Data data
Musikalsk, informativ og underholdende forestilling om computerens historie for hele familien
27. april 2025 - 4. maj 2025
“En af teatersæsonens mest ambitiøse familieforestillinger”
— CPHCULTURE
“…et brag af en forestilling, der går op i en højere original og meget seværdig enhed”
— Teateravisen
Om forestillingen
Den er der, lige meget hvor du vender dig hen; COMPUTEREN. Den har indtaget verden i løbet af få generationer. Og om du vil det eller ej, er du faktisk super afhængig af den. Men ved du i virkeligheden, hvad den er i stand til? Hvordan den opstod? Hvordan den fungerer?
Bedstemor kan huske tiden inden. Far sukker nostalgisk, hvis nogen siger: “Commodore 64” og barnet er vokset op med sut -og Ipad. Computeren har i løbet af få generationer indtaget vores verden. Den er et uundværligt værktøj i den digitale virkelighed, vi befinder os i. Og vi er afhængige af den, både kollektivt og individuelt. Men forstår vi egentlig hvad den er for en? Denne super regnemaskine, som vi hele tiden bruger?
Med vejledning fra computereksperter og -professorer har Teater Fantast skabt en en musikalsk, informativ og underholdende forestilling for hele familien. Tag med os på en rejse gennem computerens historie, hvor vi lover data, digitale dimser og dutter. Menneske, maskine og matematik. Grin, gråd og gigabyte.
DATA DATA -computerens historie er støttet af Novo Nordisk fonden og er en co-produktion mellem Teater Fantast & Teater V. Og skabt i samarbejde med Science & Cocktails.
DATA DATA er en forestilling for hele familien -både børn, teenagere og voksne. Ved Familieforestillinger er minimumsalder 6 år. Og som skoleforestilling anbefaler vi den fra 8 år og op.
Skolemateriale og info om forestillingens vidensgrundlag
DATA DATA – computerens historie er støttet af Novo Nordisk Fonden som videnskabsformidling til børn og unge. Derfor vil der ved køb til skoler være et gratis skolemateriale. Det er er målrettet mellemtrinnet og udskolingen og skabt i samarbejde med forsker Sine Zambach.
Forestillingen gennemgår computerens udviklingshistorie. Helt fra tallets oprindelse og til nutidens igangværende revolution indenfor kunstig intelligens.
Skolematerialet vil på samme måde bevæge sig kronologisk frem, med nedslag i 1600 tallet, 1800 tallet, 1940’erne, 1960’erne, 1980’erne.
Fra internettes fremkomst vil det dække emner som; Sociale medier, AI & Algoritmer, Data & overvågning, Neurale netværk & bias’, Færdighedstab: gps, google. Fremtiden, trivsel og mennesket overfor maskinen.
Computeren har for evigt revolutioneret menneskets måde at leve på. DATA DATA – computerens historie undersøger dette både via naturvidenskabelige og tekniske aspekter samt mere historiske, samfundsmæssige og filosofiske overvejelser.
Forestillingen såvel som undervisningsmaterialet er baseret på viden og skabt i samarbejde med bl.a. professor i kunstig intelligens, Thomas Bolander, professor i teoretisk fysik, Jay Armas og lektor i kvantefysik ved Niels Bohr Instituttet, Morten Kjærgård.
Materialet er baseret på forestillingen DATA DATA, men kan også bruges, selvom man ikke har set forestillingen.
Om Sine Zambach
Sine har arbejdet med kunstig intelligens og data science siden 2007 og er forsker ved CBS. Hun har skrevet bøgerne “AI i gymnasiet” (2023) og “Kvinde kend din kode” (2018) og deltager i forskningsprojektet Naturvidenskabelig almendannelse og teknologiforståelse i udskolingen. Derudover har hun i mange år været frivillig i Coding Pirates, der er en klub, der laver digital leg og programmering for børn og unge.
Download skolematerialet (gratis)
Original i fuldfarve: klik her
Printvenlig udgave uden så meget farve: klik her
Læs artikel om undervisningsmaterialet i Teateravisen: Klik her
(læs mere)
Trailer
Aldersgruppe: Fra 8 år
Varighed: 75 min.
Gæstespil af Teater Fantast
Manuskript og iscenesættelse: Fantasterne
Medvirkende: Ditte Ylva Olsen & Stine Q. Pagh
Producent: Teater V i co-produktion med Teater Fantast
Scenograf: Sisse Gerd Jørgensen
Dukkedesigner: Rebecca Arthy
Dukkemagere: Rebecca Arthy, Pernille Kabell
Rekvisitter: Pernille Kabell & Johan Kølkjær
Dukkekostumer: Anja Karottki
Komponister: Hjalte Bested Hjort & Anders Bo Eriksen
Grafiker og video animation: Nikolaj Hoe Lundahl
Video animation: Oh Man Productions (Troels Øhman) og Ricardo A. León V.
Lysdesign og afvikling: Mikkel Magnus Olsen
Afvikling: Mikkel Bent Nielsen & Sofus Sean Bassett
Produktionsleder: Luna Stage
Kostumer: Mette Kapper
Koreograf: Emilie Hoff
Robotkoder: Sebastian Ray Manson
Byg: Aston Kay, Johan Brandt Richardt, Mads Hilden & Magnus Slyngborg Andersen
Green screen belysning: Torben Brent Wenneberg
Teatermaler: Cecilie Kondo
Assistent: Frida Reynberg
Assistent og video: Siri Katzenelson
So-Me video redigering: Laura Hjetting Veitland
Videnssparring: Jácome Armas, Thomas Bolander, Morten Kjærgaard
Forestillingen er støttet af Novo Nordisk fonden og er en co produktion mellem Teater Fantast & Teater V.