Glaspusterens Børn
Et magisk eventyrdrama i særklasse
30. januar 2013 - 13. marts 2013
Skrevet af svenske Maria Gripe – en af Skandinaviens betydeligste børne- og ungdomsforfattere.
Et tidløst eventyr om glaspusterens børn Klas og Klara, som bliver bortført og bragt over Glemmeminde åen og ført til Herskeren og Herskerindens dystre og glædesløse hus i Ønskeby.
I slottets spejlsale og lange korridorer lever børnene en ensom og trist hverdag uden erindring om deres fortid. Da den alt overvældende barnepige Nana flytter ind, ophører børnene næsten med at eksistere. Den gode og kloge Flakse Mildtvejr og hendes ravn Hin Kloge, kommer imidlertid på sagen, og så begynder en intens kamp mellem godt og ondt, mellem den åndelige og den materielle verden og om dystre menneskelige karaktertræk.
Forestillingen bliver i Teatret Zeppelins opførelse til en stærk visuel, sanselig og magisk fortælling, hvor dukker og skuespillere bogstaveligt går hånd i hånd i et gådefuldt eventyrlandskab.
Aldersgruppe: Fra 7 år
Varighed: 105 min. inkl. pause
Politiken
“Scenen fremstår som en forunderlig trylleæske, hvor der lynsnart skiftes mellem dukketeater, skyggeteater og legemsstort drama i glaspusterhytten.” Monna Ditmer Læs hele anmeldelsen
BØRNETEATERAVISEN.DK
Læs anmeldelse af Glaspusterens børn
Politiken
“Glaspusterens Børn henvender sig nok på papiret til børn i skolealderen. Men tøv ikke med at at tage forældrene med.” Lise Garsdal
Information
“… med sæsonens muntreste perspektivleg i Jesper Kongshaugs dragende sagalys. Kenneth Kreutzmann har instrueret med vanlig sans for det pinefulde, men også med plads til de gode følelsers enfoldighed.” Anne Middelboe i “Middelboes bedste – Teateranmelderen anbefaler”
Læs mere om Maria Gripe og Glaspusterens Børn
Teatret Zeppelin skole- og familieforestilling
Manuskript Maria Gripe/ forlag Columbine teaterforläg
Oversættelse Mie Brandt
Bearbejdelse Mie Brandt, Kenneth Kreutzmann
Dramaturgisk konsulent Jokum Rohde
Instruktion Kenneth Kreutzmann
Ass. instruktør Solveig Weinkorff
Scenografi & kostumer Rikke Juellund
Kostumier Gry Hesbjerg Buch, Henrik Bjerregaard Andersen
Lysdesign Jesper Kongshaug
Ass. lysdesigner Anja Myung
Lyddesign Michael Svensson
Videoprojektion Bynke Maibøll
Dukkemager Per Christensen
Medvirkende Helle Bøgeskov-Mortensen, Samy Andersen, Mie Brandt, Torben Vadstrup, Ib Frendø