Mio, min Mio
Teatret Zeppelins anmelderroste opsætning af Astrid Lindgrens elskede roman er tilbage! Tag familien med, og få en oplevelse med smæk på effekterne, men med intimiteten bevaret. Mærk den store klassiker med alle sanser, og kom tæt på det dragende skuespil, de livagtige dukker, det magiske lydunivers og det funklende lysdesign!
19. oktober 2024 - 7. december 2024
Se alle spilletider ved at klikke på KØB BILLET.
.
Om forestillingen:
Var der nogen, der hørte radio den femtende oktober sidste år? Var der nogen, der hørte, at de efterlyste en dreng, som var forsvundet? Efterlysningen startede sådan her: ”Politiet efterlyser den 9-årige Bo Wilhelm Olsson, der har været forsvundet fra sit hjem siden i forgårs klokken 18…”
“Mio, min Mio” er historien om Bo, der forlader sine plejeforældre og rejser gennem dag og nat og finder sin rigtige far: Kongen i ”Landet i det Fjerne”. Her er Bo ikke længere Bo, men prins Mio, som får en vigtig mission – han skal redde landets børn fra den onde ridder Kato, som har forvandlet dem til forheksede fugle.
Oplev Astrid Lindgrens evigtgyldige fortælling om sorg, venskab, ensomhed og kærlighed i zeppelinsk nyopsætning. Ingen fortæller er vel så betydningsfuld som Lindgren med hendes dybe indlevelse og store respekt for barnets vilkår og livsproblematikker. Selv i “Landet i det Fjerne” findes der ondskab, som ikke kan undsiges – men den kan bekæmpes, hvis man har mod og en ven at følges med.
“Man skal ikke skræmme børn, så de bliver bange, men ligesom voksne har også børn brug for at blive rystet af kunst.”
– Astrid Lindgren, 1959
Spilletider
19. okt.-7. dec. 2024 (premiere 19/10 kl. 15:30)
Mandage kl. 10:00
Tirsdage kl. 10:00 & 12:15
Onsdage kl. 10:00
Torsdage kl. 10:00 & 12:15
Fredage kl. 10:00
Lørdage kl. 13:00 & 15:30
Klik på KØB BILLET for at se oversigt over alle spilletider
Bag om forestillingen
Læs også Kulturmagasinet Fine Spinds artikel om Mio, min Mio med interview af instruktør Amanda Linnea Ginman:
“Astrid Lindgren så børn som hele mennesker og gav dem sprog for livets svære erfaringer. Med en opsætning af ‘Mio, min Mio’ viser Teatret Zeppelin, at vejen væk fra ensomhed og frygt skal findes i fantasien og fællesskabets kraft”
Læs artiklen her.
Se flere ‘bag om forestillingen’-videoer på vores YouTube-kanal. Her fortæller skuespiller Joakim om, hvordan det er at spille Mio (se her). Skuespiller Emilie viser, hvordan hendes forvandling til Milimani foregår foran sminkespejlet (se her). Skuespiller Mie fortæller om, hvordan man bliver skuespiller. Og meget mere.
.
Forestillingen er støttet af:
Den A.P. Møllerske Støttefond
William Demant Fonden
Grete og Sigurd Pedersens Fond
Knud Højgaards Fond
Aage og Johanne Louis-Hansens Fond
Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorck’s Fond
Nordea Fonden
Københavns Scenekunstudvalg
BUPL’s Solidaritets- og Kulturpulje
Åben Skole – Københavns Kommune
TUSIND TAK!
Se alle sponsorer her
Undervisningsmateriale
Skolelærere har mulighed for at downloade gratis undervisningsmateriale med opgaver, inspiration og hjælp til undervisningsforløb i forbindelse med forestillingen Mio, min Mio. Klik her
Billedet her til venstre er lavet af kunstneren Trine Lægdsmand. Det smukke billede var den officielle grafik for forestillingen, inden vi fik taget pressebilleder. Klik på billedet for at forstørre det.
MereZep – undervisningsforløb omkring forestillingen
I forbindelse med Mio, min Mio på Teatret Zeppelin i 2022 afviklede vi et publikumsudviklingsprojekt med fokus på at give skoleelever en meroplevelse ud over deres teaterbesøg. Læs mere her.
Billeder fra forestillingen
Foto: Martin Gundesen (2021)
Forestillingen spillede også på Randers Teater i perioden 25. nov.-20. dec. 2021 – se her.
Aldersgruppe: Fra 7 år
Varighed: 70 min.
ANMELDELSER
CPH CULTURE
Nomineret i kategorien ‘Årets børne-/ungdomsforestilling 2020‘
TEATERAVISEN
“Smuk og gennemtænkt hyldest til fantasien (…) Teatret Zeppelins ’Mio, min Mio’ er en fremragende børneforestilling. Amanda Linnea Ginmans iscenesættelse samler forestillingen i et klart formsprog, hvor skuespilpræstationer, æstetiske valg og brugen af teatralske virkemidler sidder lige i skabet. Intet mindre.”
– Morten Hede
TEATERSPOT
“Alt i alt spiller skuespillerne godt, handlingen fænger og scenografien, lys, lyd og kostumer er super flot lavet. Derfor skal du tage din familie i hånden og nyde en oplevelse i magiens univers.”
– Ditte Koefod
DEN 4. VÆG
“Jeg kan varmt anbefale teaterglade forældre at tage deres børn i hænderne for at opleve forestillingen. De følelser og problematikker, som Mio, min Mio drejer sig om, går på tværs af tid og kulturelle forskelle og er lige så aktuelle i dag, som da bogen udkom i 1954.”
– Mikkel Lund
♥︎♥︎♥︎♥︎♥︎♥︎
KULTURINFORMATION
“Vi når hele følelsesregistret igennem og flere gange knuger Sally min hånd og rykker helt tæt ind til mig. Vi er sammen om at opleve det der sker på scenen (…) Det holdt os tryllebundet i 1 time og 15 min i mørket og det mindede mig om hvor stærkt godt skuespil er – ægte følelser lige der foran én som uundgåeligt påvirker én”
– Tine Deckmann (og Sally)
♥︎♥︎♥︎♥︎
CPHCULTURE
“En både smuk og harmonisk børneforestilling, som luner i hjertekuglen længe efter den er forbi.”
– Michael Søby
UNGT TEATERBLOD
“De fire skuespillere klarer sig alle glimrende, og sammen får de skabt en fin gruppedynamik på scenen. (…) Scenerummet er altså utrolig godt udtænkt af scenograf Aleksandra Laura Lewon. Lauréline Gormsen Démonets dukker supplerer dette ganske fornemt med sine dukkedesign, så de sceniske virkemidler er helt i top. (…) Så hvis du har børn eller blot har en barnlig sjæl, så vil en tur til Vesterbro helt sikkert ikke være spildt.”
– Daniel Lassen
En skole- og familieforestilling produceret af Teatret Zeppelin
KREDITERING
Manuskript: Astrid Lindgren
Bearbejdelse: Amanda Linnea Ginman og Mie Brandt efter Staffan Götestams bearbejdelse
Forlag: Nordiska Strakosch Teaterförlaget APS
Rettighedshaver: The Astrid Lindgren Company
.
Skuespillere: Joakim Jarl Sejergaard, Nanna Eide, Anton Hjort Nielsen, Pernille Hilgart
Stemmer: Nis Bank-Mikkelsen (Kongen), Mie Brandt (Radioavisen, Ånden, Kato)
.
Instruktør: Amanda Linnea Ginman
Genopsætningsinstruktør: Emma Asmussen
Instruktørkonsulent: Mie Brandt
Scenograf: Aleksandra Laura Lewon
Dukkedesigner: Lauréline Gormsen Démonet
Dukkemager: Maja Linde Christensen
Lysdesigner: Martin Danielsen
Lyddesigner og teknisk afvikler: Rasmus Christner Månsson
Rekvisitør: Katja Neergaard (opr. Tina Kornerup-Bang)
Kostumier og parykmager: Camilla Lind
Kostumierassistent: Laura Bogstad
Produktionsassistent: Laura Sylvester Walters
Produktionsledelse: Rasmus Christner Månsson, Oliver Söderlund Schack & Teatret Zeppelin
Byggere og teknikere: Oliver Söderlund Schack (byggeleder), Rasmus Christner Månsson
Teatermalere: Anne Sofie Lorentzen, Ruth Heen
Fotograf (2020-21): Zuhal Kocan
Fotograf (2021-22): Martin Gundesen
Maleriplakat (2020): Trine Lægdsmand
Trailer: Melissa Keller Kristensen
MereZep-materiale: Katja Lotsberg Nilsen
Undervisningsmateriale: Louise Borcher Petersen
Udsmykning af huset: Katja Neergaard, Louise B. Petersen, Laura S. Walters
Administration og Kommunikation: Louise Borcher Petersen, Katja Neergaard, Emma Asmussen, Melissa Keller Kristensen, Sabrina Legaard Melskens
.
Teatrets ledelse
Kunstnerisk leder: Mie Brandt
Administrativ leder og hovedansvarlig for PR: Lasse Frank