Zeppelin logo

Dagbladet Information: Under Haady’s Skjold er en af årets bedste forestillinger

Der er stor ros til Teatret Zeppelin i Information d. 21/12, hvor teateranmelder Anne Middelboe Christensen udpeger året 2015’s bedste forestillinger og særligt fremhæver Zeppelins seneste nyproduktion:

“2015 var ikke kun det store, smertefulde flygtningeår rundt om i Europa og på togstationer og motorveje i Danmark. Det var også flygtningeår i teaterrepertoiret.

Børneteatret førte an. Stærkest var Under Haady’s Skjold på Teatret Zeppelin på Vesterbro. Her havde dramatikeren og instruktøren Mie Brandt skabt en historie om fem børn, der tilfældig mødes undervejs væk fra krigen.

Forestillingen spillede for de syv-14 årige, der blev stille på tilskuerrækkerne.

Og fordi forestillingen faktisk endte i et asylcenter ved Frøslevlejren, så kunne børnene også pludselig forstå, hvad vi skal være med til at give disse børn, som kommer så forfærdeligt alene. Hvis vi altså vil …”

Læs hele artiklen her.
Læs mere om forestillingen og få billetter her.

Se eller gense Under Haady’s Skjold på Teatret Zeppelin 29. jan.-18. marts 2016.

Zeppelin nomineret til Årets Børneteater 2015

Teatret Zeppelin er nomineret til Årets Børneteater 2015

Børn i Byen uddeler hvert år en pris til det Bedste Børneteater. Byens Familieteater Teatret Zeppelin er blandt de fem nominerede til den prestigefyldte pris!

I 2015 fik Zeppelin sat det uundgåelige og hjerteskærende emne ‘børn på flugt’ på repertoiret – i børnehøjde – med den nyskrevne forestilling Under Haady’s Skjold, der blev Reumert-nomineret for sin stemningsfulde scenografi. I efteråret 2015 spiller vi Astrid Lindgrens mesterværk Ronja Røverdatter, hvor begreberne livsmod, vilje og kærlighed driver den hjertevarme historie. Vi elsker at få børn og voksne til at tale om livets vigtige emner og begivenheder, og vi er derfor enormt stolte af nomineringen. STEM PÅ OS!
Klik her for at stemme

Velkommen til sæson 15-16

Efter sommerferien tager vi hul på den nye teatersæson på Teatret Zeppelin. Vi har otte fantastiske forestillinger på programmet og overraskelser i løbet af sæsonen! Du kan allerede nu sikre dig billetter til sæsonens populære værker. Klik på FORESTILLINGER i menuen og vælg SÆSON 15/16 for at se repertoiret, læse mere samt for at bestille billetter. Vi ses på Zeppelin til en forrygende ny sæson!

Ronja_saesongrafik2015_web-tilpasset-300x177      Saesonbrochure_300dpi_Haady-2016

Billeder fra Zeppelin Julestue 2014


Se billeder fra Zeppelins julestue
 d. 6. december – julehygge med et teatralsk twist for hele familien!

En dag med et anderledes klippe-klistre-værksted, skøn musikunderholdning og godter til maven.

Pressebilleder: Lyde i Natten