Lad os stole på børnenes evne til at forstå teater – også når det er komplekst

af Lasse Frank, adm. leder på Teatret Zeppelin

.

En diskussion om aldersgrænser på forestillinger

“Man skal ikke skræmme børn, så de bliver bange, men ligesom voksne har også børn brug for at blive rystet af kunst”

– Astrid Lindgren, 1959

På Teatret Zeppelin har vi gennem mere end 30 år skabt teater til børn i skolealderen. Vores mål er ikke blot at underholde, men også at give børn noget at tænke over – at plante små frø af refleksion, som kan vokse og spire længe efter, tæppet er gået ned.

Alligevel oplever vi indimellem, at visse – yderst velmenende – voksne mener, at vi sætter aldersgrænsen på vores forestillinger for lavt. Det er især tilfældet med vores nyeste forestilling ROD, hvor flere anmeldere påpeger, at forestillingen er for barsk eller kompleks til vores angivne minimumsalder på syv år.

Med al respekt for teateranmeldernes holdninger, så tør vi godt stå fast på vores beslutning. Vi har årelang erfaring med at skabe scenekunst til børn. Og vores grundlæggende mission er at undgå at tale ned til børn. Vi tror på, at børn er i stand til at forholde sig til kunst, der rummer flere lag, og vi tror på, at de kan håndtere temaer, der ikke nødvendigvis er pakket ind i vat. Børn behøver ikke forstå alt med det samme – og det er faktisk netop det, der er pointen.

Børn forstår mere, end vi tror

Det er interessant, at vi voksne sjældent forventer at forstå alle lag i en kunstudstilling eller en teaterforestilling med det samme. Vi accepterer, at kunst kan være kompleks, abstrakt og flertydig – og vi nyder netop den udfordring. Men når det gælder børns kunstoplevelser, bliver nogle voksne pludselig nervøse, hvis børnene ikke umiddelbart forstår alt. Hvorfor denne forskel? Hvorfor tror vi, at børn kun kan håndtere det helt enkle og entydige?

Teatret Zeppelins forestillinger tager store og ofte filosofiske emner op på måder, der planter frø til videre tanker og samtaler. Det er ikke sikkert og ikke nødvendigt, at man forstår det hele i dybden, der hvor man er lige nu i livet. Men vi tror på, at det er godt at tale op til børn, så længe de kan genkende noget fra deres egen virkelighed i fortællingerne. Livet indeholder gode stunder, og det indeholder svære stunder. I Teatret Zeppelins forestillinger skærmes man ikke for det mørke, men man kan være sikker på, at forestillingerne altid også indeholder lys og håb for fremtiden og ansporing til en tro på egen styrke og værd.

Vi oplever hver dag, hvordan børn reagerer på vores forestillinger. Skolelærere og pædagoger, som kommer med deres klasser, giver os overvældende positiv feedback. De ser, hvordan forestillingerne åbner for samtaler og refleksioner – også når børnene ikke forstår alt med det samme. Forståelse er nemlig ikke altid noget, der skal være øjeblikkelig. Nogle gange er det netop det, man ikke helt forstår, der bliver siddende og vokser videre i tankerne efterfølgende – måske endda over flere år. Det er her, teater som en levende, mellemmenneskelig kunstform kan noget særligt.

Kunst må gerne udfordre – også børn

Vores forestillinger omhandler ofte livets mere komplekse og til tider barske realiteter – magtforhold, sorg, uretfærdighed, mobning, identitetstab. Disse temaer er en del af børns virkelighed, uanset om vi voksne bryder os om det eller ej. Vores forestillinger handler om dét, der findes derude i virkeligheden. Også i børns virkelighed. Vores publikum bliver ikke bange eller utrygge, når de møder disse mørkere emner på scenen, så længe de kan genkende det grundlæggende i følelserne bag. Tværtimod oplever vi, at børn bliver styrket i deres empati og forståelse, når de møder virkeligheden i en kunstnerisk ramme, hvor der er plads til at føle og reflektere.

Vi forsøger altid at møde børnene i øjenhøjde – og vi oplever ikke, at de føler sig hægtet af. Selv i en forestilling som ROD, der behandler svære temaer, oplever vi ikke udbredt uro eller koncentrationsbesvær blandt børnene. Tværtimod sidder de tryllebundne og engagerede – netop fordi de bliver taget alvorligt og mødt med respekt. Det er imponerende at se, hvordan en forestilling som ROD kan skabe den form for dedikerede koncentration i en teatersal med et spænd fra 1. til 9. klasse.

Vi anbefaler altid, at man som voksen passer på med at komme til at lægge sit ”voksensyn” ned over teateroplevelsen ved at antage, at børn synes eller føler det samme som én selv. For børn har ikke de samme referencerammer, som voksne har. Det er vigtigt at huske på, at børn ikke på helt samme måde trækker tråde tilbage til traumer eller gemte/glemte minder, som voksne gør. Børn er, blandt andet i kraft af deres spæde livserfaring, på et andet forståelsesniveau end voksne og er langt mere umiddelbare i deres måde at forholde sig til det, de bliver præsenteret for. På teatret oplever vi, at når børnene føler sig hørt i hele deres følelsesspektrum – fra de lyse til de mørke følelser – bliver de stærkt interesserede og aktive i karakterernes og deres egne reaktioner. De tager stilling og parti.  

Stol på børnene – og på os

Vi ville ønske, at de “aldersskeptiske” anmeldere og voksne ville have større tillid til børns evne til at forstå og bearbejde kunst – både det abstrakte og det umiddelbart rå. Ligesom vi ikke forventer, at voksne forstår al kunst med det samme, bør vi også give børn plads til at opleve og bearbejde kunst på deres egne præmisser. Når vi møder børnene med respekt og tillid – også når det gælder de mere komplekse og barske sider af livet – giver vi dem mulighed for at vokse som mennesker.

Så kære anmeldere og andre velmenende voksne: Vi elsker jeres engagement, men vi kan ærgre os over påstanden om, at vi undervurderer børn ved at sætte aldersgrænser for lavt. Vi ser børnenes reaktioner hver eneste dag – og de taler deres eget tydelige sprog. Langt de fleste børn er nysgerrige, åbne og klar til at lade sig udfordre. Hvis vi tør at lade dem møde kunsten, som den er – med alle dens nuancer og lag – vil de tage det til sig på en måde, der kan berige dem resten af livet.

NOTER
Der findes ikke dårlige/forkerte/negative følelser. Følelser er følelser. Ligeværdige uanset form. Og de har alle en plads og en funktion i vores liv – både for børn og voksne. Glæde såvel som tristhed. Paletten er vigtig og en inkorporeret del i alle Teatret Zeppelins forestillinger. //

Vi accepterer i samfundet uden videre, at musik kan eksperimentere med genrebrud, dissonans og uventede skift – og vi anerkender ofte netop det som en kunstnerisk kvalitet. På samme måde kan vi tillægge det værdi, når billedkunst bevæger sig ud i det abstrakte og tilsyneladende kaotiske. Kunst må gerne larme og rode, så længe der er en idé bag, og kunsten vil noget – hvorfor skulle det være anderledes, når det gælder teater til børn? //

Efter hver opførelse af en Teatret Zeppelin-forestilling går skuespillerne ud og møder publikum foran scenen til en snak. Her får vi de første mange umiddelbare reaktioner fra både børn og voksne. Andre gange er vi så heldige at få feedback på lærernes efterfølgende arbejde med forestillingen hjemme i klassen. Al den feedback, vi får på disse måder, er uvurderlig for teatret. //

Forestillingsbillederne i denne artikel er fra ROD og er taget af Per Morten Abrahamsen

————————–

Læs mere om Teatret Zeppelins børnesyn og hensyn til målgruppen

På siden zeppelin.dk/omtanke har vi samlet information om vores målgruppehensyn. Her kan man også læse gode råd til voksne, der tager i teatret med børn.

Om forestillingen ROD

Teatret Zeppelins forestilling ROD er en nyudviklet forestilling med urspilleperiode 1.-28. marts 2025. I forestillingen blander socialrealisme sig med magisk realisme og handlingen spreder sig som rødder i jorden for forestillingens hovedperson Rod, der har rod i sit liv, men møder en ligesindet i pigen Billie og en ubevidst frelser i drengen Lukas.
Læs mere om forestillingen her.