Zeppelin logo

Naboskab

En dukkementarfilm om Istedgade og bydelens beboere

‘Naboskab’ blev til i forbindelse med Copenhagen Puppet Festivals 10-års jubilæumscabaret på Teatret Zeppelin den 21. juni 2014. Filmen havde verdenspremiere i Teatret Zeppelins kafé, inden showet i salen.

Om dukkementar-projektet
Med dette projekt går Copenhagen Puppet Festival i stilling med en fremtidig fast bestanddel af festivalens fokus. Det har længe været ønsket, at man ville forankre sig mere i lokalmiljøet og dets sociale liv, og som Vesterbro hele vejen har været hjem og base for Copenhagen Puppet Festival, så er det selvfølgelig også her, at festivalen vil folde sig mere ud på gadeplan og i øjenhøjde med befolkningen og forskellige lokale institutioner.

Formanden for Copenhagen Puppet Festival, Øystein Leonardsen, siger: ”Jeg har selv boet på Vesterbro i mange år og for mig er det helt naturligt at Copenhagen Puppet Festival giver noget tilbage til kvarteret. Et kvarter som har givet os så meget! En særlig tak skal i denne forbindelse gå til Lokaludvalget, Områdefornyelsen og Kulturanstalten, som har støttet og bakket os op hele vejen.”

Dukkementarfilmen er et foregående projekt til en forestilling, der skal produceres i sommeren 2015. I maj/juni måned 2014 går dukkemager og performer Stine Pagh, instruktør Mikkel Flyvholm og dokumentarist Anne Birgitte Borcher Petersen på opdagelse blandt Istedgades beboere, nærmere bestemt forholdet mellem de to naboer: værestedet Kirkens Korshær og Byens Bogcafe. Her vil de se på det enestående naboskab midt i det brogede bybillede på Istedgade. Der vil blive kigget ind bag facaden og på den hverdag, der udspiller sig på de to adresser samt på brugernes forhold til stedet og til hinanden. Resultatet bliver en ti minutters dukkementarfilm, der mikser dokumentargenren med dukkefilmen.

Når der sommeren 2015 så afvikles Copenhagen Puppet Festival på Vesterbro, vil dukkementarfilmen danne udgangspunkt for en forestilling, som fortæller om Vesterbros beboere og deres liv. Dukkementarfilmen kan ses både som et værk i sig selv og som oplæg og inspiration til denne forestilling i 2015.