Zeppelin logo

Mio, min Mio på Randers Teater

Teatret Zeppelins forestilling 'Mio, min Mio' gæstespillede på Randers Teater i sæson 2021/22, hvor den var årets store familieforestilling i julen. Efter spilleperioden i Randers blev forestillingen genopsat i København på Teatret Zeppelin i begyndelsen af 2022.

25. november 2021 - 20. december 2021

Teatret Zeppelin gæstede Randers Teater i 2021, hvor forestillingen blev genopøvet og spillede med to nye skuespillere på holdet.

.

Læs om forestillingen, se billeder, videoer, anmeldelser og meget mere på forestillingens hovedside:

klik her for at komme til forestillingens hovedside

.

Læs også Kulturmagasinet Fine Spinds artikel om Mio, min Mio med interview af instruktør Amanda Linnea Ginman:

“Astrid Lindgren så børn som hele mennesker og gav dem sprog for livets svære erfaringer. Med en opsætning af ‘Mio, min Mio’ viser Teatret Zeppelin, at vejen væk fra ensomhed og frygt skal findes i fantasien og fællesskabets kraft”

.

Randers Teaters omtale af forestillingen

Se opslaget på deres hjemmeside her.

.

Om forestillingen og fortællingen ‘Mio, min Mio’

Mio, min Mio er historien om Bo. Bo, som forlader sine plejeforældre og rejser gennem dag og nat og finder sin rigtige far… Kongen i ”Landet i det Fjerne”. Her er Bo ikke længere Bo. Her er Bo prins Mio, som får en vigtig mission. Han skal redde landets børn fra den onde ridder Kato, som har forvandlet alle børn til forheksede fugle.

Mio, min Mio er Astrid Lindgrens evigtgyldige fortælling om sorg. Om venskab. Om ensomhed og om kærlighed. Her i ‘zeppelinsk’ nyopsætning. Ingen fortæller er vel så betydningsfuld som Astrid Lindgren med hendes dybe indlevelse og store respekt for barnets vilkår og livsproblematikker. Selv i “Landet i det Fjerne” findes der ondskab, som ikke kan undsiges. Men den kan bekæmpes, hvis man har mod og en ven at følges med.

“Man skal ikke skræmme børn, så de bliver bange, men ligesom voksne har også børn brug for at blive rystet af kunst.”
– Astrid Lindgren, 1959

“Behind the scenes” – hør skuespillerne fortælle om deres roller og arbejde

Se ‘bag om forestillingen’-videoer på Teatret Zeppelins YouTube-kanal. Her fortæller skuespiller Joakim om, hvordan det er at spille Mio (se her). Skuespiller Emilie viser, hvordan hendes forvandling til Milimani foregår foran sminkespejlet (se her). Skuespiller Mie fortæller om, hvordan man bliver skuespiller. Og meget mere.

Mio-holdet fra Teatret Zeppelin poserer i forestillingens scenografi opstillet på Randers Teater

Mio-holdet, velankommet til Randers Teater, poserer i scenografien.

Aldersgruppe: Fra 7 år

Varighed: 70 min.

Skole- og familieforestilling af Teatret Zeppelin

Manuskript: Astrid Lindgren
Bearbejdelse: Amanda Linnea Ginman og Mie Brandt efter Staffan Götestams bearbejdelse
Forlag: Nordiska Strakosch Teaterförlaget APS
Rettighedshaver: The Astrid Lindgren Company

Instruktør: Amanda Linnea Ginman
Scenograf: Aleksandra Laura Lewon
Skuespillere: Joakim Jarl Sejergaard, Emilie Rasmussen, Anton Hjort Nielsen og Mie Brandt
Kongens stemme: Nis Bank-Mikkelsen
Dukkedesigner: Lauréline Gormsen Démonet
Dukkemager og produktionsassistent: Maja Linde Christensen
Lysdesign: Martin Danielsen
Lyddesign: Rasmus Christner Månsson
Kostumier og parykmager: Camilla Lind
Kostumierassistent: Clara Bisgaard
Frisørkonsulent: Sofie Gerberg Clausen
Rekvisitør: Tina Kornerup-Bang
Fotograf (2020-21): Zuhal Kocan
Fotograf (2021-22): Martin Gundesen
Maleriplakat (2020): Trine Lægdsmand
Produktionsledelse: Rasmus Christner Månsson & Teatret Zeppelin
Byggere og teknikere: Morten Lyster, Barry Douglas Wesil
Afvikler: Rasmus Christner Månsson & Morten Lyster

.

Læs mere om Teatret Zeppelins forestilling ‘Mio, min Mio’ her.