Julemandens Gave
En rytmisk, pudsig, interaktiv og hyggelig juleforestilling for de helt små.
3. - 9. december 2016
De to nisser pjanke og pjok bor i en julehule ude i granskoven. De er bedste venner, og de elsker at give julegaver til hinanden. Pludselig får Pjanke en tanke: Hvorfor er der egentlig aldrig nogen, der giver julemanden en julegave til jul? Han giver gaver til alle børn i hele verden, men ingen tænker på, at julemanden måske også ønsker sig en julegave.
Pjanke og Pjok beslutter sig for at de vil lave den flotteste, sejeste, ”juledeste”, ”nisseligeste”, ”fantalistiske” gave til julemanden, så han kan blive rigtig glad til jul. De går i gang – og gaven udvikler sig på pusseløjerligste vis. Hvad, de ikke ved, er, at det lille juleegern Pippelip er fulgt efter dem. Og hun skal nok få lavet rav i julehulen.
Hvad mon julemanden ønsker sig allermest?
Hvordan laver man i det hele taget en gave til nogen?
Får de brug for hjælp?
Lørdag den 3. december indgår dagens sidste forestilling som en del af Zeppelins årlige julestue-arrangement. Kom og se en hyggelig juleforestilling, og deltag i teatrets hyggelige, særlige og sjove julestue efterfølgende. Følg med på zeppelin.dk for mere info.
Aldersgruppe: 2-6 år
Varighed: 40 min.
Gæstespil af Louise Schouw Teater
Medvirkende Thomas Larsen og Lise Junggreen
Manuskript og instruktion Nina Christrup
Musik Chris Skytte
Produktion Louise Schouw Teater