En debat om digitalt teater
.
Digitalt teater i reform-tid: Hvad handlede debatten i medierne om – og hvor står Teatret Zeppelin? Opsummering af debatten om digitalt teater, som rullede i slutningen af oktober 2025.
Kort fortalt: I oktober 2025 rullede en kulturpolitisk debat om digitalt teater hen over avisspalter, netmedier, sociale medier og radio. Udgangspunktet var et debatindlæg i Politiken fra Teater V’s direktør, Pelle Koppel, der foreslog at afsætte 10 % af midlerne til den nye Scenekunstreform til digital scenekunst. Teatret Zeppelins adm. leder, Lasse Frank, svarede og problematiserede, at man allerede nu skulle skrive digitalt teater ind i en scenekunstreform, der skal stå i årtier. Parterne mødtes siden i Radio4’s “Kulturdebat”.
Begrebsafklaring: Digitalt teater er teater, man oplever uden at sidde fysisk dér, hvor skuespillet foregår. Man følger typisk med på en skærm derhjemme. Men det kunne også være ved at lytte i høretelefoner. Altså er scenekunsten optaget, og den bliver transmitteret til en enhed på strøm (telefon, tv, computer, højtaler osv.) – deri består digitaliseringen. Digitalt teater i denne kontekst handler altså ikke om at bruge tekniske virkemidler/remedier (f.eks. skærme, projektioner, AI osv.) i en teaterforestilling foran et fysisk tilstedeværende publikum. Så længe publikum stadig er fysisk til stede i teatersalen, mens det sker, regnes det i denne kontekst ikke for at være digitalt teater.
.
Hvad var oplægget?
Pelle Koppel pegede på, at digital scenekunst kan øge tilgængeligheden (unge, borgere langt fra byerne, mennesker med handicap), skabe nye formater, forlænge forestillingers levetid og styrke bæredygtigheden. Han fremhævede, at internationale aktører som National Theatre i London allerede distribuerer digitalt (fx biografvisninger/stream), og foreslog derfor at afsætte 10 % af de ekstra årlige 60 mio. kr. i den kommende Scenekunstreform til en langsigtet, samlet digital indsats. Argumentet var “både-og”: det digitale skal supplere – ikke erstatte – det levende møde.
Hvad svarede Lasse – og hvorfor?
Lasse anerkendte indsparket og tilgængelighedsperspektivet, men advarede mod at lovfæste en teknologi- og formatretning i en reform, der skal holde 30+ år. Grundtonen var: Styrk først fundamentet (arbejdsvilkår, basisøkonomi og strukturer); eksperimenterne – også de digitale – vil komme alligevel, hvis de har kunstnerisk og publikumsmæssig bærekraft. Han pegede på, at mange digitale teaterforsøg enten ender som “filmet teater” (dårlig publikumsoplevelse) eller bevæger sig ind på en arena, hvor film/serier/SoMe/online communities allerede er stærkt etablerede. Lasse fremhævede også den samtidige samfundstendens mod afdigitalisering og mere nærvær, og spurgte, om reformmidlerne ikke i højere grad bør gå til det, teater er enestående til: det fysiske, fælles her-og-nu.
I Radio4-debatten blev uenigheden kridtet op:
– Pelle: “Digitalt teater kan udvide fællesskabet, skabe adgang og nye formater. Vi må prioritere nu, ellers sakker vi bagud.”
– Lasse: “Eksperimentér endelig – men bind ikke feltet til en teknologisk dagsorden i selve reformen. Først fundament, så følger formater.”
“Vi skal stoppe med at rende rundt at gentage den her floskel for hinanden, at skærme er en integreret del af unges liv. Skærme er en integreret og noget nær altopslugende del af menneskers liv, fra de er ca. 2 år og til de dør. Vi står til knæhaserne i en global pandemi af skærmafhængighed. I takt med at AI/kunstig intelligens rulles ud for alvor i de kommende år, har vi kun set begyndelsen. Det er bare for at få med, at det altså også er dén virkelighed, vi står i”
– Lasse Frank, citat fra radioudsendelsen Kulturdebat på Radio IIII den 23. oktober 2025
Teatret Zeppelins ståsted – kort og klart
– Vi er ikke imod digitalt teater. Tværtimod: Teatret Zeppelin har selv arbejdet digitalt i projekter, hvor det gav mening – fx remediereingen af Mælkebøttereglementet til en teaterlydfortælling. Vi har også lagt scenegulv til flere digitale forestillinger (vi var f.eks. blandt de allerførste til at streame live teater under coronakrisen), og vi har budt eksperimenterende grupper ind under bl.a. vores flerårige samarbejde med HAUT og deres residency-format. Vi er nysgerrige på formater, når de tjener værket og publikum, og teatrets forestillinger gør brug af masser af ny teknologi til special effects.
– Vi er imod at låse en teknologisk retning fast i en reform. Digitalt teater må gerne blomstre – men det skal ske, fordi publikum, kunstnere og kvalitet trækker det frem, ikke fordi det er skrevet ind som en varig kæphest i rammevilkårene.
– Vi prioriterer det levende møde. I en tid, hvor meget af livet er skærmbåret, er teatrets analoge nærvær en kerneværdi. Det er ikke “oldschool” – det er netop relevant. Vi må ikke blive blinde for skærmenes og tech-designs magt over os, og vi må huske, at vi som mennesker først og fremmest næres af fysiske møder.
– Vi vil have solide rammer før nye lag. Arbejdsvilkår, basisøkonomi og kapacitet i branchen er presset. En reform bør først sikre ordentlig drift og bæredygtige forhold – så kan nye formater vokse stærkere.
Niche eller nødvendighed?
Tilgængelighedsargumentet er vigtigt og bliver taget alvorligt hos Teatret Zeppelin, hvor vi årligt tager imod ca. 100 specialklasser om året (og tilpasser teaterbesøg til særlige behov). Lasse har samtidig peget på, at digitale formater skal fortjene deres plads gennem kvalitet og faktisk efterspørgsel – og at 6 mio. kr. (10 % af 60 mio.) kan være for lidt til de store ambitioner (teknik, kompetencer, kontinuitet), men alligevel risikere at nudge hele feltet mod kortsigtede “pilotpuljer”, som lægger ekstra pres på allerede travle teatre. Ifølge Lasse kan digitalt teater leve og udvikles via projekter og fondsvej (som det har været tilfældet indtil nu) – uden at blive cementeret i reformteksten. Skal det med i en reform, er det altafgørende, at man klart får formuleret, hvad midlerne skal dække (optagede forestillinger? Udvikling af nye digitale formater? Andet?) og hvordan og efter hvilke principper, de fordeles.
Hvor lander vi?
Debatten har været saglig og engageret – og rummer primært uenigheder om timing, prioritering og rammesætning. Teatret Zeppelin står på en “ja-og-men”-position: Ja til digitalt, når det styrker kunst og adgang; men nej til at skrive tidsbundne teknologier ind i en reform, der skal være langtidsholdbar. Først styrke fundamentet for det levende teater – så skal eksperimenterne nok følge med. Det er ikke et nej til udvikling; det er et ja til klare prioriteringer og kunstnerisk frihed.
Debatten i sin fulde længde
Denne artikel sammenfatter forløbet på baggrund af de offentlige indlæg før og efter den omtalte radiodebat. Er man nysgerrig i at dykke ned i de lange meningsudvekslinger, kan man gøre det i denne kronologiske kompilation af alle indlæggene (pdf-fil).
Har du lyst, kan du f.eks. deltage i debatten i dette offentlige Facebook-opslag (åbent for alle).
Artiklens bannerbillede er skabt af kunstig intelligens og efterfølgende let redigeret.
.
Artikler om teater og teatret skrevet af ansatte fra teatret
Følg med på vores artikelside, hvor du finder indlæg skrevet af teatrets ledelse og medarbejdere; vidensdeling, debatindlæg, kultur- og teaterpolitiske indspark, erfaringsudveksling m.m.
se her: www.zeppelin.dk/artikler
