Et genåbnet kulturliv

Af Kamilla Mølbjerg Odfeldt, stud.mag. ved Teater- og Performancestudier på Københavns Universitet og i studiepraktik på Teatret Zeppelin

Fra stilhed på gangene til liv og besøgsglæde

Når der er noget, man pludselig ikke må, kan man godt have tendens til at få endnu mere lyst til det. I kender det måske, når I kigger ned i slikskuffen om tirsdagen, men godt ved, at I ikke må tage noget derfra. I kender det sikkert også, fra da regeringen lukkede kulturlivet ned, og vi ikke længere kunne samles i teatret. Det var dér, man virkelig fik trang til at gå i teatret.

Bare rolig, det skal ikke handle om corona. Det skal nærmere handle om det, der for en stund blev taget fra os, og som vi nu endelig har fået fuldt igen: samvær, fællesskab og oplevelser: alt det teater indebærer!

Men hvad er teater egentlig?

Teater er mange ting. Det er først og fremmest et rum, hvori det er tilladt at drømme. Det kan bruges som et redskab til at forstå vores måde at være i verden på. Teater er en flygtig kunstart. Når forestillingen har spillet, er den fortid, og dermed skabes hver forestilling altså på ny.

Hvorfor går vi i teatret?

Vi går i teatret af mange årsager. For at grine, græde, lære, blive skræmt og måske for at blive udfordret. En stor del af det at gå i teatret er, at vi kan tale sammen om det bagefter. Vi får en fælles oplevelse og et fælles grundlag for en rigtig god snak. Hvorvidt vi er enige eller ej er faktisk ligegyldigt.

Gensynsglæde med teatret

Da teatrene for en tid lukkede og slukkede, blev den gode oplevelse, og ikke mindst den gode samtale, taget fra os. Vi blev pålagt et forbud, og det var helt vildt ærgerligt. Skal man se på den lyse side, og det skal man jo, så opstod der en form for forløsning, da forbuddet ophørte. En forløsning, der forstærkede glæden ved den første forestilling, man var inde at se efter nedlukningen. Ja, måske endda også de næste mange forestillinger efter det. Man sætter mere pris på noget, når det først har været taget fra én.

Det har også været til at mærke ude på teatrene. Stemningen er som regel altid god, når man kommer ud på et teater, men den sidste måned har den været noget særligt. Publikum og personale har summet af god stemning og glæde over at være tilbage. Det er et klart tegn på at teater giver noget, som vi ikke kan få andre steder.

Her på Teatret Zeppelin lagde vi efter genåbningen ud med en genopsætning af Astrid Lindgrens Mio, min Mio. For os på teatret er det nemt at mærke på vores publikum, at de har savnet at tage i teatret – både børn og voksne!

Der er heller ikke noget, som er så skidt, at det ikke er godt for noget. Vi er, med denne nedlukning, blot blevet mindet om, at det er fedt at gå i teatret og få nogle gode oplevelser og snakke sammen – og så er det jo bare med at komme ud at se en masse teater! ​​