De Hellige Aber
Frit efter Klaus Rifbjergs roman af samme navn
1. april 1995 - 1. maj 1995
Tiden er sommeren 1942. For Mik er krigen ligeså fjern som de tyske fly, der passerer højt på himlen over ham. Hvis det ikke lige var for bunkeren… Området omkring den er strengt forbudt. I leg med kammeraten Niels fantaserer Mik om, hvad der foregår i den. Han drages uimodståeligt mod den, og en dag kravler drengene ned i den.
Bunkeren viser sig at rumme en labyrintisk fremtidsvision. Drengene jages af synlige og usynlige fjender; men møder også pigen Skyggen, som bliver deres hjælper i en uforståelig og truende verden.
Med De Hellige Aber markerede Zeppelin 50-året for Danmarks befrielse.
1940’ernes populærmusik har inspireret en stemningsskabende lydside til forestillingen, der på samme tid er en spændingshistorie og en psykologisk skildring af en dreng på vej ind i de voksnes verden.
Aldersgruppe: Fra 7 år
Teatret Zeppelin skole- og familieforestilling
Forfatter Klaus Rifbjerg
Instruktion & dramatisering Mie Brandt
Dramaturg Niels Lehmann
Scenografi & kostumer Tine Jespersen
Komponist & musiker Henrik Hall
Medvirkende Søren Møller Pedersen, Tinja Sterndorff, Torben Vadstrup
Systue Hanne Mørup
Teknik Mikael Jørgensen