.

Digitalt teater i reform-tid: Hvad handlede debatten i medierne om – og hvor står Teatret Zeppelin? Opsummering af debatten om digitalt teater, som rullede i slutningen af oktober 2025.

Kort fortalt: I oktober 2025 rullede en kulturpolitisk debat om digitalt teater hen over avisspalter, netmedier, sociale medier og radio. Udgangspunktet var et debatindlæg i Politiken fra Teater V’s direktør, Pelle Koppel, der foreslog at afsætte 10 % af midlerne til den nye Scenekunstreform til digital scenekunst. Teatret Zeppelins adm. leder, Lasse Frank, svarede og problematiserede, at man allerede nu skulle skrive digitalt teater ind i en scenekunstreform, der skal stå i årtier. Parterne mødtes siden i Radio4’s “Kulturdebat”.

Begrebsafklaring: Digitalt teater er teater, man oplever uden at sidde fysisk dér, hvor skuespillet foregår. Man følger typisk med på en skærm derhjemme. Men det kunne også være ved at lytte i høretelefoner. Altså er scenekunsten optaget, og den bliver transmitteret til en enhed på strøm (telefon, tv, computer, højtaler osv.) – deri består digitaliseringen. Digitalt teater i denne kontekst handler altså ikke om at bruge tekniske virkemidler/remedier (f.eks. skærme, projektioner, AI osv.) i en teaterforestilling foran et fysisk tilstedeværende publikum. Så længe publikum stadig er fysisk til stede i teatersalen, mens det sker, regnes det i denne kontekst ikke for at være digitalt teater.

.

Hvad var oplægget?

Pelle Koppel pegede på, at digital scenekunst kan øge tilgængeligheden (unge, borgere langt fra byerne, mennesker med handicap), skabe nye formater, forlænge forestillingers levetid og styrke bæredygtigheden. Han fremhævede, at internationale aktører som National Theatre i London allerede distribuerer digitalt (fx biografvisninger/stream), og foreslog derfor at afsætte 10 % af de ekstra årlige 60 mio. kr. i den kommende Scenekunstreform til en langsigtet, samlet digital indsats. Argumentet var “både-og”: det digitale skal supplere – ikke erstatte – det levende møde.

Hvad svarede Lasse – og hvorfor?

Lasse anerkendte indsparket og tilgængelighedsperspektivet, men advarede mod at lovfæste en teknologi- og formatretning i en reform, der skal holde 30+ år. Grundtonen var: Styrk først fundamentet (arbejdsvilkår, basisøkonomi og strukturer); eksperimenterne – også de digitale – vil komme alligevel, hvis de har kunstnerisk og publikumsmæssig bærekraft. Han pegede på, at mange digitale teaterforsøg enten ender som “filmet teater” (dårlig publikumsoplevelse) eller bevæger sig ind på en arena, hvor film/serier/SoMe/online communities allerede er stærkt etablerede. Lasse fremhævede også den samtidige samfundstendens mod afdigitalisering og mere nærvær, og spurgte, om reformmidlerne ikke i højere grad bør gå til det, teater er enestående til: det fysiske, fælles her-og-nu.

I Radio4-debatten blev uenigheden kridtet op:

– Pelle: “Digitalt teater kan udvide fællesskabet, skabe adgang og nye formater. Vi må prioritere nu, ellers sakker vi bagud.”

– Lasse: “Eksperimentér endelig – men bind ikke feltet til en teknologisk dagsorden i selve reformen. Først fundament, så følger formater.”

“Vi skal stoppe med at rende rundt at gentage den her floskel for hinanden, at skærme er en integreret del af unges liv. Skærme er en integreret og noget nær altopslugende del af menneskers liv, fra de er ca. 2 år og til de dør. Vi står til knæhaserne i en global pandemi af skærmafhængighed. I takt med at AI/kunstig intelligens rulles ud for alvor i de kommende år, har vi kun set begyndelsen. Det er bare for at få med, at det altså også er dén virkelighed, vi står i”
– Lasse Frank, citat fra radioudsendelsen Kulturdebat på Radio IIII den 23. oktober 2025

Teatret Zeppelins ståsted – kort og klart

– Vi er ikke imod digitalt teater. Tværtimod: Teatret Zeppelin har selv arbejdet digitalt i projekter, hvor det gav mening – fx remediereingen af Mælkebøttereglementet til en teaterlydfortælling. Vi har også lagt scenegulv til flere digitale forestillinger (vi var f.eks. blandt de allerførste til at streame live teater under coronakrisen), og vi har budt eksperimenterende grupper ind under bl.a. vores flerårige samarbejde med HAUT og deres residency-format. Vi er nysgerrige på formater, når de tjener værket og publikum, og teatrets forestillinger gør brug af masser af ny teknologi til special effects.

– Vi er imod at låse en teknologisk retning fast i en reform. Digitalt teater må gerne blomstre – men det skal ske, fordi publikum, kunstnere og kvalitet trækker det frem, ikke fordi det er skrevet ind som en varig kæphest i rammevilkårene.

– Vi prioriterer det levende møde. I en tid, hvor meget af livet er skærmbåret, er teatrets analoge nærvær en kerneværdi. Det er ikke “oldschool” – det er netop relevant. Vi må ikke blive blinde for skærmenes og tech-designs magt over os, og vi må huske, at vi som mennesker først og fremmest næres af fysiske møder.

– Vi vil have solide rammer før nye lag. Arbejdsvilkår, basisøkonomi og kapacitet i branchen er presset. En reform bør først sikre ordentlig drift og bæredygtige forhold – så kan nye formater vokse stærkere.

Niche eller nødvendighed?

Tilgængelighedsargumentet er vigtigt og bliver taget alvorligt hos Teatret Zeppelin, hvor vi årligt tager imod ca. 100 specialklasser om året (og tilpasser teaterbesøg til særlige behov). Lasse har samtidig peget på, at digitale formater skal fortjene deres plads gennem kvalitet og faktisk efterspørgsel – og at 6 mio. kr. (10 % af 60 mio.) kan være for lidt til de store ambitioner (teknik, kompetencer, kontinuitet), men alligevel risikere at nudge hele feltet mod kortsigtede “pilotpuljer”, som lægger ekstra pres på allerede travle teatre. Ifølge Lasse kan digitalt teater leve og udvikles via projekter og fondsvej (som det har været tilfældet indtil nu) – uden at blive cementeret i reformteksten. Skal det med i en reform, er det altafgørende, at man klart får formuleret, hvad midlerne skal dække (optagede forestillinger? Udvikling af nye digitale formater? Andet?) og hvordan og efter hvilke principper, de fordeles.

Hvor lander vi?

Debatten har været saglig og engageret – og rummer primært uenigheder om timing, prioritering og rammesætning. Teatret Zeppelin står på en “ja-og-men”-position: Ja til digitalt, når det styrker kunst og adgang; men nej til at skrive tidsbundne teknologier ind i en reform, der skal være langtidsholdbar. Først styrke fundamentet for det levende teater – så skal eksperimenterne nok følge med. Det er ikke et nej til udvikling; det er et ja til klare prioriteringer og kunstnerisk frihed.

Debatten i sin fulde længde

Denne artikel sammenfatter forløbet på baggrund af de offentlige indlæg før og efter den omtalte radiodebat. Er man nysgerrig i at dykke ned i de lange meningsudvekslinger, kan man gøre det i denne kronologiske kompilation af alle indlæggene (pdf-fil).

Har du lyst, kan du f.eks. deltage i debatten i dette offentlige Facebook-opslag (åbent for alle).

Artiklens bannerbillede er skabt af kunstig intelligens og efterfølgende let redigeret.

.

Artikler om teater og teatret skrevet af ansatte fra teatret
Følg med på vores artikelside, hvor du finder indlæg skrevet af teatrets ledelse og medarbejdere; vidensdeling, debatindlæg, kultur- og teaterpolitiske indspark, erfaringsudveksling m.m.
se her: www.zeppelin.dk/artikler

af Lasse Frank, adm. leder på Teatret Zeppelin

.

En diskussion om aldersgrænser på forestillinger

“Man skal ikke skræmme børn, så de bliver bange, men ligesom voksne har også børn brug for at blive rystet af kunst”

– Astrid Lindgren, 1959

På Teatret Zeppelin har vi gennem mere end 30 år skabt teater til børn i skolealderen. Vores mål er ikke blot at underholde, men også at give børn noget at tænke over – at plante små frø af refleksion, som kan vokse og spire længe efter, tæppet er gået ned.

Alligevel oplever vi indimellem, at visse – yderst velmenende – voksne mener, at vi sætter aldersgrænsen på vores forestillinger for lavt. Det er især tilfældet med vores nyeste forestilling ROD, hvor flere anmeldere påpeger, at forestillingen er for barsk eller kompleks til vores angivne minimumsalder på syv år.

Med al respekt for teateranmeldernes holdninger, så tør vi godt stå fast på vores beslutning. Vi har årelang erfaring med at skabe scenekunst til børn. Og vores grundlæggende mission er at undgå at tale ned til børn. Vi tror på, at børn er i stand til at forholde sig til kunst, der rummer flere lag, og vi tror på, at de kan håndtere temaer, der ikke nødvendigvis er pakket ind i vat. Børn behøver ikke forstå alt med det samme – og det er faktisk netop det, der er pointen.

Børn forstår mere, end vi tror

Det er interessant, at vi voksne sjældent forventer at forstå alle lag i en kunstudstilling eller en teaterforestilling med det samme. Vi accepterer, at kunst kan være kompleks, abstrakt og flertydig – og vi nyder netop den udfordring. Men når det gælder børns kunstoplevelser, bliver nogle voksne pludselig nervøse, hvis børnene ikke umiddelbart forstår alt. Hvorfor denne forskel? Hvorfor tror vi, at børn kun kan håndtere det helt enkle og entydige?

Teatret Zeppelins forestillinger tager store og ofte filosofiske emner op på måder, der planter frø til videre tanker og samtaler. Det er ikke sikkert og ikke nødvendigt, at man forstår det hele i dybden, der hvor man er lige nu i livet. Men vi tror på, at det er godt at tale op til børn, så længe de kan genkende noget fra deres egen virkelighed i fortællingerne. Livet indeholder gode stunder, og det indeholder svære stunder. I Teatret Zeppelins forestillinger skærmes man ikke for det mørke, men man kan være sikker på, at forestillingerne altid også indeholder lys og håb for fremtiden og ansporing til en tro på egen styrke og værd.

Vi oplever hver dag, hvordan børn reagerer på vores forestillinger. Skolelærere og pædagoger, som kommer med deres klasser, giver os overvældende positiv feedback. De ser, hvordan forestillingerne åbner for samtaler og refleksioner – også når børnene ikke forstår alt med det samme. Forståelse er nemlig ikke altid noget, der skal være øjeblikkelig. Nogle gange er det netop det, man ikke helt forstår, der bliver siddende og vokser videre i tankerne efterfølgende – måske endda over flere år. Det er her, teater som en levende, mellemmenneskelig kunstform kan noget særligt.

Kunst må gerne udfordre – også børn

Vores forestillinger omhandler ofte livets mere komplekse og til tider barske realiteter – magtforhold, sorg, uretfærdighed, mobning, identitetstab. Disse temaer er en del af børns virkelighed, uanset om vi voksne bryder os om det eller ej. Vores forestillinger handler om dét, der findes derude i virkeligheden. Også i børns virkelighed. Vores publikum bliver ikke bange eller utrygge, når de møder disse mørkere emner på scenen, så længe de kan genkende det grundlæggende i følelserne bag. Tværtimod oplever vi, at børn bliver styrket i deres empati og forståelse, når de møder virkeligheden i en kunstnerisk ramme, hvor der er plads til at føle og reflektere.

Vi forsøger altid at møde børnene i øjenhøjde – og vi oplever ikke, at de føler sig hægtet af. Selv i en forestilling som ROD, der behandler svære temaer, oplever vi ikke udbredt uro eller koncentrationsbesvær blandt børnene. Tværtimod sidder de tryllebundne og engagerede – netop fordi de bliver taget alvorligt og mødt med respekt. Det er imponerende at se, hvordan en forestilling som ROD kan skabe den form for dedikerede koncentration i en teatersal med et spænd fra 1. til 9. klasse.

Vi anbefaler altid, at man som voksen passer på med at komme til at lægge sit ”voksensyn” ned over teateroplevelsen ved at antage, at børn synes eller føler det samme som én selv. For børn har ikke de samme referencerammer, som voksne har. Det er vigtigt at huske på, at børn ikke på helt samme måde trækker tråde tilbage til traumer eller gemte/glemte minder, som voksne gør. Børn er, blandt andet i kraft af deres spæde livserfaring, på et andet forståelsesniveau end voksne og er langt mere umiddelbare i deres måde at forholde sig til det, de bliver præsenteret for. På teatret oplever vi, at når børnene føler sig hørt i hele deres følelsesspektrum – fra de lyse til de mørke følelser – bliver de stærkt interesserede og aktive i karakterernes og deres egne reaktioner. De tager stilling og parti.  

Stol på børnene – og på os

Vi ville ønske, at de “aldersskeptiske” anmeldere og voksne ville have større tillid til børns evne til at forstå og bearbejde kunst – både det abstrakte og det umiddelbart rå. Ligesom vi ikke forventer, at voksne forstår al kunst med det samme, bør vi også give børn plads til at opleve og bearbejde kunst på deres egne præmisser. Når vi møder børnene med respekt og tillid – også når det gælder de mere komplekse og barske sider af livet – giver vi dem mulighed for at vokse som mennesker.

Så kære anmeldere og andre velmenende voksne: Vi elsker jeres engagement, men vi kan ærgre os over påstanden om, at vi undervurderer børn ved at sætte aldersgrænser for lavt. Vi ser børnenes reaktioner hver eneste dag – og de taler deres eget tydelige sprog. Langt de fleste børn er nysgerrige, åbne og klar til at lade sig udfordre. Hvis vi tør at lade dem møde kunsten, som den er – med alle dens nuancer og lag – vil de tage det til sig på en måde, der kan berige dem resten af livet.

NOTER
Der findes ikke dårlige/forkerte/negative følelser. Følelser er følelser. Ligeværdige uanset form. Og de har alle en plads og en funktion i vores liv – både for børn og voksne. Glæde såvel som tristhed. Paletten er vigtig og en inkorporeret del i alle Teatret Zeppelins forestillinger. //

Vi accepterer i samfundet uden videre, at musik kan eksperimentere med genrebrud, dissonans og uventede skift – og vi anerkender ofte netop det som en kunstnerisk kvalitet. På samme måde kan vi tillægge det værdi, når billedkunst bevæger sig ud i det abstrakte og tilsyneladende kaotiske. Kunst må gerne larme og rode, så længe der er en idé bag, og kunsten vil noget – hvorfor skulle det være anderledes, når det gælder teater til børn? //

Efter hver opførelse af en Teatret Zeppelin-forestilling går skuespillerne ud og møder publikum foran scenen til en snak. Her får vi de første mange umiddelbare reaktioner fra både børn og voksne. Andre gange er vi så heldige at få feedback på lærernes efterfølgende arbejde med forestillingen hjemme i klassen. Al den feedback, vi får på disse måder, er uvurderlig for teatret. //

Forestillingsbillederne i denne artikel er fra ROD og er taget af Per Morten Abrahamsen

————————–

Læs mere om Teatret Zeppelins børnesyn og hensyn til målgruppen

På siden zeppelin.dk/omtanke har vi samlet information om vores målgruppehensyn. Her kan man også læse gode råd til voksne, der tager i teatret med børn.

Om forestillingen ROD

Teatret Zeppelins forestilling ROD er en nyudviklet forestilling med urspilleperiode 1.-28. marts 2025. I forestillingen blander socialrealisme sig med magisk realisme og handlingen spreder sig som rødder i jorden for forestillingens hovedperson Rod, der har rod i sit liv, men møder en ligesindet i pigen Billie og en ubevidst frelser i drengen Lukas.
Læs mere om forestillingen her.