Bryd! – Hvad er en far?
Teatret Zeppelin er gået sammen med Folkekirkens Skoletjeneste om skoleprojektet “Hvad er en far? – om gudsbilleder”
Folkekirkens Skoletjeneste har udviklet et undervisningsforløb med et flot og omfattende skolemateriale som består af både lærer- og elevhæfte.
Zeppelin har i samarbejde med FST udformet dramawork-
shoppen “BRYD! – Hvad er en far?”, som indgår som en del af projektets undervisningsforløb.
Projektbeskrivelse:
I Bibelen er billedet af Gud som far et centralt billede. Men hvilken far er han egentlig? Er han autoritær eller blødsøden? Brutal eller favnende? Dominerende eller lyttende? Vred eller overbærende?
Projektet “Hvad er en far?” lægger op til en undersøgelse af disse spørgsmål. Fordi det er interessant i et religionshistorisk lys, men også fordi diskussionen om kristendommens gud som en far, kan være øjenåbner for, hvilke billeder vi har af en ”rigtig” far og mor i dag. For måske falder Bibelens beskrivelse af Gud som far ikke indenfor de gængse maskuline domæner. Måske er der antydninger af, at Bibelens far er en moderlig far?
Og måske er nutidens familiestruktur heller ikke så entydig at kategorisere? Er det for eksempel altid mor, der er den bekymrede og far der er den stærke, eller kan det være anderledes?
Eleverne undersøger Bibelens gudsbilleder, relaterer dem til nutidens forældrebilleder og diskuterer, hvordan relationen barnvoksen påvirkes af hvem vi er, og hvem vi forestiller os at være.