Zeppelin logo

Under Haady's Skjold

En nyudviklet forestilling om fem børn på flugt for livet

21. februar 2015 - 27. marts 2015

Fem børn mødes og finder sammen i deres søgen efter et tilholdssted, hvor der er trygt og ingen fare. Hver især er de tvunget til at flygte fra deres hjemland, der forandrer sig for altid, den dag bomberne falder i deres by. Det eneste de har med sig, er ganske få ejendele og tøjet, de har på. Flugten er hård, og den ubeskyttede verden barsk og til tider ond. For at overleve må de samle al deres styrke og mod. Heldigvis har de hinanden …og mindet om pigen Aishas livskloge skildpadde, som blev væk i krigsruinerne. Der må lægges planer og gribes chancer for at rykke fremad – væk fra det ubehagelige. For hver kilometer de lægger bag sig, vokser deres sammenhold og håbet om, at der et sted i horisonten venter dem en lys fremtid uden krig.

Teatret Zeppelins forestilling Under Haady’s Skjold tager nænsomt men livagtigt det højaktuelle emne ‘børn på flugt’ op i en stærk fortælling i børnehøjde.

EKSTRAMATERIALE
Se billeder fra forestillingen og bag om scenen, se video og en masse andet om Under Haady’s Skjold på vores ekstraside Mere om Haady

Program – se det flotte forestillingsprogram, hvori du kan se billeder og læse mere om forestillingen.

Video-trailer – Se hvad danske skolebørn gør sig af tanker om at flygte af nød. Medmenneskeligheden skinner igennem i de fine udtalelser, som viser, hvordan børn sagtens kan relatere og forholde sig til det højaktuelle emne.

Sponsorer – Se liste over samarbejdspartnere og sponsorer.

Aldersgruppe: Fra 9 år

Varighed: 65 minutter


ANMELDELSER

TEATERAVISEN
fem_stjerner
“Det er et refleksions-appellerende manuskript, som Mie Brandt tilsvarende sikkert har iscenesat med hensyn til handlingsgang, fokus og en god balance mellem gru og glæde, nervepirrende begivenheder og stunder med stilbilleder og mere dvælen.

– Kirsten Dahl

 

KULTURKONGEN.DK
seks_kongekroner
“Stykket er enormt aktuelt og er med til at sætte et nyt perspektiv på krig og ødelæggelse – nemlig børnenes. Det er sat op som en børneforestilling, men kan sagtens ses af tilskuere i alle aldre. Dybt rørende og meget smukt.”

– Nora Maria Hiitola-Pedersen

 

DAGBLADET INFORMATION
“Teatret Zeppelin har knækket koden til denne verden af rædsler og skabt det mest intense og begavede flugtteater for de 7-14 årige – og for os andre. (…) Det er barske løjer. Da jeg så forestillingen sammen med nogle ret så højlydte skoleklasser, blev der musestille – og de råbende unger var som forvandlede bagefter. Spejlingen gjorde indtryk.”

– Anne Middelboe Christensen

 

COPENHAGEN-CULTURE.DK
Under Haady’s Skjold modtager “de varmeste anbefalinger”: “det er et vigtigt stykke for både børn og voksne at opleve. For selvom det tegner portrætter af fem børn fra Mellemøsten, er forløbet også et implicit udsagn om at alle børn er ens, uanset nationalitet, religion og hudfarve – et udsagn, der klæder et moderne familieteater.”

– Mads Haahr Andersen

 

Teatret Zeppelin Skole- og Familieforestilling

Idéudvikling Mie Brandt & Ensemblet

Manuskript og Instruktion Mie Brandt

Dramaturg Niels Lehmann

Kunstnerisk rådgiver Vibeke Wrede

Instruktørassistent Vilde Jensen

Medvirkende Pernille Hilgart, Rune Antonio Bro, Torben Vadstrup, Mie Brandt, Jessica Dinnage*
*elev fra Statens Scenekunstskole

Lyddesign Inuk Thomsen

Lysdesign Martin Danielsen

Scenografi & Kostumer Johanne Eggert

Kostumier Camilla Lind

Systueleder Gabrielle Pontoppidan

Teknisk afvikler Peter Rasmussen

Produktionsleder Peter Rasmussen