugninger af unge kvinder, ved at gifte sig med ham, og dermed redder hun en lille bid af verden. Herfra tager forestillingen sin begyndelse…

Nat efter nat taler Sheherezade for sit eget og sine medsøstres liv. Ud af hendes ord vokser nye og atter nye historier, som fletter sig ind i hinanden i én lang labyrintisk vandring. Tag med på en eventyrlig og overraskende rejse gennem Orientens visdom, farverige fabler, myter og humoriske skildringer af rig og fattig.

Der er underfundige magiske overraskelser i hver af fortællingerne, og der spilles i en variation af spillestilarter, for at give hver af de 5 udvalgte historier et særligt udtryk.

Oplev Zeppelin i eventyrlig, orientalsk forklædning!

Vitello

Vigtigt! Mød 15-20 min. FØR forestillingens start (starttidspunkt er angivet på billetten).

Vitello hedder Vitello, fordi Mor har boet i Italien i to måneder, dengang hun var meget ung og vist også meget smuk. Men nu bor Mor i Danmark i et rækkehus ved siden af ringvejen, hvor der kører mange biler. I teaterforestillingen leder Vitello efter en far, han kan vise frem til sine irriterende venner, tvillingerne Max og Hasse og møgungen William. I sin søgen får han både en klam kæreste, møder en tunghør pølsemand og Gud. Og er det i orden at have en papfar med en rød sportsvogn, når ens rigtige far er en superengel?

Man kan sige meget om Vitello, men kedeligt bliver det aldrig. Vitello er nemlig ikke ret god til at kede sig, så han skal nok finde på noget – enten sammen med de irriterende tvillinger Max og Hasse eller sammen med møgungen William eller også bare sammen med sig selv.

En sjov musikforestilling for hele familien med iørefaldende sange og skøre replikker.
Kim Fupz Aakesons ”Vitello”-bøger er nogle af landets mest populære børnebøger. Der findes 14 bøger om krudtuglen Vitello. 8 af disse er med i teaterforestillingen.

Lyde i Natten

Kom med på en drømmerejse til det fantastiske nat-køkken, hvor de lystige nat-bagere bager, så melet flyver om ørerne på dem.

Drengen Hans bliver vækket af lydene i natten, og det bliver starten på en rejse til ”Landet, hvor dejen hæver – med de bundløse mælkesøer og de tusind og elleve ægs ø”.
Om morgenen vågner Hans igen i sin seng. Denne gang til duften af nybagt brød…
En sanseoplevelse, hvor publikum fysisk kommer på en rejse til forskellige verdener.

Forestillingen LYDE I NATTEN er inspireret af Maurice Sendaks børnebog ”In the Night Kitchen”. Maurice Sendak er i Danmark bedst kendt for historien om ”Villy Vilddyr” (på engelsk ”Where the Wild Things Are”).

En Rigtig Nisse

Fru Nielsen holder aldrig jul. Men en dag flytter der en nisse ind på loftet. Han forstår selvfølgelig ikke, hvorfor fru Nielsen ikke kan lide julen. Så han vil give hende en dejlig jul. Fru Nielsen opdager, hvordan julen kan være, når man holder den i selskab med en rigtig nisse.

Tobi

Vi befinder os i England i 1800-tallet på en rejse med TOBI, hans kone og deres venner. TOBI er en vellidt mand, men i løbet af forestillingen begynder hans verdensbillede at krakelere, og hans onde, magtsyge side begynder at vise sig. Vi mennesker har alle noget af det gode og det onde i os, men for TOBI begynder vægtningen mellem disse at komme i ubalance, og vi følger derfor hans kamp for at generobre sig selv og blive et helt menneske igen.

Sagt om forestillingen:

“Samtlige dansere er teknisk set top professionelle, og de brænder igennem med en ægte passion for dans – noget som garanteret vil begejstre og skabe beundring hos de unge i målgruppen.”
– Kirsten Dahl, Teateravisen.

“Vi var meget begejstrede, og der var fuldt hus til forestillingen. Efter forestillingen var det en positiv overraskelse for os, at artisterne indgik i en dialog med publikum. Håber Freestyle Phanatix har mod på endnu en tur til Ringkøbing.”
– Maria Vandborg, Ringkøbing-Skjern Kommune, okt. 2014.

Brødrene Løvehjerte

Hvis man ingenting tør, så er man ikke noget menneske – bare en lille lort. Tvebak er ti år, syg og skal snart dø. Storebror Jonathan elsker sin Tvebak over alt andet og bruger fantasiens verden til at trøste sin bror. En nat er der ildebrand i deres lejlighed. Tvebak overlever ulykken, men det gør Jonathan ikke. I sin sorg lever Tvebak sig ind i Jonathans magiske verden. Han rejser mellem universer. Det er meget bedre end den triste og skræmmende virkelighed. Pludselig indser han, at han virkelig er kommet dertil. Til Nangijala. Og dér er Jonathan. Astrid Lindgrens mesterværk er måske den af hendes fortællinger, der rammer hjertet allerdybest.

Under Haady's Skjold

Fem børn mødes og finder sammen i deres søgen efter et tilholdssted, hvor der er trygt og ingen fare. Hver især er de tvunget til at flygte fra deres hjemland, der forandrer sig for altid, den dag bomberne falder i deres by. Det eneste de har med sig, er ganske få ejendele og tøjet, de har på. Flugten er hård, og den ubeskyttede verden barsk og til tider ond. For at overleve må de samle al deres styrke og mod. Heldigvis har de hinanden …og mindet om pigen Aishas livskloge skildpadde, som blev væk i krigsruinerne. Der må lægges planer og gribes chancer for at rykke fremad – væk fra det ubehagelige. For hver kilometer de lægger bag sig, vokser deres sammenhold og håbet om, at der et sted i horisonten venter dem en lys fremtid uden krig.

Teatret Zeppelins forestilling Under Haady’s Skjold tager nænsomt men livagtigt det højaktuelle emne ‘børn på flugt’ op i en stærk fortælling i børnehøjde.

EKSTRAMATERIALE
Se billeder fra forestillingen og bag om scenen, se video og en masse andet om Under Haady’s Skjold på vores ekstraside Mere om Haady

Program – se det flotte forestillingsprogram, hvori du kan se billeder og læse mere om forestillingen.

Video-trailer – Se hvad danske skolebørn gør sig af tanker om at flygte af nød. Medmenneskeligheden skinner igennem i de fine udtalelser, som viser, hvordan børn sagtens kan relatere og forholde sig til det højaktuelle emne.

Sponsorer – Se liste over samarbejdspartnere og sponsorer.