Ingen Verdens Ting
Tag med Esther på opdagelse oppe på loftet blandt sommerminder og edderkopper. En interaktiv teaterforestilling af Det Lille Turnéteater
6. - 11. november 2017
Det er som om, alle dagene har en hemmelighed i ærmet. Som om de mørke vinterdage er fyldt med magi. Og det er som om der er nogen derinde i mørket…
– “Hvem er du?”
– “Jeg er Ingenting”
– “Ingenting? Vil du ikke sige, hvem du er?”
– “Jo, jeg er Ingenting… men jeg ville gerne være Nogen”
En sød og rørende fortælling om en lidt ensom pige, der går på opdagelse på loftet blandt sommerminder, edderkopper og andet kryb. Hun møder Ingenting, der er helt usynlig og glemt, og for at hjælpe Ingenting tilbage til verden tager hun, med hjælp fra publikum, på en virtuel tegne-cykeltur og på besøg i en kropsbutik.
En leg, hvor publikum bliver inviteret med til at skabe oplevelsen.
Et univers, hvor vi med video, lyd og animationer, leger med virkeligheden og skaber både virtuelle rum og væsener.
Forestillingens koncept er skabt af holdet:
Lisa M. Bentzen, Michael Valeur, Andreas Buhl og Pernille Plantener Holst.
Aldersgruppe: Fra 5-10 år
Varighed: 50 min.
“Jeg var aldeles forført. Børnene ikke mindre”
– Teateravisen.dk
Gæstespil af Det Lille Turnéteater
Skuespiller: Lisa M. Bentzen
Teknisk afvikling: Pernille Plantener Holst og Mikkel Larsen
Ingenting: Ronja
Forfatter: Michael Valeur
Iscenesætter og videodesigner: Pernille Plantener Holst
Lysdesigner og scenograf: Andreas Buhl
Lyddesigner og tekniker: Mikkel Larsen
Komponist: Sune Skuldbøl Vraa Nielsen
Instruktionskonsulent: Peter Holst
Kostumekonsulent: Tanja Bovin
Systue: Maria Joy
Forestillingsfoto: Baes Fotografi
Plakatdesign: Ingrid Lill