.

Digitalt teater i reform-tid: Hvad handlede debatten i medierne om – og hvor står Teatret Zeppelin? Opsummering af debatten om digitalt teater, som rullede i slutningen af oktober 2025.

Kort fortalt: I oktober 2025 rullede en kulturpolitisk debat om digitalt teater hen over avisspalter, netmedier, sociale medier og radio. Udgangspunktet var et debatindlæg i Politiken fra Teater V’s direktør, Pelle Koppel, der foreslog at afsætte 10 % af midlerne til den nye Scenekunstreform til digital scenekunst. Teatret Zeppelins adm. leder, Lasse Frank, svarede og problematiserede, at man allerede nu skulle skrive digitalt teater ind i en scenekunstreform, der skal stå i årtier. Parterne mødtes siden i Radio4’s “Kulturdebat”.

Begrebsafklaring: Digitalt teater er teater, man oplever uden at sidde fysisk dér, hvor skuespillet foregår. Man følger typisk med på en skærm derhjemme. Men det kunne også være ved at lytte i høretelefoner. Altså er scenekunsten optaget, og den bliver transmitteret til en enhed på strøm (telefon, tv, computer, højtaler osv.) – deri består digitaliseringen. Digitalt teater i denne kontekst handler altså ikke om at bruge tekniske virkemidler/remedier (f.eks. skærme, projektioner, AI osv.) i en teaterforestilling foran et fysisk tilstedeværende publikum. Så længe publikum stadig er fysisk til stede i teatersalen, mens det sker, regnes det i denne kontekst ikke for at være digitalt teater.

.

Hvad var oplægget?

Pelle Koppel pegede på, at digital scenekunst kan øge tilgængeligheden (unge, borgere langt fra byerne, mennesker med handicap), skabe nye formater, forlænge forestillingers levetid og styrke bæredygtigheden. Han fremhævede, at internationale aktører som National Theatre i London allerede distribuerer digitalt (fx biografvisninger/stream), og foreslog derfor at afsætte 10 % af de ekstra årlige 60 mio. kr. i den kommende Scenekunstreform til en langsigtet, samlet digital indsats. Argumentet var “både-og”: det digitale skal supplere – ikke erstatte – det levende møde.

Hvad svarede Lasse – og hvorfor?

Lasse anerkendte indsparket og tilgængelighedsperspektivet, men advarede mod at lovfæste en teknologi- og formatretning i en reform, der skal holde 30+ år. Grundtonen var: Styrk først fundamentet (arbejdsvilkår, basisøkonomi og strukturer); eksperimenterne – også de digitale – vil komme alligevel, hvis de har kunstnerisk og publikumsmæssig bærekraft. Han pegede på, at mange digitale teaterforsøg enten ender som “filmet teater” (dårlig publikumsoplevelse) eller bevæger sig ind på en arena, hvor film/serier/SoMe/online communities allerede er stærkt etablerede. Lasse fremhævede også den samtidige samfundstendens mod afdigitalisering og mere nærvær, og spurgte, om reformmidlerne ikke i højere grad bør gå til det, teater er enestående til: det fysiske, fælles her-og-nu.

I Radio4-debatten blev uenigheden kridtet op:

– Pelle: “Digitalt teater kan udvide fællesskabet, skabe adgang og nye formater. Vi må prioritere nu, ellers sakker vi bagud.”

– Lasse: “Eksperimentér endelig – men bind ikke feltet til en teknologisk dagsorden i selve reformen. Først fundament, så følger formater.”

“Vi skal stoppe med at rende rundt at gentage den her floskel for hinanden, at skærme er en integreret del af unges liv. Skærme er en integreret og noget nær altopslugende del af menneskers liv, fra de er ca. 2 år og til de dør. Vi står til knæhaserne i en global pandemi af skærmafhængighed. I takt med at AI/kunstig intelligens rulles ud for alvor i de kommende år, har vi kun set begyndelsen. Det er bare for at få med, at det altså også er dén virkelighed, vi står i”
– Lasse Frank, citat fra radioudsendelsen Kulturdebat på Radio IIII den 23. oktober 2025

Teatret Zeppelins ståsted – kort og klart

– Vi er ikke imod digitalt teater. Tværtimod: Teatret Zeppelin har selv arbejdet digitalt i projekter, hvor det gav mening – fx remediereingen af Mælkebøttereglementet til en teaterlydfortælling. Vi har også lagt scenegulv til flere digitale forestillinger (vi var f.eks. blandt de allerførste til at streame live teater under coronakrisen), og vi har budt eksperimenterende grupper ind under bl.a. vores flerårige samarbejde med HAUT og deres residency-format. Vi er nysgerrige på formater, når de tjener værket og publikum, og teatrets forestillinger gør brug af masser af ny teknologi til special effects.

– Vi er imod at låse en teknologisk retning fast i en reform. Digitalt teater må gerne blomstre – men det skal ske, fordi publikum, kunstnere og kvalitet trækker det frem, ikke fordi det er skrevet ind som en varig kæphest i rammevilkårene.

– Vi prioriterer det levende møde. I en tid, hvor meget af livet er skærmbåret, er teatrets analoge nærvær en kerneværdi. Det er ikke “oldschool” – det er netop relevant. Vi må ikke blive blinde for skærmenes og tech-designs magt over os, og vi må huske, at vi som mennesker først og fremmest næres af fysiske møder.

– Vi vil have solide rammer før nye lag. Arbejdsvilkår, basisøkonomi og kapacitet i branchen er presset. En reform bør først sikre ordentlig drift og bæredygtige forhold – så kan nye formater vokse stærkere.

Niche eller nødvendighed?

Tilgængelighedsargumentet er vigtigt og bliver taget alvorligt hos Teatret Zeppelin, hvor vi årligt tager imod ca. 100 specialklasser om året (og tilpasser teaterbesøg til særlige behov). Lasse har samtidig peget på, at digitale formater skal fortjene deres plads gennem kvalitet og faktisk efterspørgsel – og at 6 mio. kr. (10 % af 60 mio.) kan være for lidt til de store ambitioner (teknik, kompetencer, kontinuitet), men alligevel risikere at nudge hele feltet mod kortsigtede “pilotpuljer”, som lægger ekstra pres på allerede travle teatre. Ifølge Lasse kan digitalt teater leve og udvikles via projekter og fondsvej (som det har været tilfældet indtil nu) – uden at blive cementeret i reformteksten. Skal det med i en reform, er det altafgørende, at man klart får formuleret, hvad midlerne skal dække (optagede forestillinger? Udvikling af nye digitale formater? Andet?) og hvordan og efter hvilke principper, de fordeles.

Hvor lander vi?

Debatten har været saglig og engageret – og rummer primært uenigheder om timing, prioritering og rammesætning. Teatret Zeppelin står på en “ja-og-men”-position: Ja til digitalt, når det styrker kunst og adgang; men nej til at skrive tidsbundne teknologier ind i en reform, der skal være langtidsholdbar. Først styrke fundamentet for det levende teater – så skal eksperimenterne nok følge med. Det er ikke et nej til udvikling; det er et ja til klare prioriteringer og kunstnerisk frihed.

Debatten i sin fulde længde

Denne artikel sammenfatter forløbet på baggrund af de offentlige indlæg før og efter den omtalte radiodebat. Er man nysgerrig i at dykke ned i de lange meningsudvekslinger, kan man gøre det i denne kronologiske kompilation af alle indlæggene (pdf-fil).

Har du lyst, kan du f.eks. deltage i debatten i dette offentlige Facebook-opslag (åbent for alle).

Artiklens bannerbillede er skabt af kunstig intelligens og efterfølgende let redigeret.

.

Artikler om teater og teatret skrevet af ansatte fra teatret
Følg med på vores artikelside, hvor du finder indlæg skrevet af teatrets ledelse og medarbejdere; vidensdeling, debatindlæg, kultur- og teaterpolitiske indspark, erfaringsudveksling m.m.
se her: www.zeppelin.dk/artikler

af Melissa Keller Kristensen, teatermedarbejder på Teatret Zeppelin

Går du med en drøm om at blive skuespiller, men ved du ikke, hvordan du skal komme i gang? Denne artikel giver dig nogle gode tips til, hvad du kan gøre for at komme et skridt tættere på din drøm – for hvordan bliver man egentlig skuespiller?

Målgruppe: børn og unge med skuespillerdrømme

Det kan være svært at blive skuespiller. Og man kan have rigtig mange spørgsmål til, hvor man skal starte, og hvordan man gør. Der er ikke én vej til at blive skuespiller. Man kan faktisk gøre det på rigtig mange forskellige måder. Man kan for eksempel søge ind på uddannelsen for skuespil på Den Danske Scenekunstskole. Det er den eneste statslige uddannelsesinstitution, hvor du kan arbejde praktisk med scenekunst. Der findes også rigtig mange skuespilskoler i Danmark og udlandet, hvor man kan søge om optagelse. Her kræver det dog, at man selv betaler for uddannelsen. Derudover er det også muligt at blive skuespiller uden at gå på en skole. Det kan være, man er heldig og lander en rolle i en teaterforestilling eller en film. Hvis man så først har en fod indenfor døren, så er det ofte nemmere at lande den næste rolle.

Mist ikke modet

Vær undersøgende

At være skuespiller handler meget om kropslige udtryk og at du kan sætte sig ind i en rolle og væremåde, der er anderledes end din egen. Du kan derfor med fordel betragte folk på gaden, så du får et indblik i, hvordan andre mennesker bevæger sig og taler med hinanden. Det handler om at suge så mange indtryk som muligt til dig, så du er i stand til at spille hvilken som helst karakter.

Der findes også rigtig mange gode bøger, som kan lære dig om skuespilteknikker og gode råd til auditions. Det kan være en god start for dig, hvis du ikke ved noget om skuespil. Bøgerne kan give dig et indblik i den professionelle skuespil-verden. Det kan give dig en bedre idé om, hvad skuespil indebærer.

Du kan også søge på YouTube efter gode råd til skuespilteknikker, som du kan prøve af derhjemme. Du kan finde rigtig mange forskellige monologer og dialoger fra teaterstykker på biblioteket, som du kan bruge, når du øver. Det er altid en god idé at vælge en karakter og en situation, som siger dig noget, og som du synes er spændende at arbejde med. Så kan du prøve at spille scenen på flere forskellige måder for at se, hvordan du synes den fungerer bedst – leg med det!

Vær opsøgende

Mange tror, at skuespil er et naturtalent. I realiteten er det faktisk en evne man kan træne, ligesom man kan øve sig i at spille fodbold eller tegne. Jo mere man øver sig, desto bedre bliver man. Det er derfor vigtigt at vedligeholde sit skuespil, hvilket man med fordel kan gøre ved at melde sig til et dramahold. Man kan finde skuespilkurser, som man skal betale for, hvor man bliver undervist af dygtige folk indenfor branchen. Men man kan også vælge at gå til amatørteater. Der findes rigtig mange amatørteatre i København, hvilket er en virkelig god mulighed for at få øvet sit skuespil og prøvet det af. Der er som oftest ikke særlig store forventninger til erfaringsniveauet, hvilket kan lette presset, hvis du er helt ny indenfor skuespil.

Hvis du gerne vil prøve skuespil af uden at betale for det, så tilbyder mange af de privatejede skuespilskoler faktisk en gratis prøvetime. For eksempel tilbyder Copenhagen Acting School en gratis masterclass flere gange om året, hvor du kan prøve kræfter med blandt andet stagefight, stemmetræning og meisner-teknik. Derudover tilbyder vi også selv workshops, som vi kalder for ZepZone. I ZepZone laver vi dramapædagogisk arbejde, der rykker positivt ved grænser, spreder glæde og engagement, uanset alder, og skaber et inspirerende med- og modspil til den gængse undervisning i skolen. Læs mere her.

Snak med andre

Det kan være, at nogle af dine venner også går med en drøm om at blive skuespiller? Så kan det være en god idé at snakke sammen med dem. I kan måske hjælpe hinanden ved at give gode råd og dele erfaringer. Det kan også være, at dine forældre eller dine venner kender nogle skuespillere, som du kan få lov at snakke med. De kan fortælle dig om, hvordan man bliver skuespiller, og hvad de selv gjorde.

Men vigtigst af alt, så husk at skuespil handler om leg og kreativitet – hold fast i din fantasi og dit indre legebarn!

Opsamling og andre ting du kan gøre

– Betragt andre mennesker, iagttag dine omgivelser med nysgerrighed
– Leg med det; prøv f.eks. at fremkalde en anden følelse i dig selv, end den du har lige nu
– Opsøg muligheder; gå til drama, spil med i skolekomedien, gå til castings
– Find tips til karriereveje og inspiration til øvelser fra profiler på YouTube, TikTok e.l.
– Øv dig. Skuespilteknik kan trænes og forfines, fuldstændig ligesom fodboldspil m.m.
– Skriv dig op i statistdatabaser – se f.eks. DASK, Statist.dk og Onlinecasting.dk
– Udforsk din kreativitet; leg, syng, dans, tegn, fortæl historier, byg, spil musik osv.
– Se teater, film og serier; kig på andres skuespil som var du en videnskabsmand
– Snak med venner med samme drømme og/eller andre med skuespilerfaringer

.

Artikler om teater og teatret skrevet af ansatte fra teatret
Følg med på vores artikelside, hvor du finder indlæg skrevet af teatrets ledelse og medarbejdere; vidensdeling, debatindlæg, kultur- og teaterpolitiske indspark, erfaringsudveksling m.m.
se her: www.zeppelin.dk/artikler

Af Kamilla Mølbjerg Odfeldt, stud.mag. ved Teater- og Performancestudier på Københavns Universitet og i studiepraktik på Teatret Zeppelin

Fra stilhed på gangene til liv og besøgsglæde

Når der er noget, man pludselig ikke må, kan man godt have tendens til at få endnu mere lyst til det. I kender det måske, når I kigger ned i slikskuffen om tirsdagen, men godt ved, at I ikke må tage noget derfra. I kender det sikkert også, fra da regeringen lukkede kulturlivet ned, og vi ikke længere kunne samles i teatret. Det var dér, man virkelig fik trang til at gå i teatret.

Bare rolig, det skal ikke handle om corona. Det skal nærmere handle om det, der for en stund blev taget fra os, og som vi nu endelig har fået fuldt igen: samvær, fællesskab og oplevelser: alt det teater indebærer!

Men hvad er teater egentlig?

Teater er mange ting. Det er først og fremmest et rum, hvori det er tilladt at drømme. Det kan bruges som et redskab til at forstå vores måde at være i verden på. Teater er en flygtig kunstart. Når forestillingen har spillet, er den fortid, og dermed skabes hver forestilling altså på ny.

Hvorfor går vi i teatret?

Vi går i teatret af mange årsager. For at grine, græde, lære, blive skræmt og måske for at blive udfordret. En stor del af det at gå i teatret er, at vi kan tale sammen om det bagefter. Vi får en fælles oplevelse og et fælles grundlag for en rigtig god snak. Hvorvidt vi er enige eller ej er faktisk ligegyldigt.

Gensynsglæde med teatret

Da teatrene for en tid lukkede og slukkede, blev den gode oplevelse, og ikke mindst den gode samtale, taget fra os. Vi blev pålagt et forbud, og det var helt vildt ærgerligt. Skal man se på den lyse side, og det skal man jo, så opstod der en form for forløsning, da forbuddet ophørte. En forløsning, der forstærkede glæden ved den første forestilling, man var inde at se efter nedlukningen. Ja, måske endda også de næste mange forestillinger efter det. Man sætter mere pris på noget, når det først har været taget fra én.

Det har også været til at mærke ude på teatrene. Stemningen er som regel altid god, når man kommer ud på et teater, men den sidste måned har den været noget særligt. Publikum og personale har summet af god stemning og glæde over at være tilbage. Det er et klart tegn på at teater giver noget, som vi ikke kan få andre steder.

Her på Teatret Zeppelin lagde vi efter genåbningen ud med en genopsætning af Astrid Lindgrens Mio, min Mio. For os på teatret er det nemt at mærke på vores publikum, at de har savnet at tage i teatret – både børn og voksne!

Der er heller ikke noget, som er så skidt, at det ikke er godt for noget. Vi er, med denne nedlukning, blot blevet mindet om, at det er fedt at gå i teatret og få nogle gode oplevelser og snakke sammen – og så er det jo bare med at komme ud at se en masse teater! ​​